Der er penge i billige overnatninger

EN RÅKOLD FREDAG i slutningen af marts. På en byggeplads i udkanten af Ørestadens flade, langstrakte landskab er en flok håndværkere i gang med at lukke arbejdsugen ned. Der er ruller af rockwool i hundredevis, stålstilladser og lange rækker af aflåste værktøjscontainere. Og midt i det hele står Niels Fennet. Med hvid sikkerhedshjelm på hovedet og praktiske lædersko på fødderne. Der er ikke meget mudderforskrækkelse over den 65-årige hoteldirektør, som i disse uger er i gang med at lægge de sidste hænder på sit seneste og hidtil største hotelprojekt, et 15 etager stort lavprishotel tegnet af stjernearkitekten Daniel Libeskind, der med sine 1.670 sengepladser bliver Danmarks største hotel. “De første 25.000 overnatninger er allerede booket,” fortæller Fennet, da vi sidder i hans “kontor” i en beskeden skurvogn i et roligt hjørne af byggepladsen. Niels Fennet er en venlig mand. Fundamentalt usnobbet. Han fortæller begejstret om sit nye Ørestadshotel, og i løbet af interviewet rejser han sig flere gange for at hente tegninger, som journalisten “lige skal se” for bedre at forstå, hvad hoteldirektøren taler om. “Jeg har været med i processen fra start. Fra de første indledende tegninger til den afsluttende opførelse. Sådan har arbejdsgangen været, siden jeg byggede mit første hotel i 1990. Ikke fordi jeg havde meget forstand på byggeri dengang. Jeg havde bygget mit eget hus og lavet en biograf hist og her, men jeg anede intet om hotelbyggeri,” siger han. Den beskedne stil er typisk for Niels Fennet, der aldrig har talt de store armbevægelsers sprog. Der er ellers nok at prale af, hvis man har den slags tilbøjeligheder. I snart to årtier har manden bag hotelkonceptet CABINN trukket overskrifter som “Hotelkonge med succes” og “Ingeniør tjener kassen på lavprishoteller”, og når det nye Ørestadshotel og et tilsvarende byggeri i Ålborg senere på året står klar til i brug, kan Niels Fennet uden at overdrive kalde sig indehaver af landets største privatejede hotelkæde. I dag ligger der CABINN hoteller i København, Århus, Odense og Esbjerg, og de seneste år har Niels Fennet været fast mand på listen over Danmarks rigeste hotelfolk. En status, der ikke ser ud til at blive forstyrret i den nærmeste fremtid. I hvert fald har CABINN modsat mange af sine konkurrenter ikke problemer med at fylde sine hoteller, og flere af stederne ligger belægningsprocenten i de gode måneder 100 procent. “For de fleste er prisen afgørende for valg af hotel, og når folk så opdager, at værelserne også er fine, anbefaler de det videre. Det er ikke som på mange andre hoteller, hvor værelser i vores prisleje lugter af sure sokker og har pletter på gulvtæpperne.” En gammel drøm Niels Fennets talent for at vride en god idé til det yderste og skabe rentable forretninger er ikke ny. Op gennem 70’erne og 80’erne byggede og ombyggede hans ingeniørfirma over 70 biografer herhjemme, blandt andet Nordisk Films legendariske Palads biograf i København, der dengang var landets største biograf med plads til imponerende 1.400 gæster. En prestigefuld status, men økonomisk lugtede arrangementet af langsom ruin. Biografens belægningsprocent lå fast og skvulpede omkring de 10 procent, og Niels Fennet foreslog usentimentalt, at filmselskabet skrottede kæmpesalen, og i stedet brugte de mange kvadratmeter til at lave 22 små og mellemstore biografsale, så der kunne vises flere end én film af gangen. “Begejstringen var ikke voldsom. De var jo stolte over at eje Danmarks største biograf, men man kan ikke betale regninger med stolthed, og i sidste ende lod de sig overtale. Og på relativt kort tid steg belægningsprocenten til 42 procent. Den slags tal kan de fleste se fornuften i.” Af samme grund havde Niels Fennet og hans ingeniørfirma for det meste arbejde nok. På et tidspunkt stod han i spidsen for 50 medarbejdere, og egentlig havde han ikke behøvet at skifte spor. Succesen var solid og opgaverne udfordrende. Men bag det rolige ydre kradsede uroen i ham. I årevis havde den ambitiøse ingeniør luret på chancen for at realisere en gammel drøm. Niels Fennet er iværksætter af natur, en mand, der har øjne og ører