Mette Reinholt og Kristine Lauridsen griner stadig af et særligt møde med en ny kunde. De mødte op med hver deres kæmpestore mave, blev præsenteret for opgaven og fik den i hus. Den skulle være løst fire uger senere, hvor de mødte op for at aflevere resultatet – denne gang uden maver.
»Kunden spurgte hverken første eller anden gang til vores tilstand. Han må da have undret sig over, hvordan vi både kunne nå at løse hans opgave og få to børn på den korte tid,« griner Mette.
Historien er pudsig, men også typisk for de to kvinders måde at drive virksomhed på. Hvis man tror, at man kan, så kan man, og så er det det signal, man sender sin kunde. Stiller man selv spørgsmålstegn ved, om tingene kan lade sig gøre, sår man også tvivl hos modparten. Den nye kunde havde næppe givet dem opgaven med hjem, hvis de var begyndt at snakke om forestående fødsler og at det da nok skulle gå alt sammen.
Vækst et dilemma
Mette og Kristine mødte hinanden på Odense Universitet, hvor de læste til cand.negot. De fik begge deres første barn mens de læste og fik det til at fungere fint med forelæsninger, opgaver og eksamener undervejs. Ideen om at starte egen virksomhed opstod, mens de skrev speciale, og inden de havde eksamensbeviserne i hånden, var de momsregistrerede og havde etableret firmaet Add Up. Det beskedne mål var at være et lille freelancebureau, der skulle påtage sig markedsførings- og analyseopgaver for virksomheder uden egen marketingafdeling. Efter et halvt år kunne de leve af deres virksomhed med to gode lønninger, og siden har de ansat en medarbejder til research. Med knap to år på bagen som selvstændige hedder målet en fordobling af omsætningen i 2004.
»Vores planlægning og tankegang er gået fra, hvor meget vi kan tjene til, hvor meget vi skal tjene. Det næste mål er at udvide medarbejderstaben på analysesiden, så vi kan koncentrere os om det opsøgende salg. Indtil videre er opgaverne bare kommet til os,« fortæller Mette Reinholt.
Væksten er dermed både guleroden og Add Ups største dilemma. De opgaver, som de satser på, kræver mere volumen, og personale er ikke noget, man tager ned fra en hylde, betaler og sætter i gang, har de erfaret.
»Vi mangler de arbejdsrutiner, som er nødvendige for at kunne sætte andre ind i, hvordan opgaverne skal løses. Det er et område, vi er nødt til at prioritere. Det er for ærgerligt at skulle sige nej til en opgave, fordi den er for stor.«
Vi vil ses og høres
Men hvad er hemmeligheden bag den hurtige succes i en branche, hvor der er mange om buddet?
»Vi troede ikke på, at en stor fed annonce i Børsen ville give kunder, så længe vi ikke kunne hoste op med en lang referenceliste. Derfor satsede vi på hurtigt at opbygge et netværk, og det gav bonus. Vi gik til alt, hvad der handlede om iværksættere, meldte os ind i relevante erhvervsforeninger, hvor vi blev set og hør. Det var vores helt bevidste strategi. Indenfor 14 dage havde vi fået 4-5 kunder,« fortæller Kristine Lauridsen.
»Netværkstankegangen er stadig central i vores markedsføring. Men det er vigtigt at man skifter netværk, som virksomheden udvikler sig. Vi er hurtige til at skippe de netværk, der udvikler sig til kaffeklubber og er kun loyale så længe vi får noget ud af det,« supplerer Mette Reinholdt.
Mænd sagde nej
Det var ikke omgivelserne, der opmuntrede de to nyuddannede småbørnsmødre med planer om familieforøgelse til at starte for sig selv.
»Mange af dem vi mødte i opstartsfasen blandt andet på netværksmøder, opfordrede os til at tage et job i fire-fem år og opbygge et netværk. Men vi ville ikke vente. Når man har siddet fem år i en god vellønnet stilling, har man også købt hus og bil og pludselig er der dyre terminer at tage hensyn til, og så skal der meget til for at kvitte jobbet for at blive selvstændig. Så vi så på de her mænd i 40’erne i mørkeblå habitter og tænkte tak for rådet, men nej, det skal være nu,« fortæller Mette Reinholt.
»Vi vidste begge to, at vi ville have et barn mere, men tænkte at det må vi tage, som det kommer. Så kunne vi vel skiftes til at tage os af kunderne, når den anden skulle på barsel,« fortæller Kristine Lauridsen.
Derfor var det ikke planlagt, da de blev gravide samtidig og fødte Asger og Anders med tre ugers mellemrum, men i dag ser de det som en kæmpe fordel.
»Vi er meget afhængige af hinanden,
og ingen af os kunne gennemføre det her alene. Vi supplerer hinanden på alle områder, og derfor fungerer det. Evnen til at planlægge bliver en af de allervigtigste egenskaber,« fortæller Mette Reinholt, mens hun skeler til barnevognen udenfor. Sønnen Anders sover, mens Asger lige har slået øjnene op efter sin formiddagslur og finder sig i at hans mor Kristine koncentrerer sig om interviewet, mens hun ammer.
»De plejer ellers at være synkroniserede, så de sover samtidig,« griner Kristine, der tydeligt er trænet i at være nærværende flere steder på en gang.
»Det er et vigtigt signal at sende vores kunder – børn eller ej – de kan stole på at vi løser opgaven og overholder deadlines. Flere har nævnt, at det da er uheldigt, at vi har fået dem samtidig – hvortil vi svarer – næ, det er en udfordring. Så må vi omstille os efter forholdene.«
Til daglig møder de kl. 9 og arbejder et par timer, mens Asger og Anders sover formiddagslur. Når drengene vågner omkring kl. 11, bruger de ammepausen til at diskutere nye projekter. Ved 1-tiden er det tid til en ny lur for de små, og så bliver der arbejdet effektivt indtil Asger og Anders atter slår øjnene op. Første del af arbejdsdagen er slut, og Mette og Kristine kører hjem og har tid sammen med resten af familien til børnene er puttet. Derefter arbejder de gerne igen et par timer.
»Vi er heldigvis begge typen, der bliver mere stressede af at ligge på sofaen end af at arbejde,« fortæller Kristine, mens Asger nysgerrigt forsøger at følge med i samtalen. Han har spist færdig, men finder sig stadig i at mor snakker. Det samme gælder når han ind i mellem er med til møde hos kunderne.
»Som regel indretter vi det sådan, at den ene tager til møde, mens den anden passer børn. Men hos de kunder vi kender godt, tager vi dem med i liften,« fortæller Kristine.
»Vi er så heldige at have fået to nemme drenge, og har kunder, der synes det er hyggeligt med lidt grynt over fra hjørnet. Det er helt tydeligt, at de tænker, at vi virkelig kan udrette noget, når vi både kan løse deres opgaver og passe børn samtidig,« griner Mette.
»Så længe vi kan se, at vores børn trives, har vi det godt. Det betyder meget for mig, at mit arbejde trods store ambitioner ikke resulterer i, at mine børn om ti år står og siger, at de aldrig har set deres mor,« understreger Mette.
