Endelig direktør - eller hvad?

Det er så dejlig let at blive direktør. Man behøver bare at registrere sin egen virksomhed, og så har man lov til at sætte efterbrænder på visitkortet og skifte titlen »arbejdsløs« ud med »direktør«. Eller hvad man nu lyster at skrive – det er et område, hvor der er stor forskel i folks præferencer. På den ene side må kunderne jo godt vide, hvem de står over for, mens det på den anden side kan det virke lidt flot at kalde sig for administrerende direktør, når man kun har sig selv og måske en halvtids studentermedhjælp at koste rundt med. Vi har forsøgt at finde ud af, hvornår det er passende – og klogt – at kalde sig hvad.
Første naturlige skridt er at få klarlagt, om der er juridiske retningslinier at følge. Vi ringede til højeste sted, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, hvor jurist og fuldmægtig Edvard Jørgensen er i stand til at definere et par elementære begreber, så vi får lidt fast grund under fødderne:
»I et A/S skal der være en direktion bestående af mindst ét medlem. Hvis direktionen skal kunne tegne selskabet, skal den anmeldes hertil. Det er altid bestyrelsen, der ansætter direktionen i et aktieselskab,« siger han.
Men er man nødvendigvis administrerende, hvis der kun er én direktør?
»Man kan godt være administrerende direktør uden at der er andre direktører, men normalt sker det kun, hvis der er flere direktører. Så står der typisk i vedtægterne, at den administrerende direktør tegner selskabet alene.«
»I et anpartsselskab kan ledelsen bestå af én direktør, som så også kan betegnes som administrerende direktør. Det kan måske virke lidt besynderligt, men der er intet til hinder for det,« forklarer Edvard Jørgensen.
Når man har et selskab, kan man heller ikke bare lade være med at anmelde sig som direktør eller bestyrelsesmedlem, får vi ydermere at vide.
»Der er regler i aktie- og anpartsselskabsloven, som forbyder at andre end medlemmer af bestyrelsen eller direktionen kan tegne selskabet. Det har vi set en gang imellem, hvor f.eks. aktionærer har fået tegningsret, men det går ikke – det skal være en af bestyrelsen og/eller direktionen.«

CEO for to høns
Så vidt de officielle krav, hvis man er indehaver af et selskab. Har man en personligt ejet virksomhed, eller synes man at direktør lyder lidt for voldsomt til det forehavende man har gang i, er der i praksis mange andre betegnelser i brug.
»Indehaver, entreprenør eller iværksætter. Ejer eller stifter. Det synes jeg passer godt,« siger Thomas Køllner, der selv er direktør i Dansk Iværksætter Forening.
»At være direktør indikerer at man er i et hierarki, men det kan jo også være, man er.«
Om muligheden for at kalde sig administrerende direktør eller måske ligefrem den amerikanske version, Chief Executive Officer (CEO), som der er også er nogle danske iværksættere der pryder sig med, siger han:
»Det er jo lidt i tidens ånd. Det er lidt amerikansk, at når man har to høns, så er man CEO. Men det er en titel som indikerer, at der er flere direktører, så for mig at se giver det ikke mening at kalde sig CEO.«
»I gamle dage var man fabrikant når man havde en fabrik, det er jo et herligt ord,« tilføjer han.
Samme spor er erhvervskonsulent i Holbæk-regionens erhvervsråd, Niels Nielsen, inde på, da vi ringer til ham: »Hvis det er noget fagrelateret har man jo som regel en titel i forhold til ens fag – advokat, tømmermester, revisor. Ellers er det generelle, at man kalder sig direktør, hvis det er et selskab. Det skal man, så da giver det sig selv,« siger han.
Han mener derimod ikke det gør nogen forskel, om ejeren af en lille personlig ejet virksomhed kalder sig for direktør:
»De fleste ved godt, at det ikke er en virksomhed med 20 ansatte, og jeg tror ikke, der er nogen der tillægger det værdi. Men når virksomheden har en vis størrelse, er det vigtigt hvem bestemmer. Ellers kan du på et visitkort, hvor der bare står Holger Hansen A/S, og så Jens Hansen nedenunder, ikke vide om det er ham, der har noget at skulle have sagt. Så i dén henseende er der ræson i at kalde sig direktør eller leder, så man kan se beslutningskompetencen.«

Seriøsitet overfor investor
Hos Vækstfonden har marketingkoordinator Annette Havlit en del erfaring med, hvad iværksættere kalder sig.
»Det er rigtig forskelligt. Jeg tror ikke, der er et entydigt svar,« siger hun.
»Jeg har for eksempel ved tilmeldingen til Vækstfondens årsmøde lavet en kategori, hvor man kan kalde sig iværksætter, og dem kommer der rigtig mange af. Der er også mulighed for at vælge virksomhedsejer, direktør, privatperson, og »overvejer at blive selvstændig«, men mange vælger iværksætter. Jeg har også set visitkort, hvor man skriver iværksætter,« siger hun, og tilføjer at hun synes at dén betegnelse hører sig etableringsfasen til.
Annette Havlit giver os ret i, at direktør nogle gange kan lyde bedre.
»Hvad man vælger, sender et signal, f.eks. til investorer. Direktør har måske et mere seriøst præg, og man kan godt være administrerende direktør, selv om man har en enkeltmandsvirksomhed. Man er direktør, med mindre man ansætter en til at være det – hvem er ellers ansvarlig for regnskab og så videre,« siger hun.
At titlen er vigtig, hvis man skal ud og hente kapital, mener også direktør Dorte Wiene fra Connect Denmark:
»Har du en virksomhed, der skal ud på nye markeder uden for Danmark inden for en overskuelig fremtid, ville jeg nok skrive CEO. Men er det en lille virksomhed med danske kunder, kan det virke frastødende. En løsning er at lave en forside og en bagside på visitkortet på hvert sit sprog,« foreslår hun.
Hun fortæller i øvrigt, at man i de fleste børsnoterede selskaber bare siger direktør.
»Men skal du ud og have venturekapital, så er branchen begyndt at bruge CEO, selv om man kun er tre mand. Det er den person, der tegner virksomheden. Men er man usikker, kan man altid kalde sig direktør.«