med sig i alt, hvad han foretager sig, og som altid er på jagt efter nye ideer. Som ung ingeniør havde han lagt mærke til, hvor meget unødvendig støj, han var omgivet af, når han som rejsende konsulent overnattede på hoteller i udlandet. “Jeg har altid haft brug for en god nattesøvn, men på de fleste hoteller, var der altid en masse støj. Stederne var flotte og pompøse på overfladen, men når man lå i sengen om aftenen, fusede magien ud. Der var smækkende døre, rislende vandrør i væggene, sukkende airconditionanlæg, og ægteskabelige problemer i naboværelset,” siger Niels Fennet, som særligt husker en nat på et fashionabelt hotel i New York, hvor han endte med at stoppe håndklæder under spalterne i døren, tage dynen med ud på badeværelset, lukke døren og ligge sig til at sove i badekaret: “Det var det eneste sted, jeg kunne finde ro.” Kahytter på landjorden I stilhed begyndte han at lege med tanken om selv at bygge en kæde af støjfrie hoteller. I første omgang herhjemme, men senere ville udlandet også være oplagt. “Jeg kunne ikke være den eneste, der havde det svært med al den larm, tænkte jeg. Der måtte være et marked for hoteller, hvor man ikke behøvede at blive vækket midt om natten, fordi naboværelset gik i bad, og armaturet sad lige på den anden side af væggen. Den slags kan man planlægge sig ud af, hvis bare man tænker sig lidt om,” siger Niels Fennet. Inspirationen til en løsning på støjproblemet kom til ham på en af hans families ferierejser til Norge med Oslobåden. På en af turene slog det Fennet, at de små færgekahytter havde næsten alt, hvad et hotelværelse behøvede, selv om de kun fyldte en tredjedel. Godt nok var sengene lavet som køjer, og bordet kunne klappes sammen, men både børnene og han elskede det. “Børnene hoppede rundt i køjerne og hyggede sig, selv om pladsen var trang. Der så jeg, at det sagtens kan lade sig gøre at lave små praktiske værelser med god lydisolation.” Han besluttede sig for at overføre kvaliteterne ved de beskedne kahytter til landjorden. Men det er ikke let at bygge hoteller, når man bygger biografer, og i årevis lå skitserne til CABINN-projektet på bunden af en skuffe på Niels Fennets kontor, fordi der ikke var tid til at realisere drømmen. I slutningen af 80’erne fik han så muligheden for at købe en tom grund på Frederiksberg, og herfra gik det stærkt. Niels Fennet rejste den nødvendige startkapital ved at sælge sit ingeniørfirma til medarbejderne, og i sommeren 1990 stod det første CABINN-hotel klar. “Det var med sommerfugle i maven, at vi slog dørene op. Vi startede jo op i et marked med mange aktører, men jeg havde en god fornemmelse af konceptets potentiale. Vores værelser er jo ikke ringe, fordi de er billige, de er bare små.” Den første gæst var en amerikansk kongresdeltager, husker Niels Fennet. Manden blev budt velkommen, vist op til sit værelse, mens hotelejeren og hans personale ventede spændt på reaktionen. Kort efter kom amerikaneren ned og meddelte bramfrit, at “det sgu var et underligt lille værelse.” “Så forsvandt han op igen, men snart var han tilbage igen med et stort smil på læberne. Hold kæft, hvor er det smart! Det værelse har præcis, hvad man har brug for, sagde han.” Og sådan går det ofte, siger Niels Fennet. De færreste har noget imod, at tingene er billige, og når de så kan se, at værelserne har, hvad der er brug for, bliver de begejstrede. På et almindeligt hotel fylder et værelse typisk omkring 40 kvadratmeter, mens standardværelserne hos CABINN blot optager 15 kvadratmeter. “Det er kun 20 procent af gæsterne, der har brug for en dobbeltseng, så hvorfor i alverden lade den optage plads på mere end 20 procent af værelserne.” Fokus på dækningsgraden Det var indretningen. Men hvad med den støjfrie del af konceptet, som var grunden til, at Niels Fennet i sin tid overhovedet gik i gang med sine hotelplaner? “Alle CABINN-hoteller er bygget, så de er så lydløse som muligt. Alle installationer med blot et minimum af larm, løber ude i gangene, vinduerne er lydisolerede. Det samme er væggene, der adskiller værelserne.” Den rationelle og minimalistiske tankegang løber igennem alt hos CABINN, modsat mange andre hoteller, der