Den 9. september 2024 afleverede Mario Draghi sin rapport til EU-Kommissionen. 401 siders hårde sandheder. Diagnosen var klar: Europa konkurrenceevne lå i ruiner. Det var det økonomiske og sikkerhedspolitiske wake up call som hele systemet trængte til. Men har det så virket?

Her et år senere er det tydeligt, at vi ikke har meget at fejre. Vores produktivitet halter stadig efter USA’s, vores venturekapital er blevet endnu mindre og fragmenteret i forhold til USA’s, vores mest succesfulde startups flygter over Atlanten, og selv når de næstbedste lykkes, ender afkastet i amerikanske pensionskasser.

Ifølge en ny opgørelse er blot omkring 11 procent af Draghis anbefalinger blevet fuldt gennemført. Yderligere 20 procent er halvt på plads. Resten samler støv. På tech området hvor Europa burde rykke hurtigst, er det endnu værre. Kun 10 procent af forslagene er omsat til virkelighed.

Det betyder, at alt det, rapporten advarede om, fortsætter med at trække os ned. Produktivitetsgabet til USA vokser år for år. Amerikanske startups rejser fortsat fire-fem gange så meget venturekapital som europæiske, og Europa står uden de finansielle muskler til at holde fast i gevinsterne, når vores egne iværksættere lykkes. Vi skaber talenterne, men andre høster frugten.

Draghi sagde det klart: Europa kan ikke længere leve af fortidens styrke. Vi skal skabe rammerne for vækst på tværs af grænser, ikke 27 forskellige regelsæt, hvor man som founder må oprette nye selskaber, hyre advokater og tilpasse sig hvert lands særkrav. Det er ikke bare dyrt. Det er en vækstbremse.

Derfor er et forslag som det 28. regime bydende nødvendigt. Ét fælles europæisk selskabsregime, hvor startups kan vokse som europæiske virksomheder fra dag ét. Ét regelsæt, ét marked, én ramme for vækst. Det er på tide, at vi endelig fuldbyrder ambitionen bag det indre marked, så en startup i Aalborg kan skalere ligeså let til Amsterdam og Athen, som til Aarhus eller Allerød.

Her spiller Danmark en særlig rolle. Vi sidder nu for bordenden i EU med formandskabet. Det er vores hænder, som i disse måneder former fremtiden. Ansvarets åg hviler på vores skuldre. Vi kan sætte 28th Regime på dagsordenen, presse på for handling og vise, at Europa stadig kan tænke stort. Vi kan skabe den forandring som Draghi i et helt år har skreget sine lunger tomme for at få igennem.

Når vi står her igen til toårsdagen for Draghi-rapporten, må vi kunne pege på resultater, der mærkes ude hos iværksætterne: Færre barrierer, mere kapital, bedre rammer for vækst. Hvis ikke, risikerer vi, at Draghi-rapporten går samme vej som så mange andre EU-rapporter. Det er flot skrevet, men hurtigt glemt.

Verden venter ikke. USA og Kina trækker fra. Europa kan ikke nøjes med skåltaler. Vi må levere handling. For startups, for konkurrencen, og for Europas fremtid.

Ellers er løbet kørt.