I 1981 får Michael Hansen som 11-årig sin første ide til en forretning. Sammen med sin bedste ven stater han avisen ’Hot Dog Times’ i den københavnske forstad Brøndby. Startkapitalen er knap 50 kroner, og oplaget når op på en snes stykker inden bladeventyret stopper. 15 år senere starter han igen en avis. Denne gang sker det i Polens fjerdestørste by Wroclaw, hvor han i 1998 grundlægger byens første annoncefinansierede gratisavis, som hurtigt runder et oplag på 80.000. »Man skal altid tro 100 procent på sine ideer, og jeg har altid ment, at der er penge at hente i mediebranchen. Så da muligheden for igen at starte en avis var tilstede, så slog jeg til. Desværre kom Metroexpress til byen et stykke tid efter, og de var trods alt for stor en mundfuld at konkurrere mod,« fortæller Michael Hansen. Den 34-årige dansker har altid været fascineret af tanken om at være selvstændig, og det har ført ham igennem mange brancher, men drivkraften er den samme. »Det er nok tanken om, at der ikke er noget loft for, hvor meget man kan tjene,« siger Michael Hansen
Eksport af ladyshavere At det lige blev i Polen, at han for alvor skulle slå sine folder som selvstændig, skyldes Amors berømte pil, som i Michael Hansens tilfælde viste sig at være polsk. Han arbejdede som sælger i et helsekostfirma i København, da han i 1989 mødte Iwona. I takt med at hjertet bankede, begyndte han at tænke på, om han kunne lave forretninger i Polen. »Det endte med, at jeg begyndte at eksportere elektriske ladyshavere. Det var egentlig Iwonas ide, fordi mange kvinder i østlandene har en kraftig hårvækst,« fortæller Michael Hansen. De polske kvinder var vilde med ladyshaveren, og han fik en ordre på 50.000 stk., men glæden blev kort. De danske banker ville ikke låne Michael Hansen den nødvendige kapital, og han måtte nøjes med at sælge 2.000 ladyshavere. »Jeg har ikke siden sat mine ben i dansk bank for at låne penge. Jeg har flere gange prøvet at få skudt mine ideer ned efter at have præsenteret dem for en bank, og det er virkelig deprimerende, når man brænder for at komme i gang. Jeg var selvfølgelig heller ikke særlig gammel, men ideerne var sgu gode nok,« siger Michael Hansen.
Succes med tøj Samme år som Michael Hansen mødte Iwona faldt muren i det tidligere Østtyskland, og det medførte også store forandringer i Polen. Den frie markedsøkonomi gjorde sit indtog, og vestlige varer begyndte så småt at gøre sit indtog på det polske marked. Det blev Michael Hansens store chance. Ved en tilfældig så han en dag på internettet, at det verdensomspændende engelske postordrefirma Freemans ønskede at udvide deres aktiviteter. Han sendte en fax til dem, hvori han foreslog Polen som et muligt marked for salg af firmaets kvalitetstøj. Englænderne troede på den unge dansker, og allerede dagen efter fik han sammen med Iwona et agentur i Polen. »Vi var det første firma i hernede, som solgte vestligt tøj via postordrekatalog, og det blev hurtigt en stor succes. Vi modtog bl.a. en pris fra Freemans, som det firma, der havde den største vækst,« siger Michael Hansen. Byggematador Michael Hansen er født med et iværksætter i maven, og han har svært ved ikke at føre sine ideer ud i livet. Overskuddet fra Freemans er derfor blevet investeret i alt lige fra produktion af popcorn til salg mobiltelefonudstyr uden den helt store succes. I 1999 ramte han imidlertid plet, da han investerede i en grund. »Vi opkøbte noget jord for at have en sikker investering. Og så tænkte vi, at vi lige så godt kunne bygge noget. Jeg har altid fået mange af mine ideer i Polen ved at kigge på, hvad de mangler i forhold til Danmark, og på det tidspunkt var der ikke det store udbud af boliger til middelklassen i Polen, « fortæller Michael Hansen. Han oprettede firmaet Safehome sammen med Iwona, og i år 2000 gik de i gang med opførelsen af 26 rækkehuse. Der er det siden gået stærkt. Firmaet er ved at lægge sidste hånd på et lejlighedskompleks med 18 lejemål, og sidste år gik Safehome i gang med et helt boligområde, som kommer til at bestå af 60 rækkehuse og 126 lejligheder.
