Der er som sådan ikke noget galt med, at virksomheder søger profit. Men anbefalingen i Unboss er klar: Sæt profit i anden række og ryk formålet op i første. Det er simpelthen en bedre strategi både forretningsmæssigt og samfundsmæssigt. I bogen peger forfatterne bl.a. på LEGO og Apple som gode eksempler på ”unbossede” virksomheder.
”Man kan ikke beskrive en klokkeklar opskrift, og det er naivt at tro, at alle virksomheder skal arbejde ud fra nøjagtig samme model. Men både Apple og LEGO er drevet af formål,” siger Jacob Bøtter, da vi fanger ham til en snak om Unboss og filosofien bag bogen. ”Hos LEGO er det tydeligt, at formålet er at få børn til at lege på en klogere måde og bringe kreativitet ind i legen. Alle har en interesse i, at det kommer til at ske. Hos Apple handler formålet om at udfordre status quo og skabe forandring, og det er netop det, der giver kunderne den emotionelle tilknytning til virksomheden og produkterne,” siger Jacob Bøtter.
Ifølge Unboss-filosofien kan en stor del af LEGO og Apples succes tilskrives, at deres primære fokus ikke er at generere overskud til aktionærerne. Men er økonomisk overskud ikke det vigtigste, når alt kommer til alt?
”Jeg mener, det er et spørgsmål om hønen og ægget, altså hvad kommer først. Og jeg er sikker på, at for begge virksomheder kommer formålet først. Steve Jobs har jo ikke opkøbt en hel masse fodboldklubber eller noget andet dumt. Tværtimod. Han arbejdede sig til døde, fordi han troede så meget på det formål, som virksomheden står for,” siger Jacob Bøtter.
Bortset fra nogle få forgangs-virksomheder, argumenterer Kolind og Bøtter for, at langt de fleste organisationer opererer ud fra ledelsesbegreber, der stammer fra den amerikanske ingeniør Frederick Taylors ledelsesfilofi, og som er dybt forældede.
Bevægelse fra boss til unboss Taylor udviklede for godt hundrede år siden metoden Scientific Management, som går ud på at nedbryde arbejdet i delprocesser og effektivisere, så den ansatte producerer mere. I Taylors optik vil den ansatte til enhver tid forsøge at lave så lidt som muligt og må derfor lokkes med økonomiske incitamenter og i øvrigt kontrolleres for at arbejde hen mod organisationens mål. Taylors ledelsesstil skal ses i lyset af, hvordan arbejdsmarkedet så ud dengang – et arbejdsmarked, som var præget af samlebånd og rutinearbejde.
Og det er netop her problemet ligger, ifølge Kolind og Bøtter, for verden ser helt anderledes ud i dag. Rutinearbejde er i stor grad skiftet ud med videnarbejde. Videnarbejderen motiveres ikke af bonusordninger, men af at gøre en forskel med sit arbejde. Og internettet og fremkomsten af sociale medier betyder, at organisationer, der leverer et positivt bidrag til samfundet, kan være mere synlige og opnår en større belønning for det, de gør. Organisationer, der opfører sig uetisk, hænges derimod ud i en grad, der ikke før er set.
Vejen frem er derfor den unbossede organisation, hvor ansatte ikke er ansatte og kunder ikke er kunder. Alle interessenter er samarbejdspartnere i et socialt netværk, der har et fælles formål. I den unbossedeorganisation arbejder du ikke fra 8 til 16, men hvor og hvornår det passer dig. Du har ikke en boss, men en unboss, der inspirerer, inkluderer, lytter og skaber mening.
”Vi tror faktisk, at Unboss er den – eller en af de – grundsten, der skal til for at vi kommer ud af den midlertidige tilstand af krise, vi befinder os i. Finanskrisen er et symptom på vores ekstremt hierarkiske måde at drive virksomheder på. Men samtidig kan krisen bidrage til, at virksomhederne finder ud af, at det er tid til forandring,” siger Jacob Bøtter. Han fortæller, at Unboss lå øverst på alle bestsellerlister de første måneder efter udgivelsen, og planen r, at bogen udkommer på 10-15 sprog inden for et års tid.
”Mange virksomheder i Asien og BRIKlandene vil kunne implementere filosofien nemmere, fordi de ikke har samme Taylorhistorie, som vi har i de vestlige lande. Nogle virksomheder i Kina er selvfølgelig ekstremt hierarkiske - meget mere end vi kan forestille os i vores del af verden. Men på den anden side er der tale om nogle økonomier i vækst, hvor virksomhederne skal vokse rigtig hurtigt. Og jeg mener, at de har muligheden for at springe et led over. De skal ikke først rekonstruere noget eksisterende, som vi skal, eller vente på at en generation af direktører, med en mere hierarkisk tankegang, går på pension,” siger Jacob Bøtter.
Er Unboss for iværksættere? Ja, i allerhøjeste grad. De fleste virksomheder udspringer af et helt klart formål, fordi en eller flere iværksættere har en passion om at løse et bestemt problem eller opfylde et bestemt behov. Men, skriver Kolind og Bøtter, virksomheder udvikler ofte over tid en mentalitet, hvor det at tjene penge bliver det altoverskyggende fokus. Det normale mønster er, at den passionerede iværksætter på et eller andet tidspunkt bliver udskiftet med ledere, som først og fremmest fokuserer på bundlinjen. I takt med at virksomheden vokser, hyrer man økonomer, marketingspecialister og ingeniører, og man får kontakt til finansielle investorer. Fokus ændrer sig, og den oprindelige passion, som fik virksomheden til at opstå og blomstre, forsvinder.
”Rådet til iværksættere er at holde fokus på formålet og involvere så mange muligt. Og det har iværksættere i dag en fantastisk mulighed for med alle de sociale medier og internettet. Kun få eksisterende virksomheder har formået at udnytte potentialet fuldt ud,” siger Jacob Bøtter og nævner den amerikanske t-shirt-producent Threadless som et af de bedste eksempler. Threadless lader kunderne designe t-shirts og vælge hvilke, der skal produceres.
”Threadless har et meget simpelt mål om at få distribueret fede t-shirts ud i verden. De involverer rigtig mange i formålet og tænker ud over det klassiske med, at det kun er medarbejdere, der skal lave noget. Den klassiske tankegang er meget begrænset. Threadless har lavet platformen og involverer kunderne i at producere og reklamere. Og det gør de uden at få penge for det,” fortæller Jacob Bøtter og fortsætter:
”Det er en stor mulighed for iværksættere, fordi de har mere simple og billige muligheder for at involvere folk og skabe et socialt netværk. Tænk hvis H&M skulle have brugerne til at producere tøj. Det er langt mere kompliceret. Iværksættere skal ikke rekonstruere noget der er, men kan bygge op fra begyndelsen,” siger Jacob Bøtter.
Målet med Unboss-filosofien er ikke bare den bog, som er udkommet. Unboss skal med tiden blive en global ledelsesbevægelse.
”Lars Kolind og jeg holder selvfølgelig foredrag om Unboss osv., men det er ikke os, der skal sprede filosofien. Tanken er, at dem, som kobler sig på bevægelsen, selv arbejder videre og fører Unboss ud i livet på deres egen måde. Vi håber, det vokser ud af hænderne på os,” slutter Jacob Bøtter.
Denne artikel blev bragt i magasinet IVÆRKSÆTTEREN nr. 69.
