Hvad stiller man op, når man har 10 millioner kroner, som man gerne vil investere i iværksættervirksomheder? De fleste iværksættere kan nok give et ret klart svar – »bare kom med dem« – men tænk en ekstra gang: Hvem ville du selv investere i, hvis det ikke måtte være din egen virksomhed? Hvor ville du finde de rigtige emner, og hvordan ville du vurdere, om der var potentiale i virksomheden og dens ejere? Disse spørgsmål står tre investorer i øjeblikket med, og via deres advokat Medea Plesner Petersen fra advokatfirmaet Bang + Regnarsen har de henvendt sig til Iværksætteren. Selv ønsker de at være anonyme, da de ikke ønsker at det bliver kendt i det mindre lokalsamfund de kommer fra, at de har penge at investere.
Historien er interessant. Erhvervsengle som disse tre investorer er meget ofte anonyme over for den brede offentlighed af hensyn til Janteloven og for ikke at blive bombarderet med forretningsplaner fra håbefulde iværksættere på pengejagt. Vi greb selvfølgelig straks muligheden for at få et kig ind i en verden af – fra et iværksættersynspunkt – omvendte problemstillinger, og beretter her om de tanker, de tre investorer har gjort sig om deres fremtidi-ge investeringer.
Investorerne
De tre investorer er en familie bestående af en far og to døtre. Investeringskapitalen stammer fra et generationsskifte – et såkaldt »Management Buy Out« – i det firma, som faren sammen med en kompagnon stiftede for ca. 40 år siden. Virksomhedens holdingselskab har været ejet i fællesskab af de to stiftere, men i forbindelse med genrationsskiftet besluttede de at spalte selskabet, og fik skattemyndighedernes tilladelse hertil. En sådan tilladelse forudsætter, at der er driftsaktiviteter i hver af de nye selskaber. Derfor skal pengene geninvesteres.
Til sammen vil de tre investere maksimalt 10 millioner kr. i iværksættervirksomheder.
»Det er der, vanskelighederne kommer ind,« fortæller Medea Plesner Petersen.
»Faktisk er det sværere at få fat i alle de små iværksættervirksomheder. De er sværere at finde,« forklarer hun.
Familien vil helst koncentrere sig om nogle få ideer, som de satser lidt mere på. De har ikke besluttet om de investerer ti millioner kr. i ét projekt, tre millioner hver i tre forskellige, eller måske endda én million i tre selskaber hver, men spredningen skal helst ikke være for stor.
»Indtil videre har de ikke været meget opsøgende – det er mund-til-mund-metoden, foruden netværk gennem advokat, revisor og bank,« siger Medea Plesner Petersen.
Derudover har de tænkt sig at indrykke annoncer i forskellige fagblade og landsdækkende aviser for at prøve en lidt utraditionel metode, noget de forventer vil resultere i et stort antal henvendelser.
»Det bliver et hestearbejde at gennemgå alle de ansøgere. Det bliver nok mig eller et andet bestyrelsesmedlem, der får opgaven. Vi sætter nogle e-mails op, hvor folk kan skrive til, og et telefonnummer. Så laver vi en grovsortering af helt useriøse, måske seriøse og interessante, og så ser vi kun på de interessante.«
Hvad søger de?
Trods familiebåndet har de tre investorer langt fra samme profil, og deres ønsker til i hvilke typer projekter pengene skal placeres er også forskellige.
Foruden faren har den ene af døtrene nogen erfaring i at drive selvstændig freelancevirksomhed inden for grafisk design. Hvis vi starter med hende, er hun meget miljøbevidst, har lavet strategier og planer, og vil kun investere i virksomheder som er bæredygtige hele vejen rundt. Det må gerne være nogle, som måske laver noget i tredjeverdenslande, som f.eks. udstyr man kan bruge i forbindelse med nødhjælpsarbejde. »Hendes idégrundlag er meget idealistisk. Det er både hendes drivkraft og en absolut betingelse, og hun tror på, at det kan lade sig gøre. Interesseområdet kunne måske også være økologisk mad, en økologisk forretning, eller tekstiler der ikke er giftige eller fremstillet med børnearbejde, eller som måske handler om at finde en produktionsmåde, som er mere bæredygtig,« fortæller Medea Plesner Petersen.
»De parametre er ikke afgørende for faren. Han er til gengæld meget bevidst om, at der skal tjenes nogle penge hjem, bæredygtig produktion eller ej,« siger hun.
»Faren vil gerne investere i noget håndfast. Det skal ikke være it og biotek, men maskiner og metal, eller noget andet, man »ved hvad er«. Men det er svært at få fat i den opfindsomme ingeniør, der stadig står hjemme i garagen og pusler med den gode idé. Vi har tænkt på at gribe fat i nogle forskere eller studerende på DTU der har et håndfast produkt, som man kan sælge til forbrugere eller industrien. Det er typisk dyrt at producere og markedsføre sådanne produkter, og der skal mere kapital til. Faren er altså mest til iværksætteren hjemme i garagen, med en produktion man kan se vokse.«
»Den sidste datter ligner faren mere. Hun stiller det ikke som betingelse, at det skal være bæredygtigt og økologisk, men hvor faren er industrielt fokuseret, vil hun gerne koncentrere sig om detailbranchen, hvor hun er uddannet. Tøj, ting til hjemmet, smykker eller sko – men især smykker, da hun selv har erfaring inden for smykkebranchen. Det kunne eksempelvis være import fra østen.«
Udsigt til afkast
Faren har som den eneste af de tre egentlig erfaring med at drive en vækstvirksomhed.
Han er 65 og startede selv en lille garagevirksomhed, som er vokset til nogle hundrede ansatte.
»Faren vil godt kunne indgå som vidensressource, mens døtrene har færre forudsætninger herfor. Han vil i høj grad være intelligent kapital og er virkelig en kapacitet idémæssigt, en formidabel sælger, og en god organisator til at få ideer sat i søen. De har dog alle tænkt sig at være passive investorer, og vil ikke være med i den daglige ledelse,« fortæller Medea Plesner Petersen.
Selv om der er tale om den risikovillige del af formuen, skal iværksættervirksomheden gerne have udsigt til overskud i hvert fald det andet eller tredje år, for så derefter at give et »fornuftigt afkast«.
»Så vi vil gerne have fat i nogen, der er i opstartsfasen, måske allerede er startet op, men som er gået lidt i stå igen fordi det næste skridt i form af indkøb af nyt udstyr eller en bredere markedsføring kræver større investeringer. Eller måske mangler der penge til at sætte produktionen i gang for alvor.«
Andre i samme situation
Medea Plesner Petersen vurderer, at der er mange mennesker som er i samme situation som de tre investorer, hun repræsenterer.
»Der er helt sikkert andre, der står i samme situation i forbindelse med generationsskifter. Danmark har tradition for familieejede selskaber, der måske ikke lige har en arving, og så har vi fået de nye regler med, at man kan spalte selskaber skattefrit hvis formuen geninvesteres. Der er også flere ældre mennesker, der har formuer i dag, som de måske er interesseret i at investere aktivt. Disse strukturelle ting gør, at der er penge i cirkulation – hvis investorer og iværksættere finder sammen.«