Bedre vilkår for iværksættere Michael Hansen har svært ved at tro, at han kunne have gjort det samme i Danmark, men i Polen er der en anden opfattelse af iværksættere. »Hernede fokuserer de ikke så meget på ens alder og baggrund, det vigtigste er, hvad firmaet kan tilbyde,« siger han. Michael Hansen mener, at det også kan komme andre danske iværksættere til gavn. Han foreslår, at de sætter kvalitet og underholdning i højsædet. »Polakkerne mangler varer af høj kvalitet, men de er meget prisbevidste. Så hvis man står med et produkt, som kræver mange arbejdstimer at producere, er det værd at overveje at flytte produktionen til Polen, hvor timelønnen er langt lavere. En anden ting, som især unge polakker mangler, er underholdning. Det kunne eksempelvis være paintballcentre,« siger Michael Hansen. Det lave lønniveau illustreres af lønnen til Michael Hansens medarbejdere på byggepladsen. De får ni zloty eller ca. 13,5 danske kr. i timen, og det er endda to zloty, eller omkring tre danske kroner, over gennemsnittet.
Bureaukratiet lever Inden danske iværksættere kaster sig ud i et erhvervseventyr i Polen, er der, ifølge Michael Hansen, mange ting de skal være opmærksomme på. Eksempelvis er sproget en stor barriere. Michael Hansen snakker i dag flydende polsk, men han erkender, at det ville have været umuligt at komme i gang uden en polsk partner ved sin side. »Du bliver nødt til at have en polsk samarbejdspartner, som du kan stole på. Der er stor forskel på forretningskulturen, og måden man kontakter det offentlige på sammenlignet med Danmark, og det kræver et lokalt kendskab,« fortæller han. Mentaliteten i den offentlige sektor i Polen er milevidt fra den danske. De polske myndigheder har efter markedsøkonomiens indtog haft svært ved at omstille sig til private virksomheder. Det har Michael Hansen måttet sande flere gange, og tålmodigheden er efterhånden sluppet op. »Iwona står for al kontakten med myndighederne, som når vi for eksempel skal have byggetilladelser eller betale skat. Jeg har selv været med, men mine nerver kan ikke klare det bureaukrati,« siger han.
Ingen Rolex Michael Hansen klæder sig ikke i dyre Armani jakkesæt og Hugo Boss skjorter, og han bor på øverste etage i en af sine venners hus i den søvnige forstad Wojnow med knap 4.000 indbyggere indtil hans lejlighedskompleks er færdigbygget. Den eneste store luksus han har tilladt sig selv er en koboltblå Ford Mustang fra 1968 med hvide læder sæder. »Jeg elsker selve ideen om at tjene penge, men jeg har aldrig været typen, som har haft det store behov for hverken at bruge penge eller vise det til omverdenen. Det er lidt den samme filosofi, som jeg driver forretning efter. Jeg investerer aldrig i nye projekter for lånte penge,« fortæller Michael Hansen. Leverpostej og Faxe-tribune Selvom Polen bogstaveligt talt ligger for fødderne af Danmark med omkring én times flyvning fra København og fem timer kørsel fra Sønderjylland, så savner Michael Hansen ind i mellem det lille kongerige. »Jeg savner familien og vennerne, selvom de er gode til at komme på besøg. Og så er der selvfølgelig den klassiske leverpostejmad og atmosfæren på Brøndby Stadion. Jeg har godt nok investeret i en parabol, men det jo ikke helt det samme, som at være på Faxe-tribunen,« siger han. Michael Hansen iværksættereventyr i Polen har været en succesfuld oplevelse, men han er klar til at vende tilbage til Danmark. En dag. »Drømmen er på et tidspunkt at vende tilbage til Danmark, men lige nu er der mange ting, som skal gøres færdige i Polen. Jeg vil gerne efterlade noget, folk kan huske mig for, og så vil jeg gerne give noget tilbage til bydelen« fortæller Michael Hansen. Det er nu ikke den store fare for, at indbyggerne i Wojnow vil glemme danskeren foreløbig. Han er en af bydelens største arbejdsgivere. Han har startet en fodboldliga, som kører på sjette år. Han er hovedsponsor for det lokale fodboldhold, og så har han bygget to kunstgræs-tennis-baner.
