Det er mit navn...

Ved enhver virksomhedsstart gøres der mange og kreative overvejelser omkring virksomhedens navn. De fleste søger efter det helt rigtige navn til deres »hjertebarn«, og på sigt kan navnet gå hen og blive et af virksomhedens betydeligste aktiver. Af samme grund bliver vi ofte som advokater for iværksættere spurgt om, hvilke muligheder der er for at sikre retten til »mit navn….«
Retten til et virksomhedsnavn skal ses i sammenhæng med en virksomheds generelle kendetegnsrettigheder. Overordnet set tager en virksomheds sikring af sine typiske kendetegnsrettigheder sit udgangs-punkt i tre sammenhænge: Firmanavn, varemærker og domænenavne og vi skal her kort beskrive mulighederne og overvejelserne inden for hver af disse.

Firmanavn
En oplagt måde, hvorpå man kan sikre sig sin virksomheds navn, er ved at registrere en juridisk enhed under det pågældende navn. Hvis der f.eks. er tale om en personlig ejet virksomhed foretages registreringen hos Told&Skat. For så vidt angår f.eks. anpartsselskaber, aktieselskaber, filialer mv. foretages registreringen hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. I begge tilfælde bliver virksomhedens navn opført i det Centrale Virksomheds Register (www.cvr.dk). Selve registreringen hos Told&Skat foretages på baggrund af en simpel anmeldelsesblanket og hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i forbindelse med oprettelsen af selskabet eller filialen. Navneregistreringen er ikke gebyrbelagt, men det vil ofte være forbundet med rådgivningshonorarer at foretage f.eks. en selskabsstiftelse.
Ved at få virksomhedens navn registreret i CVR opnås en fortrinsret til virksomhedens navn. Således vil efterfølgende virksomheder ikke kunne få registreret et navn, som er identisk med det allerede registrerede navn. Dette gælder uanset, om der er tale om en helt anden branche eller et helt andet geografisk område, idet formålet først og fremmest er at kunne differentiere juridiske personer og enheder. Firmanavnet må ikke krænke allerede bestående kendetegnsrettigheder. Hverken ToldSkat eller Erhvervs- og Selskabsstyrelsen foretager dog en egentlig prøvelse af, om dette er tilfældet. Et godt råd er derfor at undersøge, om det ønskede navn er eller kan være i konflikt med andres kendetegnsrettigheder.

Varemærkeregistrering
En anden helt nærliggende måde, hvorpå man kan sikre sig kendetegnsrettigheder i Danmark, er ved at foretage en vare-mærkeregistrering af virksomhedens navn. Herved kan virksomheden forbyde en hvilken som helst erhvervsmæssig anvendelse af tegn, som er identiske eller forvekslelige med virksomhedens navn forudsat at der er tale om branchesammenfald. Er der derimod tale om forskellige brancher, er varemærke­registreringen ikke til hinder for, at et andet firma anvender det samme navn.
Varemærkeregistrering foretages hos Patent- og Varemærkestyrelsen (www.dkpto.dk) på grundlag af en ansøgning. Forud for en varemærkeregistrering, bør man dog foretage en forundersøgelse af, om der i forvejen er varemærkeregistreret en identisk eller forvekslelig betegnelse i de vareklasser, hvori virksomheden vil ansøge om registrering. En forundersøgelse har til hensigt at afsløre, hvorvidt der i forvejen eksisterer registreringer, som kan være i konflikt med en varemærkeansøgning, og dermed hindrer ansøgningens gennemførsel.
En anden relevant overvejelse er spørgsmålet om, hvorvidt registreringen skal gennemføres som et ordmærke og/eller figurmærke. Ved et ordmærke registreres selve teksten, f.eks. »advokatfirmaet von Haller«. Ved et figurmærke registreres en grafisk repræsentation af eksempelvis virksomhedens logo.
Der er forskellige fordele og ulemper ved disse to mærketyper, men generelt antages ordmærker at yde den bedste beskyttelse, hvis man ser bort fra den situation, at der både registreres et ordmærke og et figurmærke. Såvel ordmærker som figurmærker skal have et særpræg for at kunne registreres som varemærke. Hvis mærket ikke har særpræg, kan mærket ikke registreres som varemærke.
For at få foretaget en dansk varemærkeregistrering skal der betales et gebyr til Patent- og Varemærkestyrelsen på kr. 2.350 . Hertil skal evt. lægges omkostninger til advokat til foretagelse af varemærkeretlige forundersøgelser og gennemførelse af korrekt og fyldestgørende ansøgning.
En varemærkeregistrering vil i bedste fald kunne gennemføres på ca. 1-2 måneder fra ansøgningsdatoen til offentliggørelsesdatoen. Herefter vil der være en indsigelses­periode på 2 måneder, idet andre, som mener at have bestående rettigheder til en identisk eller forvekslelig betegnelse, har mulighed for at fremsætte indsigelser i denne periode. Først når indsigelsesperioden er overstået, vil registreringen være endelig. Prioritetsmæssigt gælder beskyttelsen dog fra ansøgningsdatoen, hvis registreringen i øvrigt gennemføres.
Man kan også opnå varemærkeret uden at få det registreret hos Patent- og Varemærkestyrelsen – dette kan ske ved den blotte og faktiske ibrugtagning. Af praktiske grunde, og af hensyn til sikring af beviset for, at der består en varemærke-ret, er det dog ofte anbefalelsesværdigt at foretage en egentlig varemærkeregistrering.
Endelig bør det nævnes, at der er brugspligt for registrerede varemærker i Danmark. Har man ikke foretaget reel anvendelse af varemærket 5 år fra registreringsprocedurens afslutning, kan registreringen ophæves.
Som en sidebemærkning kan det nævnes, at man tillige kan sikre sig virksomhedens kendetegnsrettigheder internationalt ved hjælp af en international varemærke­registrering under den såkaldte Madrid-protokol. Herved kan man ved én registrering få varemærkeret i flere lande. Som alternativ kan man registrere et EU-mærke, hvorved varemærkebeskyttelsen ved én registrering kan få virkning for samtlige EU-lande, herunder også de 10 lande, som snart forventes indlemmet i EU.

