Kreditpakke skal løse kreditklemme

Finanskrisen og den globale økonomiske nedtur er gået hårdt ud over dansk vareeksport, og som en hjælp til eksporterhvervene har et bredt flertal i Folketinget i tillæg til Bankpakke II vedtaget en Kreditpakke.
Kreditpakken består dels af statsfinansierede eksportlån for 20 milliarder kroner, og dels af genforsikringsaftaler med de private kreditforsikringsselskaber for op mod ti milliarder kroner om året. Ikke mindst sidstnævnte kan være interessant for små og mellemstore eksportvirksomheder.
Genforsikringsaftalen betyder, at eksportvirksomheder trods krisen fortsat kan få forsikret eksport med korte kredittider til markeder og brancher, som de private forsikringsselskaber på grund af den økonomiske krise ikke ønsker at forsikre. Med mindre de får en statslig genforsikring.
Aftalen dækker i første omgang 88 lande uden for OECD, men Eksport Kredit Fonden har søgt EU-dispensation til at dække de hårdest ramte lande inden for EU og OECD. Således vil ordningen (forhåbentlig) også gælde for de største danske eksportmarkeder – og dermed komme små og mellemstore virksomheder til gode.
”Vi skal dække de bedste af de dårlige eksportprojekter, som det ikke er muligt at få forsikret i det private marked. Men det kommer til at afspejle sig i vilkårene for forsikringen,” siger Anette Eberhard, direktør Eksport Kredit Fonden (EKF), og hentyder til, at eksportvirksomhederne selv skal påtage sig 20 procent af risikoen. Afhængig af hvor i verden køberen bor, vil præmien ligge på en 1-2 procent af forretningens størrelse.
Ifølge Anne Eberhard er de fleste danske eksportører indforståede med, at prisen for den statslige genforsikring af de private forsikringer er høj. Alternativet er nemlig, at eksportøren selv må tage hele risikoen, eller at virksomheden helt må droppe eksportforretningen. 

Danmarks nye statsbank
Det andet instrument i regeringens kreditpakke, den nye eksportlåneordning på 20 milliarder kroner, betyder, at Eksport Kredit Fonden, der normalt tilbyder statslige garantier til risikofyldte eksportprojekter, nu i tilknytning til garantierne tilbyder statslån til konkrete eksportforretninger.
”Vores pipeline af sager steg fra september til januar fra 15 til 24 milliarder kroner, og det er udtryk for, at der er for ni milliarder kroner dansk eksport, der er kommet i klemme som følge af finanskrisen. Med den nye låneordning kan vi nu åbne op for denne fastlåste situation,” siger Anette Eberhard.
Eksport Kredit Fonden kan dække risici og yde eksportlån til stort set hele verden, og til alle virksomheder uanset størrelse og branche. Et eksportlån dækker op til 85 procent af kontraktens værdi, de sidste 15 procent skal køber betale forud for handlen.
Der er ingen krav til lånebeløbets størrelse, men kredittiden for et eksportlån er sat til minimum to år – og maksimalt 15 år. Det betyder, at lånene henvender sig til kapitaltung eksport inden for energi-, byggeri- og fødevaresektoren. Det vil sige vindmøller, cementfabrikker, havne, broer, lufthavne, mejeriudstyr, kortørring, staldudstyr etc.
Den lange løbetid er blevet påtalt af blandt andet Håndværksrådet, der kritiserer Kreditpakken for at lade små og mellemstore eksportvirksomheder i stikken. Dertil svarer Anette Eberhard:
”Det er en politisk beslutning, at vi ikke kan låne ud til eksport med en kredittid på mindre end to år. Men når man taler leverancer med levetid på over to år, så er der meget ofte tale om virksomheder, der trækker på en skov af underleverandører, og som dermed også får gavn af ordningen.”