De er lige kommet hjem fra økologisk fødevaremesse i Tyskland. Sammen med en flok danske kolleger var folkene bag Urteteket rejst afsted for at vise verden, hvad de går og laver på flade marker lidt uden for Bogense på Fyn. Og interessen var stor, så stor, at de tre fynboer har haft svært ved at få armene ned efter hjemkomsten.
“Folk var vildt begejstrede, og vi fik mange af gode kontakter til indkøbere fra hele verden. Det lover godt for fremtiden. Det er jo ikke kun danskerne, der skal nyde godt af vores ting,” siger Anne Dall, den ene tredjedel af Urteteket, da interviewet begynder.
Det er ikke så forfærdelig længe siden, at økologi rimede på islandske sweatere og beskidte gummistøvler. Men de seneste ti år har Danmark gennemlevet en mindre revolution, og i dag er vi et af de lande i verden, som køber mest økologi per indbygger.
Væk er de tider, hvor økologi var noget, man skulle i specialbutikker efter. I dag har ethvert supermarked med respekt for sig selv et stort og varieret udbud af “rene” varer, og den positive udvikling er rygraden i succesfortællingen om Urteteket, der siden 2007 har produceret og solgt økologiske krydderier, urteteer, rapsolier og kosttilskud.
“Det er virkelig gået op for folk, at der er forskel på kvaliteten af de produkter, som supermarkederne sælger,” siger Anne Dall.
Den ene af hendes to kolleger har lige givet en rask rundvisning på den nordfynske landejendom. Undervejs fik journalisten en grundig indføring i, hvordan arbejdet foregår i højsæsonen. Det lød som et af de tv-programmer, der altid blev sendt i Børnetimen i 70’erne: Først kommer traktoren ind på gårdspladsen med sit bjerg af nyhøstede planter, læsser dem af, inden de skovles op i fire tørresiloer, hvor de langsomt tørres. Herfra går turen videre til skæremaskinen og videre gennem sorteringsmaskinen, hvor planterne deles i fire. Topskuddene bliver til kosttilskud, den næste del af planten går til Urtetekets forskellige krydderiserier, midterstykket bliver til urteteer, mens det nederste af planten ender som kosttilskud i dyrefoder. Alt sammen fuldstændig renset for kunstgødning, pesticider og anden kras kemi.
“I dag bruger flere af landets toprestauranter vores krydderier i deres madlavning, simpelthen fordi der er mere smag i dem end i de konventionelt dyrkede krydderurter. På samme måde er vores kosttilskud forhåbentlig også mere virkningsfulde end de almindelige kosttilskud på markedet. Ambitionen er i hvert fald at lave verdens bedste økologiske kosttilskud. Både til mennesker og dyr,” siger Anne Dall.
Først var de to…
Men inden vi kommer for godt i gang, så lad os lige skrue tiden nogle år tilbage, for Urteteket blev ikke født som en trio. Historien om Urteteket er i første omgang fortællingen om gartneriteknikeren Lars Sørensen og landmanden Søren Kristoffersen, der i begyndelsen af 90’erne besluttede sig for at forfølge en gammel drøm om at lave om økologiske lægeplanter.
Det var inden økologien fik fat den brede befolkning, inden supermarkederne åbnede køledisken for økologisk mælk, og inden nogen købmand seriøst overvejede at lade sine kunder betale dobbelt for usprøjtede bananer.
Interessen fra omverdenen var lille, salget endnu mindre, og de økologiske iværksættere måtte arbejde fuldtid ved siden af for at holde privatøkonomien kørende.
Efter en række år med alt for lange arbejdsuger og uden udsigt til et kommercielt gennembrud, ringende de til Anne Dall og fik hende overtalt til at hoppe med ombord, så de kunne komme i gang med at lave økologiske kosttilskud.
