Benhård fysisk træning og masser af motion to gange om ugen. Sådan kan mejerist Troels Jørgensen fra Kolind på Djursland med rette beskrive sit arbejde. Hver tirsdag og fredag løber han nærmest livet af sig mellem varevogn og trappesten med en tung køletaske i den ene hånd. Troels Jørgensen skabte i oktober 2002 sit eget firma og gav det navnet Anemone Mælk. Hans vision er, at alle, der ønsker det, kan få et bredt udvalg af økologiske mejeriprodukter bragt til døren to gange ugenligt. Fælles for varerne er, at de er produceret i Danmark på små, rent økologiske mejerier og osterier. »Jeg har altid været irriteret over den måde, detailhandlen behandler økologien på. Der er ingen respekt for, at den økologiske producent tit kun kan levere i små mænger, og at han lægger et stort arbejde i at udvikle sine produkter, så han ikke leverer den samme vare år efter år. Detailhandlen har måske nok viljen til at give plads til de små, men er ikke gearet til at administrere de små produktioner,« mener Troels Jørgensen. Med sit indblik i den danske mejeribranche, blandt andet via ansættelser hos Kløver Ost og på Thise Mejeri, vidste Troels Jørgensen, at der findes en underskov af unik, økologisk mælk, ost og smør i Danmark. Den almindelige forbruger må bare bruge ekstremt megen tid på at finde dem, for tit forhandles produkterne kun direkte fra det enkelte gårdmejeri eller osteri, og de butikker, der fører den slags produkter, ligger meget spredt og ofte langt fra hinanden. Så vil man helst købe unikke, økologiske mejeriprodukter, må man ofte ud på en lang køretur for at få dækket sit behov.
Mælkemand i it-forklædning Men det gør Troels Jørgensen altså noget ved. Med sin elektroniske butik Anemone Mælk giver han kunderne mulighed for at vælge fra hylderne hos små producenter som Mejeriet Søvind, Natur Mælk, Osteriet Hinge, Gedeosteriet Lidegård, Hedeagergård og det mest kendte af de økologiske mejerier, Thise Mejeri. »Med en forretning, der består af en kombination af hjul og internet, er den gammeldags mælkemand tilbage i it-forklædning. At jeg kun handler med kunderne over internettet betyder, at min forretning slipper for omkostninger, jeg ellers ikke ville få noget produkt for. Det betyder igen, at jeg kan få min forretning til at køre og samtidig betale de små producenter nogenlunde den pris, det koster. Jeg køber ikke ind til overpris,« understreger Troels Jørgensen. I praksis foregår handlen på den måde, at der på Anemone Mælks hjemmeside på internettet er billeder og beskrivelser af hver enkelt produkt. Eksempelvis jersey-yoghurt med hyldeblomst, gedefeta og letost med hvidløg. Men ud over de meget specielle varer, for eksempel fra gedeosterierne, finder man også ganske almindelig økologisk let-, sød og skummetmælk, smør og ikke mindst skæreoste som Danbo, Thybo og Havarti. Med et klik på musen lægger kunden den ønskede vare i den elektroniske indkøbsvogn. Betalingen foregår via homebanking eller på et girokort. »Selv om jeg kun har varer fra små producenter, kan man alligevel få alle slags mejeriprodukter. Og alle kan bruge mit udvalg, for der er ingen begrænsninger i, hvad man kan få. Der er også varierende mængder, og priserne er medgørlige, selv om der ikke er tale om discount. Det er den service sammen med varernes kvalitet, jeg skal leve af, og da ordrerne er meget forskellige, er det jo et bevis på, at folk virkelig suser rundt i sortimentet. Det er skønt,« synes Troels Jørgensen. Han vil ikke ud med, hvor mange kunder, han har i øjeblikket. Heller ikke hvor mange timer, han arbejder om ugen. »Det er ikke fordi, jeg vil holde noget hemmeligt. Men jeg skal lige så godt i gang, at jeg kan klare mig selv, før jeg vil ud med den slags detaljer. Og jeg kan snart klare mig selv, selv om det er en rigtig, rigtig hård tørn, jeg har kastet mig ud i,« erkender Troels Jørgensen. »Men det går fremad. Jeg begyndte i kravlegården. Nu er jeg ved at lære at stå, og så kommer den tid, hvor jeg skal til at gå og senere løbe.«
