Kontorfællesskab med personlighed

Hjertebørn har det som regel godt. Og når man træder inden for hos kontorfællesskabet Republikken i en baggård på Vesterbrogade i København, er man ikke i tvivl om, at stedet er et hjertebarn. Huset vrimler med utraditionelle indretninger, der bærer præg af en afslappet stilbevidsthed og en dygtig håndværker i netværket. I et sådant miljø stortrives iværksættere og freelancere inden for design, arkitektur, konceptudvikling og kommunikation, og huset rummer 70 af slagsen på to etager, der ved første – og andet og tredje – indtryk kan virke en kende labyrintisk.
”Vi startede i august 2005 med at overtage et gammelt dansestudie, og siden har vi udvidet med underliggende lokaler. I dag har vi 1.500 kvadratmeter,” fortæller Emil Steglich-Petersen, der er en stifterne og manden med den fine sans for indretning.
Han driver Republikken som et ApS sammen med de øvrige medejere, Bo Pedersen, Lau Christensen og Kamille Thoregaard – til sammen kaldet ”firebanden”.
”Folk bruger det meget forskelligt. Nogle er her hver dag fra 9 til 17, mens andre er meget ude og mere har det som en base,” siger Emil Steglich-Petersen.
Kontordelen er endnu ikke en levevej for stifterne, men med udlejning af et tilhørende konferencelokale skulle det gerne begynde at give overskud.
”Vi har været meget opstartsagtige og har ikke fået meget løn i lang tid. Der skal opstartes nye ting, og vi støder på mange muligheder – det er et spørgsmål om at gribe de rigtige ting. Vi tænker lidt indirekte – hvis man kan lave noget, som mange bakker op omkring, så kommer der afledte forretningsting, vi kan tjene penge på,” forklarer Emil Steglich-Petersen.

Platform for at ting sker
Men Republikken er også et idealistisk projekt med en kollektiv ånd.
”Vi vil gerne være en platform for, at ting sker. Vi har ressourcer i form af rum og potentielt også folk, og vi håber at få skabt en fond, der kan hjælpe folk med gode initiativer, være medspiller i lokalsamfundet, og for folk, der gør noget for at samle og skabe synergi, og som har samme visioner og mål,” siger Emil Steglich-Petersen og tilføjer, at det med republik og firebande mest er humoristisk ment.
”Men måske er vi lidt post-kapitalistiske,” funderer han.
Det er Republikkens Råd, der vælger, hvem der får lov at flytte ind, når der er ledige pladser. Her bliver der både lagt vægt på, om folk fagligt passer ind på en måde, så det supplerer de øvrige beboere, og om man er villig til at indgå i det sociale fællesskab, der følger med. Med omkring to fraflytninger om måneden er det rimelig let at få plads.
”Vi er ret fleksible over for folks behov, hvis vi kan opfylde dem,” fortæller Ivan Lopez Garrido, der er ansat af Republikken til varetage bl.a. rundvisning af nye beboere.
Når det er sagt, er der nogle typer selvstændige, som kræver for meget plads til at passe ind – f.eks. beklædningsdesignere, sypiger eller kunstnere, der skal male og har brug for det rigtige lys.
Republikken prøver at fordele lejerne efter fag i de forskellige rum, men i praksis kan man få lov til at sidde, hvor man vil.
”Men vi forventer også en fleksibilitet. Der kan være mere uro nogle dage end andre. Og vi forventer på et vist plan, at folk deltager, ikke kræver. I kontrakten skriver man under på at lægge fem timer om måneden i fællesskabet – f.eks. hjælpe med at lave invitation til åbent hus, lave fredagsbar, eller male lidt kunst på en væg,” siger Ivan Lopez Garrido.
Med i fremtidsvisionerne er også kontakt til fællesskaber i andre lande, så beboerne f.eks. vil kunne flytte til Berlin og hurtigt komme ind på et søster-kontorfællesskab her.