Har revision af din årsrapport en reel værdi for din virksomhed? Det spørgsmål er blevet aktuelt for mange små selskaber, efter at Folketinget i marts vedtog regeringens længe diskuterede forslag om at fjerne revisionspligten for små selskaber. Mere præcist kan virksomheder, der drives som selskab nu fravælge revision, hvis de i to på hinanden følgende regnskabsår ikke overskrider to af tre størrelser: 1) en omsætning på 3 millioner kroner, 2) en balancesum på halvanden million kroner, eller 3) 12 ansatte. Disse størrelser er det halve af regeringens oprindelige forslag, som ikke kunne gennemføres politisk. Derudover er det i parentes bemærket selvfølgelig stadig frivilligt om man vil revideres, hvis virksomheden drives som en enkeltmandsvirksomhed.Hvis man opfylder kriterierne opstår således spørgsmålet om, hvorvidt man fortsat skal købe en fuld revisionspåtegning – er der med andre ord nogen i virksomheden eller blandt de eksterne interessenter, der bruger den til noget? Foruden virksomhedens ledelse og ejere bruges regnskaber primært og i varierende grad af Skat samt i banken og overfor leverandører til at få bedre vilkår. Generelt vil der være færre brugere af et regnskab, jo mindre virksomheden er. En undersøgelse fra Håndværksrådet, som opgør virksomheders vurdering af, hvem der bruger regnskaberne, viser, at banken er den absolutte topscorer (ca. 80 pct.), fulgt af Skat (45-50 pct. – som altså er dem, der udtages til kontrol, da alle jo skal indsende regnskaberne). 17 pct. af selskaberne og 5 pct. af de personligt ejede virksomheder sender også årsrapporten til leverandører og kunder, og 23 pct. af selskaberne skal bruge dem til aktionærer/andelshavere. I det efterfølgende kigger vi nærmere på de forskellige interessenters brug af reviderede regnskaber.
Ejernes og ledelsens behov En revisionspåtegnelse har til formål at bekræfte ledelsens udtalelser i årsregnskabet, og dermed gøre den mere troværdig. Revisionspligten blev oprindelig indført for at ejerne af en virksomhed skulle kunne stole på de regnskaber, som ledelsen præsenterer – altså som en aktionærbeskyttelse. I langt over halvdelen af små selskaber er ejer og leder dog den samme, og i de tilfælde er det behov ikke til stede, bortset fra hvis der er mindretalsaktionærer i firmaet. I en forundersøgelse til lovændringen, som blev foretaget af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, giver en overvejende del af selskaberne og deres ledelse udtryk for, at revisionen for dem er en værdifuld kontrol af regnskaberne, og en sikkerhed for at de har betalt de rigtige beløb i skat, selv om de dog også synes, at revision er en dyr fornøjelse. Det skal i den sammenhæng bemærkes, at vi i Danmark har en højere risiko for fejl i årsrapporter fordi vi anvender regnskabsregler, som i højere grad bygger på skøn end de regelsæt, der anvendes i andre lande. Et andet ejerrelateret regnskabsbehov opstår, hvis en investor overvejer at købe en del af virksomheden, men generelt er der ikke den store handel med ejerandele i små selskaber. Skal der en investor ind, vil denne typisk også være interesseret i mere opdaterede oplysninger end et årgammelt regnskab.
Kreditorerne Mange iværksættere er afhængig af at kunne låne penge i banken, og til en fornuftig rente. Omkring halvdelen af små selskaber er finansieret ved banklån, men da ejerne i to tredjedele af tilfældene kautionerer personligt selv om lånet ydes til et selskab, er en revisionspåtegning ikke nødvendigvis et krav. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen lægger i sin rapport vægt på, at banker normalt ikke kræver reviderede regnskaber fra personligt ejede virksomheder, selv om de generelt kræver, at en revisor har medvirket til at udarbejde regnskaber og budgetter. Det tyder på, at bankerne synes at en revision er rar at have, men ikke bydende nødvendig. Det kan dog spille en rolle for kreditomkostningerne, hvis ikke der foreligger reviderede regnskaber, mener rapporten, men påpeger også, at det til en vis grad afhænger af konkurrencen på at lånemarkedet. I undersøgelsen fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen er tæt på to tredjedele »enige« eller »helt enige« i, at revision giver dem bedre kreditværdighed i banken. Bankerne selv er også blevet spurgt, og deres officielle udmelding er, at de som udgangspunkt lægger større vægt på, at årsregnskaberne er udarbejdet af en revisor, end på at der er foretaget en egentlig revision. Før vedtagelsen af den nye lov mente to af fire adspurgte banker dog, at de fortsat ville kræve et revideret regnskab af selskabet hvis loven blev gennemført. Det kan som nævnt tænkes at blive en konkurrenceparameter for bankerne, om man stiller krav om et revideret regnskab eller ej. Kun 15 pct. af virksomhederne i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens undersøgelse mener, at leverandører vil stille krav om et revideret regnskab – og det er vel og mærke især de større virksomheder, som tror det. I Håndværksrådets undersøgelse er det i praksis 17 pct. der mener at leverandører og kunder bruger regnskabet til noget. Men vender man den om, har 47 pct. af og til selv søgt regnskabs- eller kreditoplysninger om samhandelspartnere. Selv om det ikke er et decideret krav fra leverandøren, mener ca. 45 pct. dog at, at revision øger leverandørernes tillid til virksomheden, men næppe nok til, at det i sig selv begrunder en revision.
