I en kommunikationsalder er det efterhånden en gammel nyhed, at »hvis det ikke findes i cyberspace, så findes det ikke!«. Denne læresætning tvinger iværksættere til, som en af de første handlinger i forbindelse med etablering af nye virksomheder eller nye aktiviteter, at udarbejde brugbare hjemmesider. På den baggrund er blogging blevet et nyt attraktivt kommunikationsredskab til iværksætterens værktøjskasse.
At oprette en blog er et godt supplement – nogle gange endda et alternativ – til at engagere professionelle webdesig-nere til at udarbejde og vedligeholde virksomhedens hjemmeside. Firmaets hjemmeside kan indeholde de oplysninger, som ikke ændres løbende, mens bloggen bruges til den dynamiske tovejs-kommunikation.
Attraktiviteten af blog-løsningen hænger sammen med, at iværksætteren gennem sin egen blog kan få en direkte adgang til kunder og medarbejdere.
Iværksætteren kan med sin egen blog springe underliggende ledelseslag, eks-terne konsulenter og bureauer over. Set fra et strategisk perspektiv kan nye produkter og ledelsesværdier ufiltreret og hurtigt blive implementeret hos et stort antal potentielle kunder og medarbejdere.
En blog rummer også – i modsætning til mange hjemmesider – mulighed for feedback. Alle læsere kan skrive direkte bemærkninger til de enkelte artikler i bloggen. For iværksætterens vedkommen-de, får han eller hun direkte afgang til at skrive sit produkt eller sin service ind i den værdimæssige sammenhæng, som man gerne vil se det som en del af. Blogging er storytelling i elektronisk form.
Åbenhed og autenticitet
Teknisk set er det let at oprette og få adgang til sin egen iværksætterblog. Flere firmaer tilbyder gratis plads på internettet, og instruktionerne på skærmen er til at følge. I løbet af en halv time vil de fleste kunne være i gang. Man kan skrive til bloggen alle steder fra – f.eks. fra sin bærbare pc i lufthavnen eller med en sms mens man kører med tog.
Bloggen kan befinde sig på en hjem-meside, hvor alle har fri adgang til at kigge med. Alternativt kan iværksætterens tanker offentliggøres på steder, hvor den poten-tielle målgruppe er mere veldefineret. Dette gøres lettest ved at forsyne bloggen med et password. Bloggen kan også pla-ceres på et intra- eller ekstranet.
At blogge giver iværksætteren en aura af åbenhed og autenticitet. Tilmed kommer man som blogger i godt selskab. Flere ledere af store multinationale selskaber blogger. En søgning på Google på begrebet »executive blog« giver næsten 53.000 hits.
Arbejdet med en iværksætterblog indeholder dog for de fleste ledere udfordringer, som kan være større end de umiddelbare fordele. Udfordringerne findes både på afsendersiden, dvs. hos iværksætteren, og hos kunder og medarbejdere på modtagersiden.
Oplever du nok?
En af de væsentligste udfordringer på afsendersiden er selve skriftligheden. Skriftlighed er en kompetence man – også som iværksætter – skal øve sig i. Problemerne hænger ikke i første omgang sammen med, at iværksættere har et specielt handikap i forhold til at lave skriftlige fremstillinger. Udfordringer skyldes, at en blog kræver stadigt nye indlæg for at være interessant overfor kunder, som surfer rundt i cyberspace. På trods af en hektisk hverdag oplever de fleste iværksættere ikke dagligt noget nyt, som iværksætteren selv kan bearbejde journalistisk til sine kunder eller medarbejdere. Efterspørgslen efter nye og interessante indlæg til bloggen kan derfor være vanskelig at tilfredsstille.
Undtagelsen her er naturligvis det lille mindretal af absolutte topledere, som kan benytte egne informations- og markedsføringsafdelinger. Disse kan arbejde som »ghostwriter« (skribent, der skriver i lederens navn, red.) i ledelsesbloggen. Men de fleste iværksættere er henvist til selv at skrive sine indlæg, eventuelt med hjælp fra en sekretær, som udbedrer de værste slå-, stave- og kommafejl.
Blogging er et tidskrævende værktøj, som skal beherskes – for netop tiden er iværksætterens knappe ressource. Mange undersøgelser om forudsætningerne for at blive en succesfuld iværksætter har vist, at evnen til at håndtere knappe ressourcer er en af de vigtigste kriterier for god iværksætteri. Oprettelsen af en iværksætterblog forpligter lederen til – så godt som dagligt – at bruge tid på skriftlig formidling af kundeinformation. At håndtere en blog beslaglægger altså iværksætterens knappe ressourcer.
Mangel på skriftlige evner
Målgruppen til en blog bliver primært den del af kundeflokken eller medarbejdere, som er online i en stor del af arbejdstiden. Hvis væsentlige dele af iværksætterens potentielle målgruppe ikke er det, nås de ikke på denne måde. Iværksætterbloggen kan derfor kun i begrænset omfang erstatte andre informationskanaler. Iværksætteren skal stadig kommunikere med sin fysiske tilstedeværelse på diverse møder, og der skal arbejdes med skriftlige medier i hardcopy-version.
Hos nogle aftagere findes endvidere en »fremmedhed« overfor skriftlighed. Ideelt set skulle en blogg fungere ved, at afsenderen sætter udsagn eller artikler til debat blandt modtagerne. Imidlertid er modtagernes muligheder og/eller villighed til at engagere sig i en skriftlig meningsudveksling med iværksætteren – i de fleste tilfælde – af et mindre omfang. Der er hos mange mennesker en grundlæggende mangel på skriftlige evner – det er formodentlig de færreste mennesker, der frit kan argumentere for synspunkter på skrift. Herudover er det – selv i informationsalderen – de færreste, der har tid til at surfe rundt og besøge alle deres leverandørers blogs.
Iværksætterbloggen bør dog ikke afskrives som kommunikationsredskab for den aktive leder. Især i forbindelse med længerevarende opstarts- og omstillings-processer vil en blog kunne fastholde og synliggøre forandringsprocessen. Tilmed giver bloggen muligheder for, at lederen kan foretage nødvendige korrektioner i forandringsprocessen. Viden om behovet for korrektioner opnås gennem den feedback, som kommer i debatten på iværksætterbloggen. Men også i forandringsprocessen skal man være opmærksom på ressourceforbruget og forbeholdene overfor skriftligheden hos afsenderen og modtageren.
Ikke modefænomen
Blogging som markedsføringsredskab er mere end et modefænomen. Med den rette kreativitet vil blogging kunne skabe en opmærksomhed omkring produkter og services, som mere traditionelle markedsføringsstrategier ikke kan nå. Blogging indeholder en mulighed for tovejskommunikation, som giver indehaveren af bloggen adgang til hurtigt at reagerer på markedsimpulser.
Med udviklingen af teknikken vil der
i de kommende år givetvis komme flere levende billeder og lydfiler i de elektroniske blogs og dette vil ske hos både mod-
tagere og afsendere forskellige typer af blogs... velkommen til anden generation af internettet.