Fanerne blafrer i forårsvinden. Røde bannere strækker sig over pladsen, og megafonerne tester lyden. Plastkrusene med de iskolde øl møder fælledparkens grønne græs, mens talerne gør sig klar. Samlebåndet står stille om formiddagen d. 1. maj. En dag, hvor historien får krop, og hvor kampen for ordentlige vilkår igen samler mennesker i gaderne.

Et andet sted sidder en iværksætter i et kontorfællesskab med en bærbar, der har været tændt siden klokken seks. Kaffekoppen er efterhånden kold. Indbakken er fuld. Regnearket er åbent. Der er ingen faner, ingen fællessang, ingen overenskomst. Kun en idé og en stædig vilje til at føre den ud i livet.

Det er også en kamp.

Vi har gjort 1. maj til arbejdernes kampdag, og det giver god mening. Rettigheder, tryghed og ordnede forhold er ikke opstået af sig selv. De er skabt gennem vedholdenhed.

Men hvem taler for dem, der skaber arbejdet?

Hos Danske Iværksættere har vi derfor lanceret Iværksætternes Kampdag. Med et glimt i øjet og med alvor i stemmen.

Meget har ændret sig siden Pio organiserede arbejderne, og arbejdsmarkedet ser i dag helt anderledes ud. Derfor burde dagen ikke kun handle om alle dem med overenskomst – men også alle dem, der selv skaber noget, og sørger for vi også har nye arbejdspladser i fremtiden. 

Vi skal kæmpe lige så hårdt for at skabe arbejdspladser, som for at bevare dem. Men den største trussel mod det, kommer desværre indefra. De systemer der burde hjælpe, ender alt for ofte som en hæmsko. 

Bureaukratiet fylder mere, end det burde. Regler vokser, og kravene bliver flere og mere diffuse. Mens konkurrenter andre steder bruger tiden på produkt og kunder, bruger mange danske iværksættere tiden på compliance. Det er dyrt i tempo og dyrt i muligheder.

Kapitalen er blevet mere forsigtig. Private investorer tør ikke gå på jagt i vores regeljungle. Offentlige midler fylder mere. De kan hjælpe på kort sigt, men de presser sjældent virksomheder til at vokse. Uden krav til afkast forsvinder noget af den energi, der driver udvikling.

Og så er der Europa. Ét indre marked på papiret, men i praksis 27 forskellige regelsæt. Iværksættere bruger tid på at forstå variationer i skat, moms og dokumentation, før de kan tage det næste skridt. Hver landegrænse er en bjergkæde der skal bestiges i træsko. Det bremser ambitioner og gør væksten lavere.

Alligevel fortsætter de.

Drivkraften er frihed. Seks ud af ti vælger iværksætteri for at forme deres eget arbejde og skabe noget, der rækker ud over dem selv. De bygger virksomheder, der kan blive til arbejdspladser, eksport og nye løsninger. Men de gør det først og fremmest for at skabe den perfekte arbejdsplads for dem selv. Pio ville næsten have været stolt. 

Den drivkraft fortjener opbakning.

Hvis vi vil have innovation, vækst og nye jobs, skal rammerne følge med. Det kræver klare prioriteringer.

Ét fælles regelsæt i Europa – det såkaldte EU Inc. – vil gøre det langt lettere at vokse på tværs af lande.

En målrettet indsats for færre regler vil frigøre tid og fokus. Nye regler bør gøre det lettere at skabe værdi.

Bedre adgang til kapital kan løfte flere virksomheder fra idé til skalering. Et stærkere europæisk kapitalmarked kan samle investorer og virksomheder.

Et mere tidssvarende sikkerhedsnet vil give flere mod på at starte. Barsel, dagpenge, Arne-pension og fødevarechecks burde være en rettighed for det arbejdende folk – ikke kun lønmodtagerne.

Det er let at opstille en konflikt mellem arbejdstagere og iværksættere. Det er sådan set ikke målet her. For vi har brug for hinanden. Den ene skaber arbejdet. Den anden udfører det. Sammen driver de udviklingen.

Iværksætternes Kampdag handler derfor om at udvide perspektivet. Vi kan fejre rettighederne i arbejdet og samtidig styrke vilkårene for at skabe det. Så lad os fortsætte med at markere 1. maj. Og lad os samtidig give iværksætterne bedre muligheder for at lykkes. For uden dem er der færre arbejdspladser at samles om.