Jante mig her og jante mig der

Vi er gode til at fortælle historier her i landet. Nogle gange lidt for gode. Og somme tider endda så gode, at de historier, vi fortæller, holdes i live længe over deres sidste salgsdato.
Tag nu den historie, vi går og fortæller om Janteloven. Det er en rigtig kedelig historie. De fleste kender den og fortæller den gerne, og det bedste bevis på den påstand finder man i den netop offentliggjorte rapport fra Global Entrepreneurship Monitor (GEM), der årligt tager temperaturen på iværksætterlysten i Danmark. Et af afsnittene i rapporten ser på, om vores nationalkultur er befordrende for iværksætteriet, og herpå svarer undersøgelsens respondenter konsekvent negativt. Janteloven var på den ene eller den anden måde det dominerende emne i de interviews, der blev gennemført, og respondenterne så det konsekvent som en af de primære barrierer for at vi kan få gang i iværksætteriet.
Når vi nævner Janteloven som barriere, så genfortæller vi en historie, vi har hørt fra andre eller læst i pressen et utal af gange. Jantelovens eksistens er en vedtagen sandhed, og det bliver også til en vedtagen årsag til, at vi ikke har nok iværksættere, når bare vi er nok, som minder hinanden om det. Om der rent faktisk er en iværksættertype med en kanongod idé, der sætter sig ned og tænker »arh, jeg må hellere lade være med at forsøge at få succes med den her idé, så bliver jeg bare upopulær« – det er noget sværere at forestille sig.
Vi må holde op med at fortælle historien om Janteloven. Vi danskere vil gerne have succes med det, de foretager os, og de iværksættere vi taler med her på bladet er ikke bange for at sætte sig ambitiøse mål. Vist findes der misundelighed i Danmark, som de gør i andre lande, og måske er opbakningen ikke som den er i USA. Men de af os, der har de gode ideer og lysten til at blive iværksætter lader sig ikke stoppe af Janteloven. For dem eksisterer den nemlig kun i historierne.