06 . April , 2010

Stolthed og fordomme...

Hvis der er én type af iværksætter, der fortjener særlig ære, må det være den type, der brænder for det métier, de har valgt. Bevares, vi er mange, der gerne vil lave det smarte set-up, hvor pengene strømmer ind på kontoen, og fortsætter med det til evig tid. Den uudtømmelige cashcow. Men der er et skel mellem dem, der først og fremmest jagter profitten, og dem, der også eller alene drives af lyst og stolthed over de produkter, de producerer og sælger.
Vi kender alle eksempler på produkter og tjenester, som leveres af firmaer, der er ligeglade med alt andet end deres egen profit. Inden for f.eks. fødevareindustrien herhjemme finder man et stort udvalg af firmaer, der i hvert fald ikke drives af lysten til at lave fremragende produkter (eller også ved de simpelthen ikke, hvad kvalitet er). Her spiller iværksættere en vigtig rolle som fornyere. Små producenter skyder op, som sætter en ære i at lave sublime madprodukter af enhver slags. Som regel også dyre produkter, i første omgang. Siden er det – som var det taget ud af Michael Porters sagnomspundne værk, ”Competitive Strategy” – som om nogle iværksættere graver endnu dybere i deres personlige værdier og siger, ”nej, det skal ikke bare være et fantastisk produkt, det skal også være så billigt, at hvermand har råd til det”. Man har set det de senere år inden for restaurationsbranchen, i hvert fald i København, hvor der er åbnet nye restauranter med rigtig god mad til en rimelig penge. Eller med Bo Bechs brødbageri i St. Kongensgade. Ikke alene byens bedste brød, men også et brød, der er til at betale (tænk at man skulle komme til at sige det om et brød til 30 kr...).
Det er ikke nogen let øvelse, når en stor del af befolkningen har prisen som primær vejviser, når der handles ind. Lave priser fordrer som oftest en vis volumen. Men iværksætternes innovative kræfter er heller ikke spildte på den brede befolkning, for de store aktører på markedet lugter lunten, når den har brændt lidt tid, og ideerne siver ned i systemet (ja, ned!), så man får forskellige mainstream kvalitetsserier (eller i hvert fald noget, der skal ligne), som kæderne selv får produceret. Det falder kun få af de store kæder ind at støtte iværksætterne bag de nye innovative produkter i større stil, så mens iværksættere kan siges at være en innovationsfremmende kraft i samfundet, så er de fleste af de store kapitaldrevne kæder innovationshæmmende med deres ensidige fokus på pris og egen indtjening, og kun en lunken interesse i at forny sortimentet med andet end mainstream-produkter, i reglen hvis de tror en bestemt trend er blevet så tilpas fremherskende, at der kan sælges nok. I nogen grad måske også iværksætternes egen skyld, for man skal tale samme sprog, hvis de vil ind de store steder. Og det forretningsmæssig har mange af de små kvalitetsproducenter ikke haft fokus på til at starte med.
Moralen, hvis der er en, kunne være, at det er godt fundament for en virksomhed at starte med hjertet på rette sted – med et produkt, man kan være stolt over. Men se for pokker at voks med opgaven, når efterspørgslen stiger. Få professionelle folk ind, og inviter investorer med, så også den brede befolkning kan få glæde af os frontløbere.

God læselyst!

Kontakt

Jesper H. Andersen

Del indlægget

facebook icon Linkedin icon email icon

Bliv gratis medlem i dag