"Det hjerte, der i sandhed elsker, glemmer ikke". Sådan lyder et gammelt ordsprog. Og budskabet kender de fleste, der har prøvet at elske. Og vel nok at miste.
Har man haft død og sorg tæt inde på livet, vil flere kende til, hvad det vil sige at vedlige gravsteder og for mange mindes sine kære på afstand. Vedligeholdelse af gravsteder i Danmark har hidtil været et mere eller mindre monopoliseret marked med stort set kun én slags udbyder; kirkegårdene selv. De nye iværksætterstjerner i virksomheden Memmora giver i dag de pårørende et valg - et valg de ikke tidligere har haft.
Virksomheden har digitaliseret en analog proces, som i mange tilfælde er præget af kuglepen, papir, bindingsperioder og enorme forudbetalinger. De har lavet en ny og transparent løsning, hvor priserne ej heller varierer efter gravstedets geografiske lokation.
To unge iværksættere står bag
Bag Memmora står stifterne Johan Toft-Nielsen og Niklas Lindegaard Pedersen. Begge har har de haft død og sorg tæt inde på livet, og de er utrolig stolte over det meningsfyldte arbejde, de udfører samt den værdi, de skaber for kunderne.
Idéen til Memmora opstod en vinterdag i Nordjylland et par år tilbage. Johan var på kirkegården sin min mor for at lægge en blomsterbuket hos sin afdøde mormors gravsted. Her finder han ud af, at prisen for vedligeholdelse af sin mormors gravsted var både utrolig dyrt men også meget ufleksibelt på bindingsperioder, enormt høje forudbetalinger og en besværlig tilmeldingsprocess.
Niklas har tidligere mistet sin bror i en tragisk ulykke og sammen har vennerne mistet flere nære kammerater til samme. Alle er begravet i Nordjylland, og begge iværksættere bor i dag i København.
Den dialog ledte dem på sporet af Memmora; for der var ingen løsning på markedet på problematikken ved besværlighederne ved at bo langt væk fra et gravsted.
To års hårdt arbejde senere og i dag står de med Memmora i flyvehøjde. Drengene udfordrer landets provstier med fleksible ordninger for at passe gravsteder rundt om i landet.
Med Memmora ønsker vi at bringe familier sammen om sorgen og minderne.
Johan Toft-Nielsen, adm. direktør og medstifter
Memmora har reduceret prisen markant. De ligger under gennemsnitsprisen på Sjælland, og nogle kan spare helt op til 60%.
Memmora har gjort deres betalingsløsninger fleksible, da de mener, at alle skal have mulighed for at betale for vedligeholdelse. Om de pårørende vil betale månedligt, årligt eller for flere år af gangen er helt op til dem.
Memmora har gjort hele processen nemmere, så den pårørende ikke skal tænke på praktikaliteterne. De har mere eller mindre fuldstændig digitaliseret processen. Det er nemt at tilmelde sig – og lige så nemt at opsige igen.
Memmora tror på fuld gennemsigtighed. De tager billeder ved deres besøg, så de pårørende altid kan se og følge med i gravstedet. Dermed gør de det nemmere at mindes på afstand, men garanterer ydermere et gennemført arbejde.
Vedligeholder Memmora et gravsted, kan de pårørende vælge, om det skal være muligt for familiemedlemmer og venner at tilgå den afdødes gravsted gennem Memmora. På denne måde har den resterende familie og venner mulighed for at bestille lys, blomster og andet, som de gratis leverer til gravstedet. Og de sender naturligvis et billede, når Memmora har leveret.
Rørende modtagelse af Memmora
På trods af at Memmora har været aktivt i ganske kort tid, så er virksomheden blevet flot modtaget af befolkningen. Allerede nu har der været en PR-hype, drengene slet ikke havde turde håbe på med artikel i Politiken, Kristelig Dagblad og indslag i Go’ Morgen Danmark.
Særligt at de tør udfordre en branche, hvor de hidtidige aktører har handlet ud fra monopol-lignende tilstande, medfører ros og bemærkninger.
Det viser sig også i efterspørgslen på Memmora. Som får founderne til at sidde tilbage med en æv-følelser her kort efter launch.
“Det nærmeste vi kommer på en reel down var nok, at vi har måtte fortælle rigtig mange mennesker, at vi endnu ikke opererer i deres geografiske område. Det er naturligvis en ærgerlig følelse, men dog en ting, vi bruger rigtig meget tid på. Altså, hvornår det for os er strategisk realistisk og klogt at åbne op for nye områder og nye kirkegårde i Danmark,” tilføjer adm. direktør og medstifter Johan Toft-Nielsen. På nuværende tidspunkt opererer Memmora på kirkegårde i de 20 største byer og omegne.
Vil være det naturlige valg for vedligeholdelse af gravsteder
Lige nu drømmer de to foundere om at ride med på deres PR-bølge, så de kan gøre endnu flere pårørende opmærksomme på, at de eksisterer. For i og med, at de er de første til at tilbyde et alternativ på markedet, så er der stadig alt for mange potentielle brugere, der lige nu ikke er bevidste om, at de faktisk har muligheden for at vælge noget andet end det, der førhen har været den eneste og go-to løsning. Derfor er arbejdet nu og her koncentreret om en øget kommunikationsindsats, der slår sig på, hvad de bringer af ny værdi til markedet.
“Med Memmora ønsker vi at bringe familier sammen om sorgen og minderne. Vi vil vise en ny vej til at skabe betydningsfulde øjeblikke med plads til sorg, savn og fine erindringer ved at gøre vedligeholdelse af gravsteder mere tilgængeligt. Hertil er internationaliseringsmulighederne for spændende til ikke at overveje”, afslutter iværksætter Johan Toft-Nielsen.
Billeder af Memmora