Vi skaber selv vores virkelighed – men desværre har vi gennem mange år arbejdet hårdt på at skabe en virkelighed uden fremtid. Ensporet jagt på profit gennem et overforbrug af jordens ressourcer har skabt fundamentet for de globale udfordringer der i dag truer med at begrænse fremtidige generationers muligheder.
Soupanatural er en del af den bølge af grønne/sociale iværksættere, hvor målet er mere end profit. Vi har defineret et værdisæt, vi kalder organisk virksomhedsførelse, som vi driver vores virksomhed ud fra. Og det virker. Beslutningsprocessen lettes og det bliver nemmere at kommunikere internt såvel som eksternt, når man er bevidst om virksomhedens værdier. Det er dog også besværligt at være frontløber. Rådgivningsmulighederne er mangelfulde, finansieringsmuligheder er tilrettet andre markeder, det offentlige er ikke gearet til nye tiltag og det er svært at skaffe informationer. Det skal ændres for alles skyld.
Vi har de sidste år oplevet et erkendelsesskred. Det er ikke længere et spørgsmål om. Men om hvornår. Regeringer verden over formulerer i dag klima- og grønvækst strategier, og der er generelt bred enighed om, at en omlægning til en strømorienteret produktion og -forbrug , hvor omsætningen af stof og energi på naturens betingelser, er løsningen på de udfordringer, vi står overfor.
Langt fra retorik til virkelighed
Denne omlægning drives af virksomheder og i særdeleshed iværksættere, hvilket også den danske regering erkender. Iværksættere er særligt interessante i den forbindelse, da de er omstillingsparate og på forkant med – og ikke mindst skabere af – en grønnere fremtid.
Desværre er der stadigvæk alt for langt mellem regeringens retorik og den virkelighed, danske iværksættere opererer i. Hvis vi over de næste årtier skal gennemføre en grundlæggende global (og lokal!) omstilling af produktion og forbrug i en grøn retning kræver det fremadrettet 1) Kapital, der vægter og stiller krav til bæredygtige løsninger, 2) Kompetent rådgivning og bedre uddannelse, 3) Fleksibil lovgivning samt 4) Øget vidensdeling mellem virksomheder.
Overgangen til strømorienteret produktion og forbrug kræver bæredygtighed i alle aspekter af virksomhedernes virke. Vi kan dog ikke forvente at fremtidige iværksættere tager dette initiativ på egen hånd. En måde at tilskynde denne udvikling er gennem prioritering af kapitalen. Den statslige vækstfond, hvis formål er at vækste danske virksomheder, kunne nemt inkorporere et bæredygtigheds-parameter i vurderingen af virksomhedernes potentiale, hvilket samtidig ville skabe et sundt alternativ til diverse business angels af mere eller mindre tvivlsom karakter.
Initiativer skal næres
Økonomisk rentabilitet er naturligvis stadig den primære forudsætning for succes som iværksætter, men det kan ikke længere være nok at skabe profit for profittens skyld. Det er simpelthen forkert, når en producent af milliarder af plastikposer bliver fremhævet som en dansk erhvervssucces, som var tilfældet på sidste årsmøde i Vækstfonden.
Udfordringen for iværksættere og virksomheder bliver at levere produkter til samme pris og kvalitet, som ikke har en negativ effekt på miljøet og fremtidige generationers mulig-heder. Det kan lade sig gøre, og den gode nyhed er, at det kun bliver nemmere over de næste par år i takt med at teknologien udvikles og viden deles.
Netop derfor er det vigtigt, at landets erhvervscentre og uddannelsesinstitutioner geares til den nye virkelighed. Det er i dag umuligt (egen erfaring), at finde at erhvervsrådgivere, der kan vejlede med henblik på at skabe bæredygtigthed i alle aspekter af virksomheden. På de store uddannelsesinstitutioner er man længere fremme, ikke mindst drevet af elevernes egne initiativer. De skal næres og der skal tilføres ny viden så produktet og produktionens påvirkning på omverdenen vurderes, og naturligt indgår i fremtidige forretningsplaner. Udsagnet ”one man’s trash, another man’s treasure”, er stadig sandt – og dermed per definition interessant for alle virksomheder.
Har regeringen modet?
En anden barriere - for eksempel i forhold til at udnytte vores affald, er rigid lovgivning og manglende forståelse i de offentlige institutioner. Det forekommer paradoksalt, når den umiddelbare samfundsmæssige gevinst ved lokale affalds- og genbrugsløsninger er enorm. Teknologien findes allerede, men det kræver et paradigmeskift i de offentlige institutioners tilgang til nye løsninger på gamle problemer.
Iværksætterens største styrke er ”ikke at vide, hvad man ikke ved”. Til gengæld skal man være villig til at lære. Her er det især vigtigt at informationerne er tilgængelige. Det er opslidende at bruge dage på at lokalisere de rigtige produkter og/eller løsninger. Det kan afhjælpes ved bevidst erfaringsudveksling og vidensdeling, specielt i forhold til bæredygtige løsninger. En løsning kan være gennem et centralt organ, men det kræver først, at at virksomheder og iværksættere oplyser om og deler ud af deres erfaringer.
Fremtiden er grøn. Men hvis det skal være andet end tomme ord kræver det, at regeringen har modet til at helhjertet at drive udviklingen i den retning. Der skal stilles krav om bæredygtighed på tværs af sektorer, og ikke mindst til de finansielle institutioner. De offentlige institutioner gøres mere fleksible i forhold til at implementere nye løsninger og ikke mindst skal iværksættere og virksomheder ville det. Det sidste er jeg ikke så bekymret for...