Omkring seks millioner af de 45 millioner indbyggere i Sydafrika har en levestandard og et forbrugsmønster, der ligner det danske og yderligere seks millioner er ’black diamonds’ – en gruppe af fortrinsvis sorte med stigende levestandard og købekraft. Sydafrika har en moderne afreguleret markedsøkonomi, og landets største samhandelspartner er EU. Erhvervs- og beskæftigelsesfremme står højt på den politiske dagsorden, og der afsættes store midler til at støtte området. Desuden er landet et godt brohoved til andre afrikanske lande. I de seneste år har Sydafrika oplevet en årlig vækst på cirka fem procent. Udsigten for 2009 er lidt lavere (estimeret til tre procent i november, hvor man på samme tidspunkt i Danmark forudser en vækst på minus 0,2 procent). Men trods demokrati og vækst har Sydafrika nogle af de største sociale og økonomiske forskelle i verden. Det er kun ti procent af befolkningen, der har europæisk levestandard. Næsten 50 procent af sydafrikanerne, fortrinsvis sorte, lever i fattigdom. Siden det første demokratiske valg i 1994 er der sat mange programmer i værk for at forbedre de sorte sydafrikaneres levevilkår. Et af programmerne er Black Economic Empowerment, BEE. Programmets mål er at styrke den sorte og farvede befolknings deltagelse i den sydafrikanske økonomi gennem øget ejerskab. Det sker blandt andet ved at stille krav om, at over 25,1 procent af en virksomhed skal være ejet af farvede. Det er et krav at være BEE-virksomhed for at levere til det offentlige i Sydafrika.
Dansk B2B program skal oprette social skævhed Også fra dansk side forsøger man at hjælpe med at rette op på skævheden i det sydafrikanske samfund. Et af midlerne er Danidas B2B-program, der har til formål at bidrage til fattigdomsbekæmpelse i blandt andet Sydafrika. Igennem B2B-programmet hjælper Danmarks ambassade i Pretoria danske virksomheder med at udvælge den rette sydafrikanske samarbejdspartner til fælles erhvervsprojekter. Via den sydafrikanske partner får den danske virksomhed adgang til det sydafrikanske marked, mens den lokale virksomhed kan styrke sin position gennem adgang til dansk knowhow og teknologi. Og her mødes B2B med BEE, for det er et krav at den sydafrikanske virksomhed opfylder BEE-kravene for at indgå som partner i B2B-samarbejdet. Det er ambassadens vurdering, at B2B-programmet er en velegnet indgang til det sydafrikanske marked for små og mellemstore virksomheder.
Iværksætter bag B2B-busprojekt En af de danske virksomheder, der har indgået et B2B-samarbejde i Sydafrika, er Thinggaard Busser fra Aalborg. Et par år tilbage hørte Poul Erik Thinggaard om muligheden for et B2B-projekt i Sydafrika med et selskab ejet af bystyret i Berthelsdorp, der går ud på at sørge for langtursbusser mellem townships, som ligger i udkanten af flere sydafrikanske storbyer. Som det er nu, skal township-beboerne først helt ind til centrum af storbyen for at købe billetter, så hjem igen og dernæst ind på afrejsedagen. En dyr, tidskrævende og miljøbelastende omvej. Hovedformålet med projektet er at dele know-how med sydafrikanerne og uddanne ufaglærte, primært kvinder. Der har dog været en kæp i hjulet på det nye B2B-projekt. Et konkurrerende sydafrikansk busselskab med monopollignende status har forsøgt at forhindre Thinggaard i at få buslicenser til kørslen. Den sag måtte lige en tur via retten – og Thinggaard vandt. ”Uden den danske ambassades støtte havde vi opgivet projektet,” siger Poul Erik Thinggaard, ”men nu har vi licenserne og håber at være i gang om et halvt års tid.” På det tidspunkt bliver der sendt ansatte fra Thinggaard ned for at undervise de sydafrikanske medarbejdere. Indtil nu har Poul Erik Thinggaard kunnet klare projektet alene. Målet for Thinggaard Busser er ikke at spinde guld på projektet, men naturligvis skal det være bæredygtigt – også økonomisk set. Men hvad driver en mand, der er vant til at drive bustrafik på den nordlige halvkugle, til et B2B-projekt i Sydafrika? ”Jeg er en gammel iværksættertype, og jeg kunne bare ikke lade være med at tage udfordringen.”