Den 1. januar 2004 træder rege-ringens nye erhvervsserviceord-ning i kraft. Erhvervsservicen skal efter planen hjælpe regeringen med at placere Danmark i den europæiske elite på iværksætterområdet senest i 2010.
Men »ny« er måske så meget sagt. Siden 1800-tallet har vi i Danmark bygget samfundets udvikling på, at vi gør klogt i at investere i menigmands, i bondens og i den lille erhvervsleders dygtiggørelse. Det er erhvervsservicen det nyeste udtryk for, men allerede i 1807 stiftedes Kobbersmed Conradt’s Institut for Metalarbejdere, der netop skulle udvikle dette erhvervs udøvere.
Den spæde start blev for 100 år siden bl.a. til Teknologisk Institut, for 30 år siden til TIC, for 7-8 år siden til erhvervshuse, for 5-6 år siden til erhvervsknudepunkter og for tre år siden til kontaktpunkter. Og nu nedlægger man altså kontaktpunkterne og TIC og viderefører kerneelementerne under brandet erhvervsservice – og tilsyneladende med et lavere budget.
Uanset navn og form er opgaven dog den samme: Dygtiggørelse af små erhvervs-enheder. Og erkendelsen er stadig, at kun samfundet kan løse denne opgave – der er intet grundlag for en kommerciel løsning.
Rådgivning eller vejledning?
Erhvervsservicen går fortsat ud på at til
byde iværksættere og mindre virksom-heder et beskedent mål af rådgivning, eller vejleding som det nu skal hedde.
Regeringen lægger stor vægt på, at erhvervsservice ikke må konkurrere med de private udbydere af rådgivning. Det har vi ingen problemer med, for det har servicesystemet uanset navn og form aldrig gjort – tværtimod.
Generelt modner vi nogle i øvrigt sjældent betalingsdygtige kunder til at gøre brug af det kommercielle udbud. Det skal vi fortsætte med, og det er fint, for det er vi gode til.
Fra 1. januar 2004 må vi i gennemsnit yde fire timers vejledning til iværksættere og eksisterende virksomheder om året. Det er tæt på det, vi udbyder i dag, men om reglen reelt er en lille stramning, afhænger af, hvordan regelsættet bliver forvaltet – det er nemlig ikke så enkelt, som det lyder.
Som erhvervsserviceoperatør er vi desuden forpligtet til at tilbyde en række andre ydelser, bl.a. informations- og temamøder, henvisning til relevante, private rådgivere, videninstitutioner, kurser eller offentlige myndigheder og etablering af netværk for iværksættere og mindre virksomheder. Alt sammen ydelser, som vi hidtil også har udbudt.
Frivillige kurser
Derudover foreslås der en række frivillige ydelser, bl.a. gennemførsel af kampagner for at motivere nye målgrupper til iværksætteri, etablering af samarbejde med regionens udviklings-parker o. lign. samt udbydelse af kurser i særlige tilfælde.
Her er det især bemærkelsesværdigt, at de iværksætterkurser, som EVU med stor succes kører omk. 10 af om året med flere end 200 deltagere, ikke længere er obligatoriske.
Vi vælger dog at fortsætte med tilbuddet, men det er uvist, om vi kan blive ved, hvis en privat udbyder ønsker at tilbyde et lignende kursus på markedsvilkår, hvilket uvægerligt vil betyde højere kursusafgift. EVU må ikke opkræve brugerbetaling, men blot et symbolsk deltagergebyr og chancen for, at EVU vil blive opfattet som konkurrent og dermed blive tvunget til at stoppe, er ganske stor – selv om meget få iværksættere vil kunne betale markeds-prisen.
Nyt netværk
Endelig indeholder erhvervsservicekontrakten en klausul om, at EVU skal samarbejde med de øvrige erhvervsserviceudbydere. Særdeles fornuftigt, men heller ikke nyt – selvfølgelig skal vi dele vores viden og knowhow med hinanden.
Skæbnen ville, at EVU’s organisation er intakt efter omvæltningerne, så vi har den erfaring og ekspertviden, der skal til for at producere erhvervsservice. Det er langt fra tilfældet alle steder i landet, og EVU kan derfor sammen med en mindre gruppe af andre centre se frem til at skulle trække en stor del af læsset med at få et effektivt samspil genetableret. Det gør vi gerne, men det vil uvægerligt trække ressourcer fra andre opgaver.
Med disse nye rammer – og betingelser – hersker der dog ingen tvivl om, at EVU vil gøre alt for at servicere vores kunder – både inden for erhvervsser-vicekontrakten og de kontrakter, vi indgår med Københavns og Frederiksberg kommuner, Den Europæiske Socialfond m.fl.
Spørgsmålet er bare, hvorfor indsatsen igen og igen skal pakkes ind på ny efter skiftende regeringers påfund. Det medfører alt andet lige en række administrative opgaver og omstillinger, der er med til at fjerne fokus fra det essentielle: Dygtiggørelsen af Danmarks iværksættere og mindre virksomheder.