Går du og overvejer at lukke din virksomhed, er det en god ide at kende til de forskellige ophørsmodeller. I relation til aktie- og anpartsselskaber kan der være mange penge at spare ved at vælge den rigtige model og under alle omstændigheder skal man se sig for.
I denne artikel gennemgår vi nogle af reglerne og processerne omkring ophør af virksomhed. Vi kigger først på ophør af personlige virksomheder, såsom enkeltmandsvirksomheder og I/S’er og derefter på ophør af ApS’er og A/S’er. Artiklen beskriver ikke konkurstilfældene.
Inden man træffer beslutning om at lukke sin virksomhed, er det vigtigt, at man danner sig et overblik over virksomhedens økonomi. Endvidere bør man altid overveje alternativerne til at lukke virksomheden, f.eks. muligheden for overdragelse til tredjemand.
Ophør af enkeltmandsvirksomhed
Er salg ikke muligt og ønsker man at lukke en enkeltmandsvirksomhed, er det først og fremmest vigtigt at afklare, om man er i stand til at betale alle virksomhedens kreditorer. I en enkeltmandsvirksomhed hæfter man nemlig personligt og ubegrænset for virksomhedens gæld, også efter den er ophørt. Der er derfor vigtigt at få overblik over de samlede aktiver og passiver, inden man opløser virksomheden.
Herudover er der en række forhold, som man skal være opmærksom på i forbindelse med ophøret, såsom opsigelse af medarbejdere med de fornødne varsler i henhold til lovgivningen og opsigelse af virksomhedens kontrakter med f.eks. kunder og leverandører.
På det formelle plan skal virksomhedens ophør anmeldes og registreres hos myndighederne. Dette sker ved, at ejeren indsender en blanket til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen med anmodning om ophør (ophørsblanketten). Blanketten kan downloades gratis fra www.webreg.dk. Virksomheden afmeldes herefter fra moms m.v. og registreres med en ophørsdato i CVR-registret.
Beslutningen om ophør har en række økonomiske og skattemæssige konsekvenser for ejeren, hvorfor man altid bør inddrage sin rådgiver, inden beslutningen om ophør iværksættes. Særligt skal man være opmærksom på, at opsparing i virksomhedsskatteordningen kan komme til personbeskatning.
Ophør af I/S
Til forskel fra enkeltmandsvirksomheden består et I/S af flere personlige ejere (interessenter), som hæfter personligt, solidarisk og uden begrænsning og det er derfor vigtigt at forholde sig til, hvilke aftaler der på forhånd er indgået omkring ophørssituationen. Hvis der er indgået en interessentskabskontrakt, vil ophørssituationen ofte være reguleret heri.
Et I/S kan ophøre delvist ved, at en interessent træder ud af I/S’et, mens I/S’et som sådant fortsætter. For den interessent der udtræder, vil der derimod være tale om et ophør, og vedkommende har således krav på at få udbetalt sin andel af det fortsættende I/S. Hvis saldoen er negativ, skal den udtrædende interessent indbetale beløbet. Den udtrædende interessent skal være opmærksom på eventuel fortsat hæftelse overfor I/S’ets eksisterende kreditorer og på den skattemæssige virkning af udtrædelsen. På det formelle plan gennemføres ophøret blot ved den faktiske udtræden.
Et I/S kan også ophøre ved likvidation, hvilket ikke er særligt lovreguleret. I så fald skal aktiverne sælges, personalet opsiges og kontrakter opsiges mv., hvorefter et eventuelt provenu fordeles mellem interessenterne. Er der gæld, hæfter interessenterne som nævnt fortsat personligt, solidarisk og uden begrænsning i forhold til kreditorer. I tilfælde af likvidation gælder der de samme formelle forhold omkring afregistrering som beskrevet ovenfor omkring enkeltmandsvirksomheder.
Ophør af aktie-eller anpartsselskab
Et aktie- eller anpartsselskab er selvstændige juridiske enheder og der er en række forskellige måder at bringe sådanne til ophør. Hvis virksomheden er solvent – dvs. hvis selskabet er i stand til løbende at opfylde sine forpligtelser – kan ejerne træffe beslutning om frivillig likvidation af selskabet eller om ophør ved en såkaldt betalingserklæring. Er selskabet derimod insolvent, kan selskabet alene ophøre ved konkursbehandling. Herudover findes der regler om tvangsopløsning af selskaber. Vi gennemgår nedenfor de forskellige ophørssituationer – bortset fra konkurs:
1) Frivillig likvidation
Ved en frivillig likvidation ophører selskabet efter en omstændig likvidationsproces, som er beskrevet i aktie- og anpartsselskabslovene. Beslutningen om likvidation træffes indledningsvist på en generalforsamling i selskabet. Samtidig vælger aktionærerne en likvidator – typisk selskabets advokat – til at varetage selskabets ledelse under likvidationen og forestå de praktiske opgaver i forbindelse hermed.
