Vi tager en snak med Socialdemokratiets Mette Reissmann for at dykke ned i hendes tanker om iværksætteri, de udfordringer iværksætteri står over for, og hvad hun tager med ind til de kommende forhandlingerne.
Hvem er du, og hvordan har du stiftet bekendtskab med iværksætteri?
Jeg hedder Mette Reissmann, og jeg er folketingsmedlem for Socialdemokratiet. Jeg har mere end 35 års erhvervserfaring bag mig, jeg har undervist i bl.a. innovation på CBS, og så har jeg selv startet to virksomheder - den ene en fintech virksomhed, hvor jeg er trådt af, og den anden en konsulentvirksomhed, hvor jeg rådgiver virksomheder om CSR. Så selvom jeg ikke vil betegne mig selv som iværksætter, så har jeg som selvstændig stor forståelse for, hvad det vil sige at gå til markedet med en idé, og hvad det kræver at starte og drive en virksomhed.
Hvad betyder iværksætteri for dig?
Iværksætteri betyder utrolig meget for mig. Alle de iværksættere, jeg har mødt, er grebet af en idé, et produkt eller en service kombineret med en tro på, at de kan forandre samfundet og gøre hverdagen bedre. At være iværksætter giver fri udfoldelse til kreativitet og idéudvikling - en proces, som kan skabe vækst og velstand for vores samfund. De iværksættere, jeg kender, har en enorm energi og drivkraft, og det er sindssygt inspirerende. Men der er mange forhindringer undervejs for iværksættere.
I Danmark har vi et stort bureaukrati, som kan gøre det svært at komme i gang og på markedet for at teste ens produkt. Mange iværksættere bliver demotiveret af de mange compliance og jura regler, og investorer springer fra, fordi vækstrejsen simpelthen bliver for kompliceret og langsommelig - og det ærgrer mig. Derfor er det som politiker en af mine mærkesager, at vi skal stimulere iværksætteri til at være rettet mod at løse de udfordringer, vi som samfund står overfor.
Hvorfor skal vi have fokus på iværksætteri?
Fordi iværksættere er en vigtig del af vores økosystem ift. at skabe vækst og velstand. Vi har enorme velfærdsudfordringer i fremtiden: Vi mangler hænder til den stigende ældrebefolkning, vi mangler ressourcer til psykiatrien, og så vi har hele udfordringen med den grønne omstilling ift. at sikre rent vand, vedvarende energiformer og grøn mobilitet. Alle kæmpe store udfordringer som iværksætteri skal ændre. Vi har brug for iværksættere som en væsentlig drivkraft til at gøre verden til et bedre, tryggere og mere klimavenligt sted.
Vi skal blive langt bedre til at tale iværksætteri op - ligesom vi gør med andre beskæftigelsesområder. Vi har i mange år været et lønmodtager samfund, og det skyldes, at vi generation efter generation har fået tudet ørene fulde fra både forældre og skolevejledere om, at vi skal vælge et sikkert erhverv. Og som iværksætter er du bare ikke sikker på, at pengene kommer fast ind hver måned, som hvis du er folkeskolelærer eller jurist.
Det er vigtigt for mig at understrege, at jeg ikke synes, det ene er mere rigtigt end det andet. Men jeg synes, vi skal arbejde på at ændre kulturen hos lærere, undervisere, forældre, vejledere og vores uddannelsesinstitutioner generelt. Vi skal skabe et rum, hvor det er okay at give sig i kast med noget, hvor der er risiko for at fejle.
For vi har en perfekthedskultur, som betyder, at vi er bange for ikke at lykkedes, og mange tør ikke tage skridtet alene af den grund. Vi skal komme den frygt til livs, og vi skal klæde vores undervisere på, så de bliver i stand til at indgyde den rette motivation.
Hvad ser du som den største udfordring for iværksætteri?
En af de store udfordringer er vores mangel på kapital - særligt når det kommer til, at man skal gå fra startup til scaleup. Vi er knap 6 millioner mennesker i Danmark, og det betyder, at når man som iværksætter når et niveau, hvor man kan se en efterspørgsel på et globalt plan, så flytter man ud af Danmark. Jeg så gerne, at iværksættere blev i Danmark, og de i stedet for lavede samarbejder og stiftede datterselskaber i udlandet.
En anden udfordring er vores uddannelsesinstitutioner. For det første har underviserne ikke en stor nok forretningsindsigt og den nødvendige iværksættererfaring - det gælder både universiteterne og erhvervsakademierne.
For det andet har vi haft stor fokus på at fremme STEM, men vi må ikke glemme, at iværksætteri ikke kan eksistere uden humaniora og social science. Man kan nørde nok så meget med ens tech-projekt, men hvis man ikke har den menneskelige forståelse gennem humaniora og social science, så kommer man ikke til at lykkedes med sit projekt. For innovation kræver en menneskelig indsigt.
En ting jeg er meget optaget af er, hvordan vi sikrer flere kvindelige iværksættere, for de eksisterende tal er alt andet end imponerende. Og der er flere ting, vi skal tale højt om i den forbindelse. Fx når man som kvinde skal ud at pitche, så sker det foran et panel af mænd, og vi kan ikke komme udenom, at der eksisterer en unconscious bias. Kvinder bliver spurgt om nogle andre ting end mænd. Ved en kvinde sætter man spørgsmålstegn ved hendes idé. Ved en mand, spørger man ham om hans forventninger til hans idé.
Desuden synes jeg, vi har fået opbygget et pitch-miljø, som er blevet en forlængelse af Løvens Hule; nu er man først iværksætter, når man sidder i en kælder og arbejder 100 timer om ugen uden sollys, mens man lever af mærkelig mad.
Iværksætteri er blevet en kontaktsport, hvor du skal have skulderbeskytter på - og det skræmmer mange kvindelige iværksættere væk. Det er denne mentalitet, vi skal gøre op med. Vi skal skabe en dialog og udvikle et kodeks for, hvordan vi får skabt et inkluderende miljø - for det er ikke alt, vi kan lovgive os ud af. Se bare på MeToo - det har haft en enorm indflydelse på vores samfund. Det skete ikke på baggrund af en ny lov, men ud fra en allestedsværende dialog. Derfor skal vi tale mere om de udfordringer, kvindelige iværksættere står overfor.
Hvad tager du med ind til forhandlingerne om den nye iværksætterstrategi?
Først og fremmest handler det for mig og Socialdemokratiet om at skabe nogle generelle rammer for iværksætteri, herunder hvordan vi kan komme alt det bureaukrati, der eksisterer, til livs. Så skal vi sørge for at øge kendskabet til, hvordan man som iværksætter kan få hjælp. Vi har et væld af muligheder som fx Erhvervshusene, Erhvervsfremmesystemet og Væksthusene, men alligevel møder jeg iværksættere, der ikke ved, hvor de skal gå hen. Vi skal have skabt flere rum, hvor iværksættere med samme problemer kan mødes og få vejledning og evt. en mentorordning.
Som tidligere nævnt, vil jeg også sætte fokus på:
- Hvordan vi får flere kvindelige iværksættere.
- Metoder til at identificere og udvikle scaleups - herunder manglende kapital.
- Hvordan vi får flere rollemodeller frem i lyset, unge kan spejle sig i - vi skal væk fra Løvens Hule som værende det eneste ideal.
- Brobygning mellem vores uddannelsesinstitutioner og forretningslivet for at fremme iværksætteri.
