18 . March , 2009

Ernst & Youngs bud på succes og fiasko

DE FEM BUD PÅ SUCCES

1. Stol på din idé Det er vigtigt, at man tror på sig selv og ikke lader omgivelsernes manglende entusiasme eller tro på, at det kan lade sig gøre, påvirke negativt –  Janteloven må ikke få tag i dig.

2. Sæt noget i gang og gå forrest Det er vigtigt at man fra start gør sig klart, at man selv har ansvaret for at udvikle virksomheden. Hvis man selv demonstrerer engagement og vilje kan man få resten af organisationen til at følge med. Kulturen er vigtig.

3. Fortsæt selvom første forsøg kikser Det kan ikke undgås, at der er ting undervejs som mislykkes - eller måske er der grundlæggende forudsætninger som svigter, så du tvinges til at gentænke forretnings ideen. Uanset hvilke trængsler du løber ind i så husk, at modgang hører med og at det er i modgang man viser sin styrke og evner.

4. Tag imod råd og vejledning Du skal selv udstikke kursen og vide hvor du vil hen, men ofte er der mange gode råd at hente i egne rækker fra personalet og/eller hos samarbejdsparterne. Det gælder om at vise tillid og være åben overfor ideer og vejledning.

5. Tør gøre en forskel og vær risikovillig Du skal turde træde frem og gøre tingene på en anderledes måde – innovation og fornyelse er vigtige elementer. Samtidig må du acceptere at gennemførelsen af din plan er forbundet med risici – uden risici så gør man ikke en forskel.  

DE FEM DØDSSYNDER 1. Fokuser ikke kun på den »tekniske« løsning Det er vigtigt, at du ikke kun udvikler dit produkt eller din service alene baseret på dine egne forventninger til markedets behov – det er afgørende at udviklingen sker i samarbejde med dine kunder således at du sikre dig at kundernes behov dækkes.

2. Undlad ikke at få professionel rådgivning Du kan skyde genvej ved at erkende dine egne begrænsninger og udnytte at der findes eksperter som kender svarene på mange af dine spørgsmål. Selvom det koster så er det oftest mindre end lærepengene ved fejltagelserne koster.

3. Glem ikke visionerne Du må ikke tabe fokus og forfalde til at beskæftige dig med alt muligt andet. Når visionen er formuleret og strategien er lagt gælder det om at holde fast i de overordnede rammer og ikke lade alle mulige detaljer eller afveje forstyrre fremdriften i virksomheden.

4. Glem ikke at udvikle medarbejdere_x0008_ Der er ingen, der kan skabe andet end en enmands-virksomhed alene. Husk at delegere ansvar og husk at dele viden, så udvikler medarbejderne og organisationen sig og virksomheden vokser. Du skal oplære eller uddanne medarbejderne så de kan håndtere de udfordringer, der opstår undervejs.

5. Glem ikke kunder og markedspleje og tænk ikke kun nationalt Det hele er ligegyldigt uden kunder, så husk at passe og pleje dine kunder og dit marked. Samtidig skal du huske, at der er en verden udenfor Danmark, hvor der er kæmpe muligheder i et større marked, og der er strømninger og ideer, som måske kan påvirke din virksomheds fremtid.  

Kilde: Ernst & Young

Kontakt

Alex Randrup

Alex Randrup

Del indlægget

facebook icon Linkedin icon email icon

Bliv gratis medlem i dag