Det er ikke godt nok, hvis selvstændige fortsat kan stå uden en krone på lommen, når de går på barsel. Derfor skal dagpengereglerne skærpes. Der burde også have været mulighed for frivillig sikring af selvstændige i barselsfondene. Det har ministeren desværre afvist. Tilværelsen som selvstændig erhvervsdrivende er mere usikker end den, som den typiske lønmodtager vælger. Og sådan skal det også være. Men ét er den risiko, der knytter sig til at drive virksomhed. Noget andet er, at selvstændige er almindelige mennesker, der ligesom lønmodtagerne kan blive syge fra »jobbet« eller uforvarende få en erhvervssygdom eller -skade. Sker det, bør de selvstændige have ret til de samme offentlige ydelser som alle andre, og det har de ikke. Sygedagpenge kan de selvstændige »kun« forsikre sig til, og præmien kan ikke trækkes ind over virksomheden. Også den selvstændiges udgifter til erhvervssygdomssikring og arbejdsskade er en privatudgift. Hvad så med barsel? I de fleste tilfælde kommer graviditet ikke uventet. Og det er ikke en sygdom. Men alle andre på arbejdsmarkedet får økonomisk hjælp til at klare en barselsorlov. Og den uplanlagte barsel vil netop være et stort problem i den lille virksomhed, som nemt kan koste virksomheden livet. Vi ser eksempler i Håndværksrådet, hvor selvstændige kvinder går på barsel uden ret til en krone. I nyere virksomheder under opbygning lever hun enten af en opsparing eller ægtefællens indkomst. Undlader hun, eller kan hun ikke trække indkomst ud, har hun heller ikke ret til dagpenge ved sygdom og barsel. Hun kan forsikre sig til 2/3 dagpengesats, men det er mange nystartede erhvervsdrivende ikke opmærksomme på. Vi mener, at kan den gravide sandsynliggøre, at hun har ydet en arbejdsinsats på mindst 30 timer ugentligt i sin virksomhed i gennemsnit i året inden, så bør en erklæring på tro og love suppleret med relevante oplysninger om virksomhedens omsætning og f.eks. åbningstider være nok til at få fulde dagpenge. Sådanne krav stilles i dag, for at personer, der var selvstændige, inden de blev ledige, er berettigede til arbejdsløshedsdagpenge. Vi har bedt familie- og forbrugerminister Lars Barfod overveje det, og det har han lovet at gøre i løbet af året.
Frivillig ordning Så langt så godt. Men ministeren vil ikke være med til, at selvstændige får ret til udbetalinger fra de nye barselsfonde – altså dækning, der går ud over dagpengene. Vi er i Håndværksrådet enige med ministeren i, at opbygning af en separat fond, som alle selvstændige skal betale til, er uhensigtsmæssig. Der er årligt kun selvstændige på barsel i 1.000 mandeår. Det administrative apparat til at opkræve ca. 300 kr. for et par hundretusinde selvstændige vil være en ualmindelig besværlig måde at løse det problem på. Der findes i dag ikke en anden lovpligtig afgift på at være selvstændig og dermed ikke en opkræv-ning, der »bare« kan udvides. Men der findes et alternativ. Selvstændiges barselsorlov udgør kun ca. 2 pct. af lønmodtagernes 50.000 årlige barsler målt i mandeår. Derfor ville en mulighed for, at selvstændige frivilligt kunne tilmelde sig de lovpligtige ordninger ikke forrykke ret meget på betalingen til fondene. En årlig betaling på 700 kr. pr. ansat ville højst stige til 714 kr. Og så er det værd at bemærke, at det er virksomheder og ikke lønmodtagere, der betaler den merpris. For at det ikke skal være et tag-selv-bord, skal den selvstændige tilmelde sig i god tid inden udbetalingen og være forpligtet til også efterfølgende at betale til fonden, så længe hun er selvstændig. Det mener vi er en løsning, der hænger sammen, men som ministeren nu desværre har afvist. Vi sætter derfor vores forhåbninger til, at han får sikret selvstændige, der arbejder fuld tid, ret til fuld dagpengesats, når de skal på barsel. Statistikkerne siger, at der er meget få kvinder, der starter egen virksomhed, før de har fået deres børn. Så det vil også være god iværksætterpolitik.