Domænenavne
Et andet område, som har og får stadigt større kendetegnsretlig betydning, er domænenavne, som afspejler virksomhedens væsentligste varemærker og andre kende-tegn. Helt nærliggende er det naturligvis, at virksomheden registrerer sit virksomhedsnavn som domænenavn under de relevante top-level domæner (f.eks. .dk, .co.uk, .com, .net etc.).
For at sikre, at forvekslelige betegnelser ikke registreres af konkurrenter eller andre med illoyale hensigter, kan det også overvejes at registrere domænenavne, som ligger tæt op ad virksomhedens navn. Hvis navnene allerede er registreret og derved optaget, og hvis eksisterende registreringer ikke er båret af illoyale hensigter og ikke krænker virksomhedens bestående rettigheder er den eneste mulighed for at erhverve domænenavnene at opsøge registranterne med henblik på at købe domænenavnene eller alternativt vente på, at de eventuelt bliver ledige.

En passende beskyttelse
Sammenfattende kan det siges, at en passende beskyttelse af et virksomhedsnavn opnås ved registrering af firmaet/selskabet hos ToldSkat/Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, registrering af navnet som varemærke og registrering navnet som domænenavn under de relevante top-levels.
Med denne beskyttelse opnår man en fortrinsret og/eller eneret til at anvende navnet og har mulighed for at forbyde andre at anvende identiske eller forvekslelige betegnelser, og derved har man så godt som muligt sikret sig retten til »sit navn«.
Endelig skal det understreges, at det før valget af virksomhedens navn og andre kendetegn altid bør undersøges, om betegnelserne krænker bestående rettigheder, samt om det overhovedet er muligt at opnå kendetegnsretlig beskyttelse for navnet.

Advokat, LL.M., Benjamin Lundström er partner i advokatfirmaet von Haller (www.vonhaller.dk) og beskæftiger sig bl.a. med erhvervsretlig rådgivning til små og mellemstore virksomheder - herunder virksomheder under opstart. Benjamin Lundström er engageret i iværksætteri og sidder bl.a. i bestyrelsen for Dansk Iværksætter Forening og i juryen for Venture Cup.
Advokat Kasper Heine er partner i advokatfirmaet von Haller (www.vonhaller.dk) og beskæftiger sig navnlig med rådgivning vedrøreende det immaterialretlige område og problemstillinger, der er affødt af anvendelsen af ny teknologi. Kasper Heine er medforfatter til bogen »Internetjura«, 2. udgave, som udkom i august 2002.