er kørt over samme konservative formel: Der skal være et stort køkken, roomservice og en masse mødelokaler. “Der har været meget lidt nytænkning i denne branche, men folks behov har ændret sig. Vi tilbyder overnatninger til lave priser på centrale beliggenheder i større byer, vi har nogle veludstyrede værelser og en morgensmadbuffet, og det er dét. Der er ingen restaurant, ingen spabade, ingen fitnesscentre, det må folk købe andre steder. Vores hoteller er barberet ned til ren overnatning.” Man behøver ikke nogen lommeregner for at se, at Niels Fennet og CABINN kan give sine kunder en bedre pris end flertallet af konkurrenterne og stadig have en god forretning. “Hoteldrift handler ikke kun om belægningsprocenter, men også om dækningsgrader. Der er hoteller, som med stor succes har kørt med på de seneste års wellness- og spa-bølge. De har ofte en meget flot omsætning, men det endelige overskud er sjældent imponerende,” siger Niels Fennet, og bliver afbrudt af hotelbyggeriets VVS-formand, der lige har brug for at vende et problem med sin chef. Under interviewet stikker flere af byggepladsens håndværkere hovedet ind og ønsker bygherren en god weekend. Modsat mange af hans direktørkolleger, der bruger arbejdsdagen på direktionsgangen, bag blankpolerede mahogniborde, er Niels Fennet konstant på rundfart mellem sine hoteller. Han har ikke noget fast kontor, og det er efterhånden længe siden, at han sidst har opholdt sig i København længere end en måned ad gangen, og i næste uge er han atter på farten med sin bærbare computer under armen. “Det betyder meget for folk, at jeg er tæt på og involverer mig i deres arbejde. Selv har jeg fået meget ud af livet på denne her måde, så der er ingen brok herfra. Jeg gør alt af lyst.” Og som sådan er Niels Fennet en svær mand at kopiere. Hans hotelforretning er først og fremmest bygget op omkring hans person. Niels Fennet er CABINN. Og omvendt. Derfor er svarene også brede og løse, når han bliver bedt om at sætte sin succes på formel, så andre kan lære af hans erfaringer som iværksætter: “Man møder mange mørkemænd undervejs, som vil skyde ens projekt ned, og derfor skal man også have orden i de ting, man laver. Det nytter ikke noget at være fantast. Nogle iværksættere, arbejder ud fra devisen: Det går sgu nok. Men der skal være bund i idéerne. Hellere tage den tid, det tager, indtil man finder ud af, om idéen holder. Man kan ikke reklamere sig til succes. Slet ikke i hotelbranchen. Hvis folk køber produktet en gang, og det er noget lort, så vender de ikke tilbage. Hellere underspille og lade det gå fra mund til mund.” Og så er der ellers ikke mere at sige om den sag. Fingrene nede i alt En anden styrke ved CABINNs hotelkoncept er, at alle hoteller ejes og drives af en og samme mand. “Det sker meget sjældent i hotelbranchen. Det er næsten altid nogle andre, der ejer bygningerne, end dem, der driver hotellerne. De sidste sidder med nogle ekstremt høje huslejer, dybt afhængige af høje belægningsprocenter, og det gør det hele meget usikkert. Der skal ikke ret mange udeblevne gæster til, før læsset tipper til den forkerte side. Vi udvikler, finansierer, bygger og driver alle hoteller selv. Jeg er jo administrerende direktør for foretagendet, og interesserer mig lige så meget for markedsføring som for at finde de rigtige gulvtæpper til værelserne. Normalt smider en investor bare en stor pose penge på bordet, og kigger forbi en gang om året for at hente sit overskud. Sådan kan jeg ikke drive forretning, jeg er nødt til at have fingrene nede i alt.” Og noget tyder på, at det ikke er nogen helt dårlig taktik. Sidste år kom CABINN ud med et rekordstort overskud, og ikke engang den buldrende finanskrise kan tilsyneladende spænde ben hotelsuccesen. Næsten tværtimod. “Det vil bare forstærke tendensen med at bruge færre penge på unødvendig luksus. Firmaerne har ikke længere råd til at lade deres medarbejdere bo på dyre hoteller, og den almindelige turist vil hellere bruge sine penge på at spise godt end at bo på et stort hotelværelse, som han dybest kun bruger til at overnatte i. Og det forstår jeg godt. Der er ingen grund til at tingene koster mere end nødvendigt.”