De fleste iværksættere, som er medejere af et selskab, er stødt på aktionæroverenskomster, men få ved, hvorfor det er nødvendigt at have en og hvad der egentligt nærmere ligger heri.
I forbindelse med indgåelse af et ægteskab overvejer mange ægtefæller, om de skal indgå en aftale om, hvilken status ægtefællernes formue skal have under ægteskabet, ved skilsmisse og ved dødsfald. Sådanne aftaler kaldes ægtepagter og er ofte nødvendige, for at ægtefællerne kan være sikre på, at deres formue deles på den måde, som de ønsker, såfremt de af én eller anden grund ikke længere kan eller vil ”følges ad”. Ægtepagter er ganske udbredte, da lovgivningen i mange tilfælde er utilstrækkelig.
På tilsvarende vis – men i endnu højere grad – er det ofte nødvendigt for flere ejere af et selskab at indgå en aftale om de forhold, der skal gælde for deres fælles ejerskab af selskabet. En sådan aftale kaldes en aktionæroverenskomst og vil typisk indeholde de punkter, der er opstillet i listen på næste side.
Men hvorfor bekymre sig om disse forhold? Ligesom for ægtefællerne, vil det oftest være således at den gældende lovgivning ikke i tilstrækkeligt omfang imødekommer selskabsejernes indbyrdes interesser. Har tre ligeværdige ejere af et selskab f.eks. ikke indgået en aktionæroverenskomst, vil de to af ejerne sammen kunne udøve den fulde kontrol med selskabet, herunder ændre vedtægter, vælge hele bestyrelsen, bestemme hvem der skal sidde i direktionen, sælge og belåne selskabets aktiver, træffe beslutning om udbytte, om fusion, spaltning og endda opløsning af selskabet.
Det er de færreste, der ønsker, at gå ind i et ejerskab af denne karakter, hvor man i den grad kan blive sat uden for indflydelse, og hvor mere eller mindre tilfældige alliancer kan være afgørende for ens forretning.
På tilsvarende vis vil et selskab med to aktionærer, som hver ejer halvdelen af selskabet, kunne komme i en meget alvorlig dead-lock, idet alle beslutninger i mangel af modstående aftale vil kræve, at parterne kan blive enige.
Der er derudover en række grunde til at indgå en aktionæroverenskomst, f.eks. muligheden for at få afstemt de indbyrdes forventninger, fastlagt selskabets forretningsplan, taget stilling til fremtidig finansiering, forhindre parterne i at udøve konkurrerende virksomhed osv.
I det følgende vil jeg knytte et par bemærkninger til nogle af de bestemmelser, som bør medtages i en aktionæroverenskomst, idet det skal understreges, at det altid er nødvendigt at få en kvalificeret rådgivning og forholde sig til den konkrete situation.
Generalforsamling
Da en aktionæroverenskomst er en aftale mellem anpartshaverne, skal det i aktionæroverenskomsten fremgå, at parterne på en generalforsamling er forpligtede til at stemme i overensstemmelse med aktionæroverenskomsten.
Endvidere bør der tages stilling til hvordan, hvornår og med hvilke varsler, der skal kunne afholdes generalforsamling og hvilke punkter, der skal behandles på generalforsamlingen.
Bestyrelse og direktion
Da et simpelt flertal ellers vil kunne tilsidesætte en mindretalsaktionærs ønsker med hensyn til sammensætning af selskabets ledelse, er det vigtigt at aftale, hvor mange der skal sidde i bestyrelsen og direktionen og hvem der har adgang til at udpege disses medlemmer. Typisk vil hver ejer, med lige ejerandele, således skulle have lige ret til at være repræsenteret i bestyrelsen – herunder ret til selv at sidde i bestyrelsen.
