Tid: 17:00 - 20:00
Sted: Havnegade 21, 5500 Middelfart, Danmark
Kom og lyt til tre klima-entreprenører præsentere deres idé!
Middelfart Sparekasse og Danske Iværksættere inviterer til en spændende aften, hvor du bliver klogere på fremtidens grønne forretningsidéer. Tre spændende virksomheder pitcher deres ideer og kæmper om titlen som årets klimaiværksætter.
Finalisterne er
Som vil skabe verdens første fermenterede bindemiddel der, reducerer energiforbruget og CO2-udledningen med 90%. Det bruger naturlige fermenterede bindemidler til at binde asfaltsten ved kun 25°C ved hjælp af genanvendte bioressourcer som fx. savsmuld. Dette banebrydende produkt forvandler asfaltindustrien uden at kræve omfattende infrastrukturændringer. VisiBIT udfordrer fossilt bitumen på bæredygtighed, pris og vejkvalitet.
Der tilbyder et integreret hardware- og software-system med trådløse jordfugtsensorer og en digital platform, der hjælper landmænd med at optimere både vandforbruget og afgrødeudbyttet. Systemet sender automatiske advarsler til landmanden ved tørke eller overvanding, hvilket reducerer vandforbruget med 45%. Dette er især værdifuldt i områder med begrænset vandressourcer.
Som har skabt et bæredygtigt proteintilskud fra danske strandkrabber med fremragende aminosyrer, lavt CO2-aftryk og en grøn forretningsmodel. I stedet for at importere 1,7 millioner tons soja årligt til Danmark til dyrefoder, omdanner Decameal lokale strandkrabber til en klimavenlig proteinkilde, der reducerer miljøpåvirkningen og aflaster presset på landbrugsjord
Du får mulighed for at følge med, når de tre udvalgte virksomheder præsenterer deres ideer foran et panel af dommere, der vil evaluere og udvælge vinderen af prisen "Årets Klimaiværksætter".
Dommerpanelet består af:
- Flemming Møldrup, en anerkendt rådgiver inden for ansvarlig kommunikation, kendt fra tv.
- Astrid Haug, ekspert inden for sociale medier og ESG-kommunikation.
- Peter Kofler, en erfaren iværksætter og formand for Danske Iværksættere.
- Sune Hasseltoft, erhvervschef i Middelfart Sparekasse.
Aftenens program
17.00 - 17.05 Velkomst ved administrerende direktør Martin Baltser
17.05 - 18.00 KlimaBoost finale - de tre finalister præsenterer deres idéer
18.00 - 19.00 Let traktement og netværk
19.00 - 19.30 Keynote speaker Thomas Hartung fra Aarstiderne
19.30 - 20.00 Vinder af KlimaBoost 2023 og tak for i aften
Der er et begrænset antal pladser, så tilmeld dig allerede nu.
Du er velkommen til at invitere en familie, ven eller forretningsforbindelse med.