Vi skal til at sælge et onlinebaseret softwareprodukt internationalt. I den forbindelse påtænker vi at “låne” en end-user-agreement fra andre softwareudbydere (ikke konkurrenter til os), da vi ikke tænker, at selve aftaleteksten er ophavsretligt beskyttet – det er jo “bare” nogle juridiske formuleringer. Men må vi det? Vi har ikke tænkt os, at det skal være en kilometerlang aftaletekst, som amerikanske softwareudbydere ofte har, men er der et minimum, som vi skal have med? Kan der siges noget generelt?
Software er som udgangspunkt ophavsretligt, og ophavsmanden har således eneretten til at gøre softwaren tilgængelig for almenheden.
Adgangen til at benytte softwaren for køberen af produktet/slutbrugeren sker derfor ved at ophavsmanden meddeler en licens til slutbrugeren – en såkaldt slutbrugerlicens. En slutbrugerlicens til et software-produkt benævnes ofte EULA (End User License Agreement), og den fastlægger de vilkår hvorpå erhververen af licensen (kunden) er berettiget til at benytte softwaren – og ikke mindst skal den begrænse den tilladte brug . Det er derfor væsentligt for ophavsmanden, at gøre sig klart hvilke konkrete rettigheder – og begrænsninger – der skal følge licensen, og indholdet af licensens vilkår bør således nøje og konkret overvejes efter rådgivning fra en advokat. Da også juridiske formuleringer og aftaletekster principielt er ophavsretligt beskyttet, kan det ikke anbefales at ”låne” andres formuleringer.
Advokat Hans Christian Færch, ADVODAN Glostrup, tlf.: 46 14 50 00,
e-mail: hacf@advodan.dk