Udbytte
I medfør af selskabslovgivningen er det bestyrelsen, som indstiller til generalforsamlingen, hvorledes selskabets overskud skal udloddes til aktionærerne. For at undgå konflikter og for at sikre en passende udlodning, er det vigtigt at fastlægge de principper der skal gælde. F.eks. kan der være behov for, at en vis procentdel af aktionærerne kan forlange eller modsætte sig udbytte af en vis andel af selskabets overskud. Dermed undgås det, at nogle aktionærer udsultes eller selskabet ”malkes”.
Kvalificeret majoritetsbeslutninger
Udgangspunktet i selskabslovningen er, at beslutninger i selskabet træffes med simpelt stemmeflertal. Da visse beslutninger kan have særlig indvirkning på selskabet og kan være af særlig vigtig karakter, er der behov for at aftale, hvilke beslutninger der kræver et kvalificeret flertal. Sådanne beslutninger kunne f.eks. vedrøre forslag om ændring af selskabets vedtægter, beslutning om fusion eller spaltning, aftaler mellem selskabet og en aktionær, foretagelse af investering og køb, salg af selskabets virksomhed eller aktiver, ansættelse og afskedigelse af direktionsmedlemmer, opløsning, likvidation, konkursbegæring mv., indgåelse, opsigelse eller ophævelse af aftaler osv. Denne opregning af eksempler er selvsagt på ingen måde udtømmende.
Finansiering
Såfremt selskabet taber sin kapital, er der i visse situationer faktuel behov for – eller endog lovmæssigt krav til – retablering af kapitalen. Medmindre andet er aftalt, kan en aktionær ikke tvinges til at medvirke i eller stemme for en sådan finansiering og vedkommende vil derfor kunne presse særlige fordele igennem som betingelse for sit samtykke/medvirken. For at undgå sådanne urimeligheder, er det nødvendigt at aftale, hvilke regler der skal gælde i denne situation.
Aktieovergang
Hvis man vil undgå, at én aktionær sælger sine aktier til en person eller et selskab, som man ikke er interesseret i at have med i ejerkredsen – f.eks. en konkurrent – er det nødvendigt at indgå en aftale om, i hvilket omfang og på hvilken måde aktier kan overdrages.
Typisk vil aktionæroverenskomsten skulle indeholde regler om blandt andet forkøbsret ved anpartsoverdragelse og køberet ved anden retsovergang – herunder regler om pligt til at sælge sine aktier i visse situationer (f.eks. hvis hovedparten af de øvrige aktionærer ønsker at sælge selskabet til tredjemand) og ret til at sælge sine aktier i tilfælde af, at en vis andel af de øvriges aktier er blevet solgt.
Konkurrence og ansættelsesforbud
Da aktionærerne kan have stor indflydelse på selskabets drift og indgående kendskab til selskabets forretningsgrundlag, kan det være hensigtsmæssigt at aftale, hvilke konkurrencebegrænsninger der skal gælde for en aktionær samt indsætte et forbud mod at trække selskabets ansatte over i andet regi.
Tvister
Tvister afgøres oftest i mindelighed, men kan som hovedregel altid indbringes for domstolene. Parterne kan imidlertid foretrække at lade deres tvister afgøre på anden måde og kan således træffe bindende aftale om dette i aktionæroverenskomsten. F.eks. kan det aftales, at alle tvister skal søges bilagt ved mægling eller afgjort ved voldgift. På denne måde opnås der større kontrol over processen og vigtigst af alt: mulighed for at holde tvisten hemmelig for offentligheden.
Kend spillereglerne
Som det kan udledes af ovenstående, er det ganske afgørende, at der i forbindelse med et erhvervsmæssigt ”ægteskab” tages stilling til disse vigtige spørgsmål. Derved sikrer man sig den bedst mulige håndtering af de situationer, som der med stor sandsynlighed vil opstå under det fælles ejerskab. I mange tilfælde kan tilstedeværelsen af en aktionæroverens-komst ligefrem være årsag til, at konflikter undgås, da alle kender spillereglerne på forhånd.