Generalforsamlingens beslutning om likvidation skal offentliggøres via Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, hvor kreditorerne samtidig opfordres til at anmelde deres krav til likvidator. Tidligst efter tre måneder afholdes der en afsluttende generalforsamling, hvor et endeligt likvidationsregnskab godkendes. Udbetaling af likvidationsprovenu kan tidligst ske tre måneder efter offentliggørelsen og når gælden er betalt. Efterfølgende skal likvidator indenfor en særlig frist indgive anmeldelse til Erhvervs- og selskabsstyrelsen om sletning af selskabet fra CVR.
Der er en række omkostninger forbundet med en frivillig likvidation. For det første er der omkostninger forbundet med afholdelse af generalforsamlinger. Endvidere er der udgifter til likvidators arbejde under likvidationen i forbindelse med anmeldelse, offentliggørelse, realisering af aktiver, håndtering af anmeldte krav m.v. Herudover er der udgifter forbundet med udarbejdelsen af likvidationsregnskabet. Samlet kommer udgifterne let op i kr. 30-40.000, selvom det selvfølgelig varierer fra sag til sag.
Men der er alternativer, som vi nu vil beskrive.
2) Ophør ved betalingserklæring
– § 59-opløsning
I ApS’er har man længe haft et forenklet alternativ til den frivillige likvidationsproces, nemlig ophør på grundlag af en betalingserklæring – også betegnet som en § 59-opløsning. En tilsvarende mulighed er fra 1. april 2006 indført for A/S’er.
Modellen går ud på, at aktionærerne blot afgiver en erklæring om, at al gæld, forfalden som uforfalden, er betalt, og at selskabet er opløst. Erklæringen skal vedlægges en udtalelse fra SKAT om, at der ikke foreligger skatte- og afgiftskrav vedrørende selskabet – en såkaldt skattekvittance. SKAT stiller typisk som betingelse for afgivelse af skattekvittance, at der udarbejdes et likvidationsregnskab.
I forbindelse med opløsningen efter denne forenklede model hæfter aktionærerne personligt, solidarisk og ubegrænset for gæld, forfalden som uforfalden eller omtvistet, som bestod på tidspunktet for erklæringens afgivelse.
Opløsningsmodellen er mindre omkostningsfuld end den almindelige likvidationsproces, men på grund af den personlige, solidariske og ubegrænsede hæftelse, skal man grundigt overveje risikoen ved denne model.
3) Tvangsopløsning
Foruden reglerne om frivillig likvidation findes der i lovgivningen bestemmelser om tvangsopløsning. Tvangsopløsning er myndighedernes mulighed for at skride ind og lukke et selskab, hvis det ikke opfylder lovgivningens krav på forskellige områder.
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan f.eks. beslutte, at et selskab skal opløses, hvis styrelsen ikke rettidigt har modtaget selskabets godkendte årsrapport, eller hvis det ikke har den lovpligtige ledelse. Styrelsen kan endvidere beslutte, at et selskab skal opløses, hvis der ikke er anmeldt en revisor for selskabet – dog forudsat, at selskabet er underlagt revisionspligt.
Lovgivningens regler om tvangsopløsning kan aktivt benyttes til at opløse et selskab ved, at aktionærerne ”frivilligt” bringer selskabet i en af de nævnte tvangsopløsningssituationer, f.eks. ved at afmelde selskabets ledelse og revisor eller ved at undlade at indsende regnskab.
Afmelder selskabet revisor eller ledelse med bemærkning om, at aktionærerne ikke har til hensigt at vælge ny revisor eller ledelse, vil selskabet sædvanligvis straks blive sendt til tvangsopløsning. Skifteretten udpeger en likvidator, hvis der er udsigt til dækning i selskabets aktiver. Hvis der er aktiver i selskabet, kan det blive dyrt for aktionærerne, idet omkostningerne vil blive pålagt selskabet, hvilket reducerer udlodningen til aktionærerne.
Har selskabet ingen aktiver, opløses det efter konkursreglerne – nogle gange ved en straksopløsning på grundlag af den blotte konstatering af, at selskabet er insolvent. I en sådan situation er straksopløsningen uden direkte omkostninger for aktionærerne. Af samme grund er dette ofte den billigste opløsningsmodel for aktionærerne i de tilfælde, hvor selskabet alligevel er tomt.
Aktiver og solvens
Vores gennemgang skulle gerne vise, at valget af ophørsmodel bl.a. afhænger af, om der er aktiver i selskabet, og om selskabet er solvent eller insolvent. Endvidere kan der være behov for at vurdere det eventuelle hæftelsesansvar ved en § 59-opløsning. Det er ikke et ukompliceret område, så det må anbefales altid at søge professionel rådgiver, inden man opløser sin virksomhed.
