praktikant

24 . May , 2024

Danske Iværksættere søger en praktikant!

Vil du være primær drivkraft på meningsfulde projekter med unikke udviklingsmuligheder?

 

Danske Iværksættere søger en praktikant under uddannelse med stærke kommunikative og koordinationsmæssige evner, der gerne vil være med til at udvikle og eksekvere projekter for alle Danmarks iværksættere. Du får mulighed for at indgå i en rolle med maksimal alsidighed og afveksling hvor kreativitet, struktur, koordination og eksekvering vil danne fundamentet for hvad du kommer til at bruge din tid på.

 

Danske Iværksættere er inde i en rivende udvikling. Det betyder at de events, du kommer til at udvikle, skal tale ind i vores identitet og danne yderligere grundlag for at styrke vores position inden for iværksættermiljøet. Det er ikke et krav, du har et forudgående kendskab til iværksætteri.

 

I rollen som event- og kommunikationspraktikant kan du forvente disse typer af arbejdsopgaver:

 

  • Udarbejdelse af markedsføringsmateriale 
  • Udvikling af indhold til arrangementer
  • Sikre eksekvering af arrangementer
  • Udvikle og strukturere kampagner
  • Overordnet udvikling af egne projektkoordinationsevner 

 

Du kommer til at indgå i et ungt og dynamisk team, hvor der er højt til loftet, plads til at lære og mulighed for at udvikle dine arbejdsopgaver i den retning, der giver mening for dig og din uddannelse. 

 

Du skal kunne lide at skrive - både fængende og grammatisk korrekt - samt have en iver for at lære hvordan man driver et projekt fremad. Dit engagement og gåpåmod er dog din største styrke, hvor man kan mærke villigheden til at lære og påtage sig ansvar  - selvfølgelig med støtte fra dine kollegaer.

 

Vi ser lige nu ind i et travlt efterår, hvor vi kommer til at afholde en række arrangementer for iværksættere. Her kommer du til at bidrage med at skabe de helt rigtige rammer. Det tæller alt fra at kontakte og koordinere hvilke keynote speakers der skal på scenen, til hvilke lokaler der skal bookes og hvilken slags mad der skal serveres. Og alt dette skal markedsføres til den helt rigtige målgruppe gennem vores kanaler på sociale medier og i nyhedsbreve. Dette arbejde skal yderligere være med til at tale ind i vores identitet og position inden for iværksættermiljøet. 

 

Hvis dette lyder som noget for dig så send en ansøgning til politisk konsulent Simone Skovshoved på simone@dkiv.dk Du er også velkommen til at ringe på 27 11 13 88 hvis du brænder inde med spørgsmål. 

 

Praktikantstillingen er ulønnet. Gratis frokostordning indgår. Vi holder til på Christianshavn, Nicolai Eigtveds Gade 24, 1402 København K. 

 

Om os:

Danske Iværksættere er en non-profit brancheorganisation, der siden 1985 har fungeret som politisk talerør og kæmpet for bedre rammevilkår for vores ca. 17.000 medlemmer og de danske iværksættere. Vi har en stærk kobling til erhvervslivet og til politiske aktører, både på Christiansborg og i EU. Vi står ligeledes for at udvikle og eksekvere en lang række arrangementer, der skal styrke, samle og inspirere det danske iværksættermiljø til at vokse sig endnu stærkere.

 

 

Kontakt

Simone Skovshoved

Simone Skovshoved

Politisk konsulent

Email: simone@dkiv.dk

Del indlægget

facebook icon Linkedin icon email icon