25 . March , 2009

Udviklingsprojekt ser nye muligheder for etniske iværksættere

Når virksomheden er etableret og hverdagen fungerer, søger mange etniske virksomheder ikke rådgivning. Ofte er de simpelthen ikke opmærksomme på, at der er viden de ikke har, eller sagt på konsulentsprog: De ved ikke, hvad det er de ikke ved.»Vi kan se på de uventede besøg fra f.eks. Told & Skat og miljøkontrollen, at der er en del viden, de ikke har. Iværksætterne kommer selv til os i huset, dem har vi en god kontakt til, men de andre opsøger os ikke,« fortæller Dina Kristina Kesic, der er afdelingschef i Videnscenter for Etnisk Erhvervsfremme. Hos Erhvervsservicecenter for Etablering, Vækst og Udvikling (EVU) i Valby har man under hendes ledelse ansat et team af rådgivere med etnisk baggrund, som står for opsøgende rådgivning til indvandrervirksomhederne. Alle i teamet er højtuddannede og har erfaringer og viden omkring det at drive virksomhed. Projektet er et EU-støttet projekt til videreudvikling af indvandrervirksomheder i København, Odense og Århus kommune. Et andet projekt som administreres af videnscentret i EVU er Socialfondens Integrationsindsats, en pulje på 55 mio. kr. der bl.a. skal bruges på igangsættelse af aktiviteter, der fremmer etnisk iværksætteri. »Vi skal ikke gå ind og kategorisere og sige, at etniske iværksættere er sådan og danske iværksættere er sådan. De efterspørger generelt det samme,« fortæller Dina Kesic, og illustrerer pointen med en historie. »Sidste år kom en kvinde i en traditionel dragt med slør og ville gerne være selvstændig bogholder. Det var hun uddannet som og hun startede som bogholder for sin mand, men fik hurtigt flere kunder. Det er en atypisk iværksætter, men hun havde nøjagtigt de samme overvejelser som danskere. Hvordan hænger det sammen med familien og med økonomien. Forskellen er derimod de strukturelle barrierer, f.eks. det at nogen har meget nemmere ved at forstå de offentlige systemer med lovgivning og regler, og andre har sværere ved det.«

Prøv et brancheskift En stor del af de etniske iværksættere starter op inden for brancher med lave adgangsbarrierer, som f.eks. kiosker, restauranter, grønthandlere og pizzeriaer. »Men ser man på deres uddannelsesmæssige baggrund, er der for en dels vedkommende et mismatch mellem branche, erfaring og baggrund. En af vores rådgivere, har arbejdet som professor i matematik i Moskva, og han kunne ikke få arbejde i Danmark. Han har haft både et pizzeria og en frisørsalon for at opretholde et liv, hvor bare nogle af hans kompetencer kunne bruges. Dem er der altså nogle stykker af. De eksisterer virkelig,« siger Dina Kristina Kesic. »Da vil vi gerne støtte op omkring deres uddannelse og erhvervsbaggrund og branche, så vi får skabt nogle brancheskift, og ikke en brancheghettoisering.« »For eksempel oplever nogle unge mennesker, at de forventes at overtage f.eks. en kiosk, og det har de også lyst til, til en hvis grad. Men de vil gerne sætte deres præg på virksomheden og det er forældrene ikke altid parate til at imødekomme. Og da kan vores rådgivere tilbyde et iværksætterforløb, som klæder den unge generation på, både fagligt, men også så de kan argumentere over for deres forældre. Det er ikke fordi forældre vil stå i vejen, men når man har haft en virksomhed i mange år, er forandring ofte svært.« Generationsskifter EVU har også et andet projekt, som åbner muligheder for indvandrere som har mod på at forsøge sig som selvstændig. »Vi har 43.000 virksomheder i Danmark, der står for at skulle generationsskifte, og hvis vi ikke får lavet et ejerskifte, vil mange arbejdspladser gå tabt. Mange børn har ikke lyst til at overtage forældrenes virksomhed, og derfor er der behov for et match. Det er jo oplagt at koble dem til de etniske minoriteter – så er overlevelses og vækstmuligheder for den selvstændige langt bedre,« mener Dina Kristina Kesic. »For de etniske minoriteter er den største barriere viden om samfundet. Men i sådan et match agerer den gamle ejerleder f.eks. som mentor, og du overtager både medarbejdere og kunder, og der er mulighed for alternativ finansiering – f.eks. at betale af på lånet over lønnen.« »Vi ser en interesse fra etniske iværksættere, som har kørt traditionelle virksomheder, men som er interesseret i at drive en anden type virksomhed. En del har en stor erfaring og de har måske også en egenkapital, som de kan bruge, med dem selv eller deres børn som iværksætter. Det synes vi er enormt interessant at støtte op omkring.«

Kontakt

Jesper H. Andersen

Del indlægget

facebook icon Linkedin icon email icon

Bliv gratis medlem i dag