Anne Dall er ekspert i planter og urter. Som tidligere alternativ behandler, biopat med ti års erfaring i naturmedicin og siden cand.scient. i molekylær- og cellebiologi fra Odense Universitet havde hun i årevis beskæftiget sig med området og vidste af erfaring, at de økologiske urter indeholder stoffer, der styrker vores immunforsvar og kroppens organer, hvis de blev sat rigtigt sammen.
“Det var svært at sige nej til tilbuddet. Søren (Kristoffersen, red.) og Lars (Sørensen, red.) havde både jorden og ekspertisen i at dyrke økologiske urter, så egentlig var det bare at sige ja og så ellers komme i gang,” siger Anne Dall.
Besværlig jura
Det lyder enkelt og lige til, men det kræver sit hold at kaste sig ud i et projekt som Urteteket. Én ting er selve fremstillingen af produkterne, der ofte er en lang og møjsommelig proces, noget andet er at finde vej gennem den skov af regler, der omgiver et kosttilskudsprodukt.
Urteteket er den eneste producent herhjemme, der laver økologiske kosttilskud med dokumenteret virkning, og netop dokumentationen er en vigtig nøgle til succes. Det er en måde at differentiere sig fra konkurrenterne og navigere succesfuldt rundt på et marked, der er notorisk befolket af mere eller mindre udspekulerede fidusmagere på jagt efter hurtig gevinst.
“Vi skal kunne dokumentere, at vores kosttilskud virker, ellers kan det være lige meget. Så bliver salgstalerne til en omgang tyndbenet hokuspokussnak, og så kan folk lige så godt købe alt muligt andet.”
Juraen på området er klar: Hvis noget er videnskabeligt dokumenteret, må det ikke kaldes kosttilskud, så er det et lægemiddel. Det betyder, at et kosttilskud hverken må forebygge, lindre eller helbrede.
“Vi må ikke lave sygdomsanprisninger, men vi må lave sundhedsanprisninger, hvis vi kan dokumentere effekten. Det er vores eneste mulighed for at sige noget om produkterne. Det er besværligt og dyrt, og jeg bruger oceaner af tid sammen med advokater for at sikre, at vi ikke skriver noget, vi ikke må.”
Ambitionen med Urtetekets kosttilskud har fra første dag været at nå ud over landets grænser.
“Det er klart, at eksportmarkedet er interessant. En lille succes internationalt vil overtrumfe en stor succes herhjemme med adskillige længder. Og reglerne er de samme inden for hele EU, altså er der ingen bøvlede slåskampe advokater fra land til land. Det er kun et spørgsmål om at skalere produktionen op, og det er ikke noget problem. Vi er gearet til at matche en stor efterspørgsel. Hver gang vi har indkøbt nyt udstyr, har det altid været med en international salgssucces for øje.”
Af samme grund er Urtetekets lagerbygning og produktionshal fra start blevet bygget “overdimensioneret”, som Anne Dall siger, ligesom der står masser af jord klar til at blive taget i brug, hvis det bliver nødvendigt. I 2007 brugte Urteteket knap to hektarer til at dyrke urter på, det tal voksede til 20 sidste år, og næste år udvides efter planen til 30 hektarer.
På sigt vil Urteteket gerne lave naturlægemidler, og det er en bekostelig affære at få produktgodkendelser til den slags.
“Det koster rigtig mange penge, og skal vi finansiere dét eventyr, er vi nødt til at skalere op på den andre fronter. De penge vi tjener på vores krydderier, urteteer og rapsolier er det økonomiske grundlag for at nå andre mål.”
Markedets spilleregler
Det er ingen hemmelighed, at der sjældent er de store penge i helsekostbranchen, og derfor gik Urteteket fra start efter at få foden inden for i detailbranchen.
“Vi vidste, at supermarkederne var indgangen til økonomisk succes, så vi satsede fra start på at få kontakt med de store dagligvarekæder.”
Og strategien virkede. Urtetekets krydderier sælges i dag i supermarkeder over hele landet, og da trioen sidste efterår lancerede sine første kosttilskud, røg de direkte ind på hylderne hos de fleste af Coops butikker. Siden har Urteteket lavet en ny serie kosttilskud, som er på vej til landets Matas-butikker.