Skrabede investeringer Da Troels Jørgensen tog skridtet til at skabe Anemone Mælk, var han uden lønnet beskæftigelse, arbejdsløs. Det var meningen, at han sammen med en kammerat skulle åbne et gårdmejeri, men kammeraten sprang fra, og så måtte Troels Jørgensen tænke alternative tanker. »Jeg har længe haft ideen til Anemone Mælk. Men det er jo et stort spring at føre sådan en ide ud i livet. Det kræver masser af overvejelser. Var baglandet i orden og klar til sådan et spring? Og hvad med økonomien? Hvis det skulle være optimalt fra dag ét, skulle jeg bruge en halv million kroner. Men det havde jeg jo ikke. Så jeg valgte altså at begynde i kravlegården. Jeg stillede mig selv spørgsmål som: »Hvad er virkelig nødvendigt for, at jeg kan løbe det her i gang? Hvor langt kan jeg løbe? Og hvad skal der til, for at jeg kan løbe lidt længere?« Jeg skar alle investeringer ned til et absolut minimum. For eksempel har jeg lejet en varevogn i stedet for at købe én, og jeg har ingen chauffør. Jeg klarer selv alle opgaverne i firmaet, dog godt bakket op af min hustru, fortæller Troels Jørgensen. I stedet for at risikere hus og hjem med et lån på en halv million kroner, blev finansieringen klaret med en kassekredit på 75.000 kroner. Og fordi han var arbejdsløs og medlem af en a-kasse, da han gik i gang, kunne han åbne sin virksomhed som »selvstændig bibeskæftigelse« og få supplerende dagpenge ved siden af indtægterne fra firmaet. »Det er virkelig en god måde at komme i gang på og helt klart noget, jeg kan anbefale andre, der har den mulighed. På den måde kommer man i gang uden større forpligtelser, der senere kan blive en møllesten om halsen på én. Og man er nogenlunde sikker på at kunne klare de daglige udgifter i opstartsfasen. Det har været en god hjælp, og nu kan jeg altså snart klare mig uden. Der er ikke længere kun røde tal i banken,« pointerer Troels Jørgensen med et optimistisk smil. Kærkomne konkurrenter At det har været en lang og sej kamp at nå dertil, tilskriver Troels Jørgensen det faktum, at han er den eneste nymodens mælkemand i it-forklædning. Altså alene om at gøre folk opmærksom på den nye mælkemands-ordning. »Så vidt jeg ved, er der ikke andre, der har fået nøjagtig den her ide. Det er en skam, for jeg vil virkelig gerne have konkurrenter. Jeg er sikker på, at hvis vi var to-tre mælkemænd i Århus-området, ville mange flere benytte sig af muligheden. På den måde bliver vi nemlig flere om det kæmpestore arbejde, det er fortælle folk, at muligheden eksisterer. Og forbrugerne får mulighed for at vælge leverandør ud fra de samme kriterier, som de for eksempel vælger lavprissupermarked. Nogle går i Netto, andre vil helst handle i Fakta, andre i en helt tredje butik. Egentlig ikke fordi, udbudet af varer er så forskelligt, men mere fordi, man bedst kan lide det ene eller det andet. Det vil være fint, hvis det også blev sådan på det her område,« mener Troels Jørgensen. Men indtil videre spejder han forgæves efter konkurrenter. Til gengæld tager han hele tiden små skridt fremad i bestræbelserne på at optimere sin virksomhed. »Lige rundt om hjørnet venter en stor it-investering. Den er så stor, at jeg ikke kan klare den alene, men vil forsøge at hente hjælp hos Fødevaredirektoratet, der har nogle innovationsmidler, man kan søge tilskud i, fortæller Troels Jørgensen. Som det er i dag, printer han kundernes ordrer ud på papirlapper, som han pakker køletaskerne efter. Ordrebunken er med i varevognen, når han kører ud, så han har styr på, hvor han skal hen med hvad. »Det er meget besværligt med alt det papir, så det vil jeg have ud af min virksomhed. Hvis det går, som jeg ønsker, kommer det hele i fremtiden til at foregå med et stregkodesystem og en bærbar scanner, der kommunikerer direkte med computeren,« forklarer Troels Jørgensen, der på den måde kan have alle oplysningerne i bukselommen. En anden forandring for Anemone Mælk i nærmeste fremtid bliver, at Troels Jørgensen også åbner for kunder i Randers- og Skanderborgområderne.