Ikke kun revision Indtil nu har vi set på, hvem der kunne tænkes at have brug for et revideret regnskab. Imidlertid er det kun godt 10 pct. af virksomhederne, der kun bruger revisoren til revision – dog med en stor skævhed, således at det for små virksomheder med en omsætning på under to millioner kr. er ca. 15 pct. der kun bruger revisor til lovpligtig revision. At fravælge revisionspåtegningen er altså ikke ensbetydende med at fravælge revisoren. Stort set alle danske virksomheder har da også indtil nu haft en revisor, uanset om de er personligt ejet eller drives som selskab. For selskaber kan man i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens undersøgelse se, hvad revisor bruges til. 83 pct. bruger revisor til at opstille regnskabet, og ca. 65 pct. bruger revisor til skattemæssig assistance. Derudover bruger en 17-18 pct. også revisor til bogføring, og en del bruger ligeledes revisor til »anden rådgivning« – 43 pct. af driftsselskaberne, nærmere bestemt. Undersøgelsen viser også, at jo større en virksomhed bliver, jo mindre bliver andelen der bruger revisoren til bogføring – skellet går statistisk omkring en omsætning på 12 millioner kr., hvor mange åbenbart hyrer personale til bogholderi. Hvad de øvrige revisorydelser angår, er fordelingen på forskellige størrelser selskaber mere jævn. Fravalg på sigt Både Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og Håndværksrådet har selvfølgelig også set på, hvor mange der fortsat forventer at gøre brug af en revisor efter lovændringen. 40-50 pct. af selskaberne regner med at fortsætte med fuld revision, og man konkluderer derfor, at »det tyder på, at mange selskaber ser revision som en forretningsmæssig fornuftig investering...« Halvdelen af selskaberne vil foretrække en mindre omfattende kontrol fra revisors side, uden at det er klart i hvilket omfang. Men rapporten mener også, at mange måske vil være tilfredse med i det hele taget af have en revisor involveret i udarbejdelsen af regnskabet, uden at der foretages en egentlig revision. I England, hvor en lignende ændring har fundet sted, har flere virksomheder på lidt længere sigt valgt påtegningen fra. Ifølge Håndværksrådets undersøgelse kunne godt en fjerdedel tænke sig en mindre omfattende påtegning, hvis den kostede ca. 30 pct. mindre. Især de små virksomheder med 1-5 ansatte forventede at ændre deres køb. Revisionsbranchen er ikke begejstrede over disse udsigter, men det er ikke alle steder, der er utilfredshed med lovændringen. Statsautoriseret revisor Henry Heiberg, leder af revisionshuset KPMG’s afdeling for små og mellemstore virksomheder, siger til Iværksætteren: »Efter vores opfattelse er det rimeligt, at det er virksomhedsejerne selv, der vælger, om man har brug for revision af årsrapporten eller ej. Vi forventer fortsat at assistere disse kunder med bl.a. regnskabsmæssige og skattemæssige assistancer. Afskaffelse af revisionen kan måske endda føre til, at nogle af kunderne bruger besparelsen til at købe rådgivning, for eksempel til forretningsudvikling. Det er meget tænkeligt, at nogle af de mindste selskaber frivilligt vælger et såkaldt review, der nærmest er en grundig gennemgang af årsrapporten – uden efterprøvelse – i stedet for at vælge ingenting.« En forsigtig konklusion på det spørgsmål, vi stiller her i artiklen, er i tråd med Henry Heibergs vurdering, at revisor stadig vil være en vigtig samarbejdspartner for virksomheden, og at mange fortsat vil føle sig mest trygge ved at betale for den fulde revision. Endvidere vil nogle virksomheder fortsat opleve krav fra især banken om at regnskaberne er forsynet med en revisionspåtegning – og så giver sagen jo fortsat sig selv.