Men hvad er ellers kodeordene for at lykkes med et projekt som Urteteket? Anne Dall er ikke i tvivl:
“Vil man overleve i detailbranchen som økologisk producent, er man nødt til at forstå markedet. Man kan ikke sidde med armene over kors og opstille sine egne regler. Man er nødt til at følge markedets spilleregler om f.eks. leveringsdygtighed. Hvis vi aftaler at levere tre paller med krydderier til Irma i morgen, nytter det ikke, at de først kommer i overmorgen.”
Men én ting at have en ambition om leveringssikkerhed, noget andet er også at være det. Ikke mindst når man arbejder med økologi, hvor man ikke altid selv er herre over udviklingen:
“Hvis vi får et snegleangreb på vores basilikum, kan vi ikke bare sprøjte problemet væk. Det giver selvfølgelig nogle udfordringer undervejs, men dem må vi selv løse. Det er ikke supermarkedernes opgave.”
Og skulle Urteteket pludselig få ordrer fra udlandet, der kræver en femdobling af produktionen, ligger planen så også klar?
“En af mulighederne er at få dyrket nogle af planterne “ude i byen”. Der er mange dygtige økologer herhjemme, og ingen siger, at vi på sigt skal dyrke alt selv. Vi har ikke noget imod at entrere med andre for at dække markedsbehovet, så længe samarbejdspartnerne lever op til vores standarder. Dem nægter vi at gå på kompromis med. Vi vil kende produktet fra frø til færdigt produkt. Hele vejen rundt.”
Nødvendig professionalisering
Men man skal kende sine begrænsninger, og med tiden har de tre fynboer måttet erkende, at ingen af dem havde evnerne eller lysten til at stå i spidsen for en virksomhed af Urtetekets størrelse. Af samme grund ansatte trioen tidligere på året en administrerende direktør til at tune virksomheden og stå for den overordnede styring af butikken.
Ansættelsen skal frigive energi og gøre det nemmere for de tre iværksættere at gøre det, de er bedst til. For Anne Dalls vedkommende betyder det, at hun fremover får mulighed for at koncentrere sig 100 procent om at komponere kosttilskud. Og Søren Kristoffersen og Lars Sørensens kan nøjes med at holde styr på arbejdet i marken, Urtetekets hjemmeside og kommunikationen i det hele taget.
På samme måde har Urteteket også ansat en erfaren sælger til at stå for salget af produkterne.
“Det er nødvendigt at professionalisere så mange af arbejdsgangene som muligt, hvis man vil have produktionen op i stor volumen. I dag konkurrerer supermarkedskæderne indbyrdes om at stå stærkt på økologien, og det kommer os til gode, ligesom vi har reddet med på den wellnessbølge, der har skyllet ind over landet de seneste år. Folk ønsker at tage bedre vare på sig selv. Dét marked er stigende, også selv om finanskrisen raser, men skal vi fortsætte med at have succes, er vi nødt til at være der, hvor folk er. Og de fleste kunder er stadig i supermarkederne.”
Men hvorfor i det hele taget skalere op, hvorfor ikke holde Urteteket som et lille økologisk landbrug?
“Vi havde ambitionen om, at det ikke bare skulle være et fritidsprojekt. Vi satte alt på et bræt og sagde hver især vores job op. Det er man nødt til at gøre på et tidspunkt, hvis man for alvor vil rykke. Det skal op i et andet gear, hvis tre mennesker skal kunne leve af det.”
Men det betyder ikke, at der slækkes på idealerne undervejs:
“På den økologiske fødevaremesse vi lige har deltaget i, oplevede vi, hvor dybt professionelt folk arbejder med tingene. Alle tænker stort uden at gå på kompromis med deres grundlæggende værdier. De forstår, at der nogle krav, de skal leve op til, hvis de skal være interessante for detailbranchen.