Så skal vi slappe af igen

Har man mødt en amerikaner, eller måske en japaner, er det ikke usandsynligt at snakken har været forbi arbejdskulturen. Vi synes selv, at vi bestiller noget her i Danmark, til forskel fra f.eks. spanierne, som alle jo ved holder siesta i tide og utide og bruger timer på at sludre i supermarkedskøen. Sådan lyder fordommene i hvert fald. Men med amerikanske øjne er vi faktisk ikke så overbebyrdede herhjemme, og når man bliver iværksætter går det for alvor op for en hvor lidt alle lønmodtagerne egentlig bestiller.
I løbet af sådant et forår render man ind i et et utal af småferier, hvor landet i bogstaveligste forstand lukker ned. Påsken er naturligvis den værste. Her tager enhver med respekt for sig selv et par ekstra feriedage, så de kan få halvanden uge på langs eller på Mallorca, eller hvor ferierende folk nu tager hen når de ikke tager på arbejde. Så er der Pinsen, Kristi Himmelfartsdag plus fredag og Store Bededag (der endda er et historisk forsøg på at rydde lidt op i feriemanien). Og så har vi ikke engang nævnt den obligatoriske vinterferie.
Al den tid hvor lønmodtagerne gasser den, kan vi iværksættere selvsagt ikke få fat i dem på deres arbejde. Når vi ikke kan få fat i dem, kan vi ikke sælge dem noget. Eller lave samarbejdsaftaler med dem. Eller pleje vores gode relationer med dem. Eller bare ringe og bede om informationer eller andre input og leverancer, som vi skal bruge for at komme videre med det vi skal videre med.
Når folk kommer hjem fra sommerferie, som varer fra omtrent midt i juni til midt i september – sådan føles det i hvert fald – har de allerhelvedes travlt med alt det, de skal nå i det korte efterår, inden de skal på juleferie (og har i øvrigt opbrugt årets budget, som de i endnu en parantes bemærket endelig fik helt på plads lige før sommer).
Og fredage. Prøv at ringe til en virksomhed fredag over middag – det kan ikke lade sig gøre. De er gået hjem. Hver fredag.
Den type brok, som vi her kommer med, er naturligvis udtryk for lige dele arbejdsfascisme og misundelse over ikke at være blandt dem, der kan slappe af når sommersolen står højest. Og måske en smule bekymring for, om vi mon ikke bliver løbet over ende en dag, mens vi sidder i haven og skovler smørrebrød med purløg og radiser og kølige pilsnere indenbords. Af travle amerikanere – de mange små ekstra vækstprocenter de har hvert år løber op i det lange løb. Eller af travle asiater, måske.
Nuvel, du er jo ikke en af dagdriverne siden du læser dette blad, så smæk du blot benene op en times tid og nyd dette friske eksemplar af Iværksætteren med ekstra god samvittighed.
God sommer.