Så blev det igen den tid på året, hvor Danske Iværksættere udgiver vores årlige Iværksætteranalyse. Det kan roligt siges, at det forudgående 2024 var et skelsættende år for iværksætterne. Efterdønningerne af inflationskrisen, evigt høje energipriser, Draghi-rapporten der skrev nekrologen over den europæiske konkurrenceevne og ligeledes – over 1.300 dages venten – også den danske iværksætterstrategi. 

Alt dette opsamles i Iværksætteranalysen, hvor iværksætterne ligeledes ser frem til et 2025 der blandt andet byder på implementeringen af iværksætterstrategien og et dansk EU-formandskab. 

Overordnet er der primært tre ting som ligger de danske iværksættere på sinde:

Iværksætterne ønsker færre regler og en ensartet lovgivning på EU’s indre marked

Næsten halvdelen af de adspurgte iværksættere eksporterer eller overvejer at eksportere til andre EU-lande. De peger på, at mængden af bureaukrati, forskelle i regler, krav og lokal lovgivning skaber udfordringer ved at eksportere til andre EU-lande. Næsten to tredjedele af de adspurgte, som overvejer at eksportere til EU, mener, at forskelle i lovgivning hæmmer deres virksomheds evne til at eksportere, mens over halvdelen siger, at det ville hjælpe, hvis lovgivningen var mere ensartet på det indre marked. Det sætter to streger under, at vi skal i gang med det 28. regime, hvor markedet harmoniseres, og lovgivningen bliver implementeret mere ensartet, mens unødige administrative byrder vil blive sløjfet og lettere at fjerne for fremtiden. Tiltag, der vil gøre det nemmere for iværksætterne at navigere rundt.

Iværksætterne dumper regeringens iværksætterstrategi

I analysen bad vi iværksætterne om at vurdere iværksætterstrategien, og kun 2 % har kaldt den ambitiøs. Det vidner om, at iværksætterne ikke ser aftalen som relevant for dem, mens tiltagene den indeholder, enten ikke er nok eller rammer skævt. Vi bad dem også rangere tiltagene hver for sig, og nogle af de tiltag, der opnår den laveste score er, er lempelsen af beskatningen af aktionærlån, forhøjelsen af muligheden for fuldt ud at kunne fradrage fremført underskud fra 9,5 mio. kr. til 20 mio. kr., samt justeringen af beskatningen af medarbejderaktier. Alt sammen forslag, der ikke burde være i en iværksætterstrategi, men måske i en investor- eller industristrategi. Der mangler en iværskætterdefinition og et målrettet opgør med bureaukrati, unødvendige krav og registrering. Lige nu går vi glip af nye virksomheder, vækst og innovation, fordi vi begraver virksomhederne i papirarbejder, der fjerner fokus fra de ting, der skaber værdi.

Stor nedgang i hård kapital til iværksætterne

I 2024 lykkedes det flere iværksættere at rejse kapital end i 2023, men mange opnåede ikke deres ønskede beløb. En tydelig tendens er, at iværksætterne i højere grad modtager blød kapital som offentlige tilskud og crowdfunding frem for hård kapital fra investorer. Blød finansiering stiller færre krav til vækst og økonomisk bæredygtighed, hvilket kan hæmme iværksætternes incitament til at optimere forretningsmodellen og skabe langsigtet vækst. Analysen viser, at der er behov for mere hård kapital for at fremme innovation og skalering.