Skaberen af Roccamore taler om den geniale idé: Jeg synes, det er vigtigt, at vi begynder at snakke om, hvem der styrer den her business, og hvem der bestemmer, hvordan vores iværksætterverden skal se ud. At vi kommer lidt ned fra vores høje hest og begynder at sætte ærligt iværksætteri på dagsordenen.

08 . June , 2017

”Min geniale idé”

Jeg har startet en virksomhed, Roccamore, og været så heldig at blive interviewet en del gange om mit iværksætteri. Her bliver jeg ofte spurgt om, hvordan jeg fik idéen til mine behagelige høje hæle, men sjældent er jeg blevet spurgt om, hvordan jeg har fået Roccamore op at stå - hvordan jeg egentlig har realiseret min idé og opbygget en virksomhed. Jeg spurgte engang en journalist, om ikke vi skulle tale lidt om det med at eksekvere, om hvorfor det var så svært, og hvorfor mange aldrig rigtig kom dertil, men det afviste hun. Hun ville hellere bruge taletiden på det unikke og ikke det trivielle, som hun sagde.

Men hvad er egentlig unikt ved en idé? Det er jo bare noget, nogen har tænkt. En tanke, der er blevet formuleret helt klart. Det gør den jo ikke nødvendigvis genial. Heller ikke i Beta version. Tænker man lidt over, hvem der er de mest succesfulde startups i dag, så er det jo pudsigt, at rigtig mange af dem egentlig bare er bedre versioner af allerede eksisterende produkter eller services. Dropbox, AirBnB, GoMore, Endomondo, AirHelp, Etsy, WhatsApp og Cloakroom, for bare at nævne et par stykker, byggede alle deres virksomheder på løsninger, der fandtes i forvejen. De skabte ”bare” et produkt, der gjorde det bedre, tænkte nyt og vandt dermed markedet.

"Praktisk talt betyder det vel egentlig, at idéen ingen værdi har uden ordentlig eksekvering, og så må det vel være eksekveringen, der potentielt kan være genial og ikke idéen. Hvorfor taler vi så så meget om de geniale idéer?"

Hvert år hylder vi iværksætteri til store awardshows, der fokuserer på modige, unge mennesker, der nok har en god idé, men i alt for mange tilfælde endnu ikke har noget færdigt produkt, og i min bog derfor endnu ikke er en succes. Kigger man bag linjerne på nogle af de prestigefyldte priser, så opdager man, at mange af de nominerede iværksættere rent faktisk kommer fra de samme acceleratorprogrammer. Man kan undre sig over, om det er grunden til, at netop de er blevet valgt, mens langt dygtigere startup-virksomheder er blevet oversete, fordi de indirekte promoverer en accelerator, der tjener penge på at hjælpe unge, uerfarne mennesker med at bygge deres idé om til en virksomhed.

Det er sjældent, vi taler om det, men der er jo en hel industri bygget op omkring iværksættere. Der er et hav af virksomheder, der tjener penge på at tilbyde værktøjer, platforme, templates og guides til de stakkels iværksættere, der aldrig løber hurtigt nok og altid er på udkig efter en mere effektiv måde at løse udfordringerne på. For ikke at tale om de store corporate kanoner, der har behov for at virke mere menneskelige og autentiske på omverdenen og i sidste ende deres kunder. De sponsorerer hellere end gerne events og konkurrencer, opretter fonde, udvikler specielle startup-pakker, der binder dig i åndssvagt lang tid, eller inviterer iværksættere til at tale til fredagsbaren.

Iværksætteri står øverst på den nye CSR-strategi for virksomheder og ikke mindst individer. Der findes snart ikke en forretningsmand på 50+ med respekt for sig selv, der ikke sidder i mindst et par advisory boards eller har investeret i en startup eller to. Det handler om at give tilbage... Siger de. Man kunne også sige, at det er det ultimative tegn på overlegenhed, og et tegn på at man har været dygtig nok i livet til at gøre sig nyttig for en opstartsvirksomhed. Men, bottom line, hvor meget får iværksætteren egentlig ud af det sammenlignet med virksomheder, investorer og alle de andre interessenter?

Nu maler jeg lidt fanden på væggen her, det er jeg godt klar over, men det kan være nødvendigt at provo- kere lidt for at blive hørt. Jeg synes, det er vigtigt, at vi begynder at snakke om, hvem der styrer den her business, og hvem der bestemmer, hvordan vores iværksætterverden skal se ud. At vi kommer lidt ned fra vores høje hest, piller glamouren ud af iværksætteri og begynder at sætte ærligt iværksætteri på dagsordenen.

Lad os endelig blive ved med at tale om de geniale idéer, for det er jo for pokker dem, der inspirerer og motiverer. Men lad os samtidig tale endnu mere om eksekvering, hvor hårdt det er, og om hvordan alle bumpene på vejen kun gør dig dygtigere. Giv mere taletid til de tunge spillere på startup-markedet, dem der har bevist, hvad de kan og lad os lære af deres erfaringer. Og giv dem for guds skyld plads til at tale om alle fiaskoerne, for det er jo dem, vi lærer af. Men ikke som en del af en ”puha-hvor-var-det-hårdt- men-vi-klarede-den”-strategi for at promovere en succesfuld virksomhed. Nej, det skal være råt og ærligt. Det skal være ægte. Først her kan vi begynde at tage os selv og vores branche seriøst og skabe noget helt unik. Alle kan få en god idé, men det kræver benhårdt arbejde, gå-på-mod og stor personlig styrke at lykkedes som iværksætter. Det er vigtigt, at vi husker det.

Kontakt

cecilie@d-i-f.dk

Del indlægget

facebook icon Linkedin icon email icon

Bliv gratis medlem i dag