I en krisetid er samfundets behov for fornyelse større end nogensinde: Når markederne skrumper, bliver det endnu vigtigere at kunne differentiere sig, således at man kan tage markedsandele fra andre – eller undgå at lige netop éns produkt/ydelse bliver valgt fra. Her kan IT i produktet eller processen være det, som gør udslaget. En øget brug af IT i processen kan betyde, at du kan øge effektiviteten i virksomheden uden, at det går ud over kvaliteten.
Samtidig bør kloge virksomheder – og navnlig samfundet – investere i at være bedre rustet til det tidspunkt, hvor væksten kommer tilbage, således at man kan få mest mulig fordel til den tid. Det er jo tankevækkende, at nogle af de største virksomheder i verden blev grundlagt i krisetider.
Desværre kniber det med denne investeringsvilje, bl.a. fordi denne krise falder sammen med en finanskrise, der betyder, at de virksomheder, der ikke selv har en formue på kistebunden, ikke kan få finansieret disse vigtige investeringer i fremtidig vækst. Og de iværksættervirksomheder, der ikke har fået deres finansiering på plads, risikerer at gå en hård tid i møde. Konsekvensen kan meget vel blive færre nye iværksættere samt kollaps for ellers lovende start-ups. Det må vi gøre noget ved.
Flere midler til udviklingen
For de iværksættervirksomheder, der udspringer af universiteterne eller lign., er der mulighed for at gå løs på forskningsrådenes og Højteknologifondens tilbud. Med de rigtige partnere er der faktisk god mulighed for at finansieret den yderligere forsknings- og udviklingsaktivitet, der er nødvendig for at komme frem til det kommercielle resultat.
I den forbindelse kan jeg nævne, at det jo heller ikke gjorde noget, hvis disse kasser blev tilført ekstra midler, jfr. at Højteknologifondens bestyrelsesformand Jørgen Mads Clausen har gjort opmærksom på, at afkastet af fondens midler p.t. udgør 520 mio. kr. årligt, men at regeringen indtil videre har begrænset de årlige tilsagn til 280 mio. kr. Man kunne altså løfte udbetalingerne med 240 mio. kr. årligt!
Den store kunde
Det er jo heller ingen skade at allierer sig med en vigtig kunde. For mange iværksættere kan kloge kunder være en nyttig partner i kommercialiseringen af éns gode idé. Og nogle af kunderne vil via et sådant samarbejde være med til at trække et marked i gang.
Nogle vægrer sig ved en sådan tête-à-tête med store virksomheder, enten fordi man frygter, at ens ideer bliver hugget, eller at man ender med at blive opkøbt. Om det første er at sige, at det kan man beskytte sig imod gennem patentering af ens opfindelse. Om det andet – et opkøb – er vel kun at sige, at det kan være en både legitim og fremsynet måde at få tilført kapital på og dermed sikre, at ens idé føres ud i livet. Man kan jo i købskontrakten sikre sig en vis personlig platform for en tid.
For andre virksomheder kunne partnerskaber med andre iværksættere være en oplagt mulighed. Vi har set mange delbrancher – fra computerspil til elektronik – vogte over egen forretningsidé, uden at udnytte de synergier, der kunne være ved at samarbejde med andre. Så der er masser af muligheder for at gøre noget ved det selv.
En vækstpakke til hele erhvervslivet
Men på samfundets bundlinie er det et kolossalt problem, hvis iværksætterfinansieringen fra andre kilder tørrer helt ind. Derfor arbejder vi i DI løbende for at sikre både iværksættere og nyetablerede virksomheder de bedste muligheder for at finansiere deres udvikling og vækst – herunder øgede seedfinansieringsmidler samt en udvidelse af de garantimidler, som Vækstfonden kan stille til rådighed.
I modsat fald risikerer vi, at dele af det danske samfundsinnovationskraft forsvinder til udlandet. Og hvad skal vi så leve af?
