Nogle siger, det sker dagligt. Andre mener, det hører til sjældenhederne, at et patent bliver krænket. Et står dog sikkert: Det sker.
Lige så sikkert er det at retssager, der handler om patentkrænkelser, koster så mange penge, at det stort set kun er velvoksne virksomheder med penge på kontoen, der går planken helt ud.
Patent- og Varemærkestyrelsen fik for to år siden udarbejdet en rapport, der viser, at værdien af de danske patenter vil stige hele fem gange, hvis der fandtes en forsikring mod patentkrænkelser. Men hvordan en eventuel forsikringsmodel skal skrues sammen, er stadig et stort, åbent spørgsmål, fortæller styrelsens strategi- og erhvervsudviklingschef, Steffen Rebien:
»Rapporten viser, at den samfundsøkonomiske effekt af en forsikringsordning vil være meget positiv. Men det vil koste nogle penge at etablere en fond, som skal støtte eventuelle retssager, og spørgsmålet er, hvor de penge skal komme fra.«
Hurtigt i retten
Ifølge Steffen Rebien, er der ingen danske forsikringsselskaber, der udbyder patentforsikringer. Og problemer er, bekræfter han, at præmierne er alt for store til, at små virksomheder kan betale dem.
»Med så høje præmier, er der kun få virksomheder, der er interesserede i at tegne forsikringen, og så kommer den aldrig videre,« siger han.
Han foreslår, at en patentforsikring kan være en tvungen del af det at få et patent.
»Men de politiske strømninger går mere mod de frivillige ordninger,« fortæller han.
Steffen Rebien mener dog, at forsikringsmarkedet i Danmark modnes med årene. Strategichefen vurderer, at patentforsikringer vil vinde indpas i Danmark i løbet af fem til ti år.
Og det mener økonomiminister Bendt Bendtsen (K) også. Han vil i hvert fald gøre sit til, at opfindere og iværksættere får bedre muligheder for at forfølge konkurrenter, der krænker enerettighederne:
»Jeg mener, at en forsikringsordning, der giver brugerne en reel beskyttelse af deres innovationer er en god idé. Et vigtigt element heri er, at patenthaveren kan retsforfølge krænkere hurtigt og effektivt,« siger han til Iværksætteren. Bendt Bendtsen oplyser, at EU-kommissionen allerede er i gang med et større udredningsarbejde på området:
»Jeg håber, at en forsikringsordning vil kunne være klar i løbet af ganske få år. Men forinden skal der ske en afklaring af finansiering, organisering og så videre, og det er det arbejde, som kommissionen arbejder på,« fortæller han.
Ingen metervare
Forsikringsmæglervirksomheden Dahlberg Assurance Brokers formidler som et af de få selskaber herhjemme udenlandske forsikringer imod patenttyve. Herfra mener administrerende direktør Niels Bredkjær også, at tiden arbejder for en forsikringsordning:
»Som jeg ser det, har timingen ikke rigtig været der endnu. Den kommer, men en ordning i offentligt regi vil formentlig stadig have lange udsigter,« spår han.
Hvad en patentforsikring hos Dahlberg koster, varierer alt efter produktets art og omfanget af forsikringen. Men det er ingen billig fornøjelse, indrømmer direktøren.
»Det er ikke nogen metervare. Men hvad er dyrt og i forhold til hvad? Sammenholdt med omkostningerne ved at vedligeholde et patent, er det måske ikke så dyrt,« siger Niels Bredkjær.
»Hvis patenterne stiger op til fem gange i værdi, når de er forsikrede, så kan det jo godt være, at forsikringen er pengene værd. Og så skal vi heller ikke glemme, at vores kunder konverterer en usikkerhedsfaktor – nemlig risikoen for at blive krænket og de efterfølgende omkostninger – til en kendt omkostning i form af en forsikringspræmie,« siger han.
Magt og ære
Hos Albihns, rådgivningsfirma indenfor immaterialretten, mener vicedirektør Marianne Johansen, at en forsikrings-ordning vil give en sundere magtfordeling mellem de små iværksættervirksomheder og mastodonterne på markedet.
»Hvis begge parter har mulighed for at anlægge en retssag, vil den lille virksomhedsejer nok føle sig som en mere ligeværdig partner, og det vil sikkert være sundt,« siger hun.
Marianne Johansen mener dog ikke, at problemet med krænkede patenter er så forfærdeligt stort. Ifølge hende sætter mange store virksomheder en ære i at have et godt etisk image.
»Man bryder sig ikke om at være kendt som den, der krænker andres rettigheder,« siger hun. Vicedirektørens erfaring er også, at langt de fleste sager bliver afgjort, før de når i retssalene.
»Mange små virksomheder får ofte mere ud af at handle med licensrettighederne i sådan en situation, og så bliver parterne forligt der.«