Erhvervsministeren har varslet forhandlinger om rammerne for dansk iværksætteri. I en årrække har vi talt meget om den negative udvikling inden for kvindelig iværksætteri, men få konkrete fremmende politiske initiativer er blevet en realitet.
I dag bliver, i følge tal fra Vækstfonden, kun hver syvende virksomhed startet af en kvinde. Hvis ikke vi formår at skabe bedre rammer og større mangfoldighed i danske virksomheder, går vi glip af innovation og vækst.
De forestående forhandlinger er altafgørende for at knække kurven. Der er behov for at kigge på rammevilkår og adressere de barrierer, som i dag afholder kvinderne fra at udleve iværksætterdrømmen. Hvis vi vil se en ændring på den korte bane, er der brug for konkrete løsningsforslag. Derfor samlede Dansk Iværksætter Forening i samarbejde med erhvervsordfører for Radikale Venstre Katrine Robsøe og diversitetsinkubatoren WeStart onsdag d. 6. april 40 af de mest markante stemmer inden for området til en politisk workshop. Deltagerne var organisationer og toneangivende interessenter fra det danske iværksættermiljø.
10 forslag til at styrke rammerne for kvindelige iværksættere.
Tryghed og fleksibilitet, for iværksættere, som for arbejdstagere
- Fleksibelt dagpengesystem – Data viser, at 32% af danske iværksættere har en indtægt svarende til kontanthjælpen i Danmark. I DIFs Iværksætteranalyse 2021 vægter kvinderne tryghedsfaktorer dobbelt så højt som mænd, og udsigten til manglende indtægt er én af årsagerne til, at færre kvinder vælger at tage risikoen ved iværksættervejen. Hvis vi ønsker at skærpe vores indsats, når det gælder kvindelige iværksættere, bliver vi nødt til at sikre mere tryghed omkring indtægten. Et forslag er, at man som iværksætter i de første to år kan trække, hvad der svarer til en almindelig dagpengesats fra hver måned.
- Iværksætterpraktik – Der er et udbredt ønske om at sætte fokus på muligheden for en iværksætterpraktik enten i egen startup eller ved at indgå i et startup-team. Dette er en oplagt mulighed for at synliggøre “iværksætterlivet”. På den måde gør man det muligt med minimal risiko at teste livet som iværksætter, inden man for alvor kaster sig ud i det.
- Indskudskapital på anpartsselskaber – Deltagerne udtrykker, at det i forvejen er en svær beslutning for kvinder at kaste sig ud i usikkerheden ved at blive selvstændig. IVS’erne var tidligere en løsning, men i dag er indskudskapitalen for et ApS en barriere. Det foreslås derfor, at indskudskapitalen sættes væsentligt ned fra 40.000 kr. til 8.000 kr.
- Arbejde under barsel – Tiden under barsel er for de fleste ensbetydende med at sætte sin virksomhed på standby. At skulle sætte sin virksomhed på stand by under barsel er ikke foreneligt med at drive egen virksomhed og sikre dens overlevelse. Omverdenen ikke kan sættes på pause. Derfor foreslås, at man under barsel har lov til at arbejde min. 8 timer om ugen i egen virksomhed, så man på et minimumsniveau kan sikre kontinuiteten af ens egen virksomhed.
- Pasningsordninger fra 3 måneder for startups – Tiden på barsel kan for iværksættere være udslagsgivende for, om man må sætte sin virksomhed på standby og i så fald hvor længe. Det er svært både at have business og baby. Derfor foreslås det, at man bør nedsætte starttidspunktet for pasning af børn fra et halvt år og ned til tre måneder. Det sikrer, at iværksætteren kommer hurtigt i gang igen.
- Boost af crowdfunding – Med crowdfunding kan kvinder søge kapital uden for deres eget netværk og bryde de diversitetsbarrierer, som afholder kvinderne fra andre investeringsformer. Regulatoriske barriere i forhold til Selskabslovens mulighed for at kapitaludvide i anpartsselskaber hæmmer dog imidlertid muligheden for at søge kapital hos crowden i stedet for det klassiske investeringsmiljø, hvor køn ofte spiller en større rolle end diversitet og forretningsidé. Derfor foreslås det konkret, at man i Selskabsloven åbner op for muligheden for at kapitaludvide via investeringscrowdfunding.
- Kapitalboost til diverse iværksætterteams – I opstartsfasen er kapital afgørende for om virksomheden kan skalere og for, om man kan tiltrække relevant arbejdskraft. Derfor foreslår vi, at man giver et ekstra kapitalboost og målrettede forløb, gennem erhvervsfremmesystemet, Innovationsfonden og Vækstfonden til iværksætter-teams sammensat af begge køn. Det skaber diversitet og værdi for virksomheden og opfordrer virksomhederne til at se bredt ud over kompetencer og køn.
- Ildsjæle i erhvervsfremmeindsatsen – Det er svært for ildsjæle at skabe økonomisk grundlag for aktiviteter, når erhvervsfremmesystemet fylder så meget i Danmark. Samtidig er der høj evidens for, at indsatserne har størst virkning, hvis de er forankret hos ildsjæle i økosystemet, hvorfor erhvervshuse og andre offentlige aktører opleves som mindre relevante. Den nuværende pulje til at støtte iværksætterevents udløber i 2022. Det er helt afgørende, at puljen forlænges, så indsatsen fra ildsjæle i økosystemet kan opretholdes.
- National iværksætterstrategi – For at nå i mål med de mange initiativer er det nødvendigt med en målbar top-down strategi, som udpensler udfordringerne og konkretiserer løsningerne. Sammenlignelige lande som Canada har allerede udarbejdet og implementeret en sådan national gældende strategi med tilhørende midler, og vores forslag er derfor, at man ser mod vores samarbejdslande og politisk får italesat og udarbejdet en national strategi, som fremover kan være grobunden for både iværksætteri, men i den grad også for kvindelige iværksættere.
- Måltal for kvindelige iværksættere – Deltagerne ønsker mere transparens i forhold til de store aktører som Vækstfonden, Innovationsfonden og diverse erhvervsfremmeaktører. Derfor skal samtlige af disse afrapportere på programniveau på diversitet, så dette er offentligt tilgængeligt. Det skønnes at øget transparens vil være med til at fastholde fokus og derved honorere teams med kvinder.
