I was a ratbag, siger hun og skynder sig at spørge, om jeg ved hvad det betyder. Det gør jeg ikke, og selv om jeg havde gjort, ville jeg nok ikke have fået mening ud af udsagnet, som kommer fra den nydeligt klædte Louise Earnshaw, psykolog og forsker fra University Of Queensland, der i øjeblikket rejser verden rundt og underviser i iværksætteri. En ratbag er nemlig et australsk udtryk for en ballademager – et problembarn, der ikke kan tilpasse sig skolesystemets krav. Som 16-årig droppede Louise Earnshaw ud af skolen og stak af til Italien, hvor hun i en periode levede på gaden. Dén baggrund er halvdelen af forklaringen på, hvorfor Earnshaw arbejder med den usandsynlige kobling mellem børn der har vanskeligt ved at tilpasse sig og iværksættere. Den anden halvdel – iværksætterne – holdt indtog i hendes tankeprocesser en dag hun hos en bofælle i et kollektiv fandt en bog om emnet. Ved en gennembladring stødte hun på en liste over typiske iværksætterkarakteristika og pludselig faldt der nogle brikker på plads. »Det var jo mig, der var beskrevet,« fortæller hun. Der var klare paralleller mellem den typiske iværksætters personlighed og hendes rastløse og uregerlige personlighed, og den kobling er det spændende centrum for hendes nuværende forskning og arbejde.
Uudnyttede potentialer »I dagens samfund forventes de unge at gå i skole, få et job og arbejde for andre. Det er en god opskrift for nogle, men der er andre som aldrig vil kunne tilpasse sig denne model,« siger Earnshaw. For lærerne er de børn, der ikke kan tilpasse sig undervisningsformen, energikrævende pestilenser, der laver ballade i timerne. De er rastløse, frække og anarkistiske og i fare for at blive tabt på gulvet og ende på bunden af samfundet eller i kriminalitet. Men en stor del er også i besiddelse af et højt energiniveau, humor, selvtillid, intelligens og følelsesmæssig intelligens. Karakteristika, som sammen med rastløshed, frækhed og anarki giver dem potentiale for at blive gode iværksættere, hvis blot de kan lære at bruge deres energi konstruktivt. »Disse unge har ofte iværksætterpotentiale fordi de tør tage chancer, ikke opfører sig som alle de andre, og er parate til at bryde reglerne,« siger Earnshaw. Det potentiale har hun sat sig for at hjælpe dem med at erkende, og midlet er kurset »Bad Guys and Bigwigs« som hun har udviklet og kører som en del af hendes ph.d.-forskning. På kurset lærer unge mennesker hvad der skal til for at være en succesfuld iværksætter, så de kan ændre en problematisk adfærd til en adfærd der er produktiv og lukrativ – på en lovlig måde, vel og mærke. »Tidligere forskning har vist, at mennesker sagtens kan have iværksættertalent men mangle troen på deres egne evner. Det gælder især for udsatte grupper,« siger Earnshaw der på sit kursus hjælper deltagerne til at se lighederne mellem egne personlighedstræk og personer med succes, som f.eks. iværksættere bag succesfulde virksomheder. Det hjælper med til at give en ung »ballademager« troen på, at han eller hun har evner, som kan udnyttes positivt.
Du må det hele Der er i princippet ikke noget, de unge ikke må, når de er under Louise Earnshaws vinge. Al opførsel er acceptabel, så længe de ikke skader sig selv eller andre – et princip hun kalder »laws of natural justice«, der vel bedst kan oversættes som »naturlig retfærdighedslove«. »Det handler om at trække grænser på en ny måde for børn og unge, der ellers ikke har respekt for grænser,« forklarer Earnshaw. De unge siger »wauw, er alt virkelig tilladt?« og får som svar et eksempel: Hvad hvis nu du stjæler? Er det ok? Du har skadet dem, du stjal fra, og så bliver du måske fanget og ryger i fængsel, og så har du også skadet dig selv. Så det er ikke i orden. Lige præcis manglen på respekt for grænser er i øvrigt en af årsagerne til, at Earnshaw ser potentiale i de unge anarkister. De oplever ikke den risiko, som andre mener der ligger i en virksomhedsopstart, for de har en langt større palette af handlingsmuligheder åben. Regler og grænser er til for blive overskredet hvis det er nødvendigt eller profitabelt. Måske en lektion for andre iværksætterspirer?
Giv dem udfordringer Arbejdet med vilde unge er ikke et knips med fingrene. Det handler om at anerkende de unges eksistens - vise dem at man ved at de er der, og ikke er uduelige. Dernæst skal man vise dem nogle nye handlingsmuligheder, nogle nye retninger, hvor de kan kanalisere deres energi hen. Og så skal man give dem nogle opgaver, nogle udfordringer og nogle ressourcer at løse dem med. Hertil har Earnshaw et eksempel: »En lærer havde en 14-årig pige, der var en rigtig pestilens. På et tidspunkt giver læreren pigen 200 dollars med besked om at lave frokost til hele personalet. Læreren regnede med, at pigen ville slippe nemt om opgaven ved f.eks. at gå ned til den lokale McDonald’s og købe burgere, men sådan gik det ikke. Pigen sammensatte en lækker sushimenu med det hele, og maden blev serveret fint pyntet med pigens egne papirsdekorationer.« Erfaringer at trække på Louise Earnshaws egen iværksætterlyst førte til at hun så tidligt som 21-årig startede et byggefirma sammen med nogle andre kvinder. Firmaet gik godt, men dets stiftere festede for meget. »Vi drak det ihjel,« griner Louise Earnshaw. Nu er hendes næste iværksætterprojekt er at gøre det kursus, hun har udviklet og turneret med, til en rigtig skole, »The Chutzpah Factory«. Ordet »Chutzpah« stammer fra jiddisch og betyder »overlegen selvsikkerhed«, og det som nævnt præcis hvad Earnshaw mener de vilde unge mangler for at kunne bruge deres energi positivt. Iværksættere har en gave, mener Louise Earnshaw. »Alle kan blive iværksætter, men det er ikke alle, der kan få succes med det. Alle har en eller anden evne, selv de værste mennesker. Det er en naturgiven gave, som vil blomstre op hvis den får de rette betingelser.«
