23 . March , 2009

Nyhedsmail er populær

Den gratis ugentlige nyhedsmail for iværksættere, som IVÆRKSÆTTEREN lancerede i juni, har allerede mange læsere. Ved redaktionens slutning havde tæt på 650 tilmeldt sig, mens kun 6 personer har frameldt mailen igen.
Beslutningen om at lancere en gratis nyhedsmail som supplement til det trykte magasin blev taget for at gøre bladet i stand til at serverer nyhederne friske i stedet for hver anden måned, som er magasinets udgivelsesfrekvens. Mailen erstatter nyhedsdækningen i bladet, hvor man i stedet vil finde en dybere behandling af udvalgte nyheder.
Nyhedsmailen udkommer hver fredag og består af nyhedsresumeer som er korte, men dog lange nok til at kunne stå alene. Der linkes i så vid udstrækning som mulig til kilder og hjemmesider, hvor der kan hentes yderligere informationer. For bladet udgør disse links en interessant informationskilde, idet systemet kan registrere hvor mange klik hvert link får, hvilket er en indikator på, hvilke nyheder læserne finder interessante. Derfor foregår der en slags uformel »afstemning« om, hvilke nyheder der skal omtales uddybende i det trykte magasin. Tilmelding til mailen sker på www.ivaerksaetteren.dk.

Kontakt

Jesper H. Andersen

Del indlægget

facebook icon Linkedin icon email icon

Bliv gratis medlem i dag