Patentdatabasen Espacenet, hvor man ved egen hjælp og ganske gratis kan undersøge, om den geniale idé man har fået er patenteret af andre, har fået ny søgevejledning af Patent- og Varemærkestyrelsen. Her finder man tips og tricks til sin søgning blandt de 50 millioner patenter i basen, som går helt tilbage til 1920. Der er rigtig mange idérige mennesker i denne verden, så søgevejledningen er et besøg værd for alle med en opfinder i maven.
www.dkpto.dk/brochurer/html/soegning_i_patentlitteraturen/index.htm