11 . November , 2010

Tre måneders intensiv opstart

 

p.p1 {margin: 0.0px 0.0px 0.0px 0.0px; line-height: 10.9px; font: 8.0px Glypha}
p.p2 {margin: 0.0px 0.0px 0.0px 0.0px; text-indent: 8.5px; line-height: 10.9px; font: 8.0px Glypha}
p.p3 {margin: 0.0px 0.0px 0.0px 0.0px; text-indent: 8.5px; line-height: 10.9px; font: 8.0px Glypha; min-height: 8.0px}
p.p4 {margin: 0.0px 0.0px 0.0px 0.0px; line-height: 10.9px; font: 10.0px Glypha}
span.s1 {letter-spacing: -0.1px}
span.s2 {letter-spacing: -0.2px}

 

Det kan være en privilegeret rolle, når man som redaktør eller journalist kigger forbi en travl iværksættervirksomhed og rapportere fra de blødende kæmpere på fronten. En noget anden vinkel på historien får man, hvis man selv kaster sig ind i suppedasen, og det er just, hvad jeg har gjort i et opstartsteam, som deltager i Startupbootcamp. Ikke med det ædle formål at nå nye journalistiske højder – men simpelthen fordi jeg nu engang var engageret i opstartsteamet, og når Startupbootcamp samtidig er noget af det mest spændende, der sker i iværksættermiljøet for tiden, lå det lige for at slå to fluer med et smæk.

Startupbootcamp er et tremåneders intensivt opstartsforløb, inspireret af amerikanske TechStars, der kører for første gang i Danmark her i efteråret 2010, i august, september og oktober. Det er startet af iværksætteren Alex Farcet i samarbejde med Rainmaking, og tilbuddet til iværksættere er en kontant kapitaltilførsel på 25.000 kr. pr. team-medlem, en kontorplads i de tre måneder, programmet varer, intensiv sparring og opfølgning fra en række dygtige mentorer, og endelig en mulighed for at præsentere for over 100 investorer d. 8. November. Ti teams er udvalgt til programmet på basis af teamet og den idé, de kommer med, og Startupbootcamp snupper som betaling 5-10 procent af firmaet, individuelt forhandlet.

 

Projektet

For mit eget vedkommende begyndte det med en kontakt til programmøren Andrew Dahl, der havde et overbevisende team bestående af ham selv, designeren Sebastian Stockmarr og serieiværksætteren Morten L. Jørgensen. De manglede bare en idé, og den havde jeg: Som redaktør er der mange elementer at holde styr på, når man planlægger og producerer et blad. Hvorfor ikke lave et webbaseret system der er skræddersyet til opgaven? Markedet forekom af overbevisende størrelse – et sådant system ville jo kunne bruges af enhver, der producerer magasiner eller andre former for publikationer. Da det er på nettet, kan det også understøtte samarbejdet i et redaktionelt team, der ikke nødvendigvis sidder i samme bygning, ja måske endda ikke engang i samme verdensdel, hvilket lige er i tidens ånd. I det hele taget er systemet grænseløst i den forstand at der ikke er behov for den store lokaltilpasning, bortset fra sproget. Vi kan altså i princippet sælge globalt fra starten.

Projektet valgte vi at kalde Magma. Min egen rolle, tænkte jeg i starten, skulle være at komme med ideen og derudover sparre med teamet omkring at få firmaet op og stå og få gang i salget – en indsats, der svarede til et aktivt bestyrelsesmedlems. Imidlertid blev jeg hurtigt grebet af en blanding af produktets potentiale, da jeg så det folde sig ud i form af et fungerende system, som hurtigt kom op at stå; det superkompetente team, som jeg lidt ”par hazard” var faldet ned i; og sidste men ikke mindst den energi, der er opstået af at være med i Startupbootcamp.

 

Energien

Det sidste er interessant, også for andre end deltagerne. Hvis jeg skal hæve denne reportage lidt op over vores eget (indrømmet herlige) produkt, og retfærdiggøre, at jeg kalder Startupbootcamp noget af det mest interessante, der sker herhjemme for tiden, så er det først og fremmest på grund af energien. Energi er det råstof, som iværksættersucceser opstår på, så kan man frembringe det, er man kommet et godt stykke videre end de 70 pct., som Woody Allen mener man får af en succes bare for at møde op.

Energien på Startupbootcamp kommer, tror jeg, af flere ting. Centralt er det intense fokus, som camp’en lægger på opstartsprocessen. Det er nu, vi gør det, og der er ikke tid til overspringshandlinger. Mange af de andre ti deltagende teams er udenlandske, og for dem gælder det i endnu højere grad, da de jo er her kun for at arbejde på deres lancering.

Et teams koncentrerede fokus gør, at man kan komme et godt stykke vej på kort tid, i modsætning til virksomheder, der starter som weekend-projekter og hvor man kredser om den varme grød i måneder eller år før man hopper ud i det på fuld tid. Det kræver selvfølgelig, at teammedlemmerne kan frigøre sig fra andre forpligtelser, men belønningen, der kan høstes, er ikke blot at man koncentrerer sin indsats. Der gives bonus i form af øget effektivitet ved ikke hele tiden at blive afbrudt i sit arbejde. Man har kort sagt fornemmelse af at nå mere, end man ville nå på den samme tid spredt ud over en længere periode, og får dermed opbygget momentum.

 

Holden i hanke

Momentum opstår også fordi man ikke sidder alene. For det første er der de ni andre teams, der arbejder simultant på at lancere hvert deres projekt. Man kan sparre med de andre, bruge hinandens kompetencer og netværk – og lade sig pace af at se, hvordan de andres projekter skrider frem. Det simultane aspekt er med andre ord med til at forstærke energien, på samme måde som man kan opleve det på et studie, hvor mange grupper skriver opgave samtidig.

Dernæst er der de ugentlige møder med Alex Farcet, der holder snor i de forskellige teams fremgang. Man skal stå til regnskab, og de kritiske spørgsmål skal stilles. Når teamet de mål, det har sat sig, og hvis ikke, hvad står så i vejen – og hvad vil man gøre for at overkomme forhindringen? Man kan være stor eller lille – det menneskelige behov for at stå til regnskab fornægter sig ikke. Opgaver, som man har svært ved at få hul på, eller som man udskyder med en undskyldning til sig selv om, at andre ting er vigtigere lige nu, får ikke lov til at vokse sig til problemer før der bliver taget hånd om nældens rod. En typisk startup-problemstilling kunne f.eks. være at komme i gang med at forberede Go To Market-strategien og igangsætte kontakten til de første betatestere og potentielle kunder, samtidig med at produktet stadig er under udvikling. Hos teams, der ikke arbejder inden for en ramme som Startupbootcamp, tror jeg, at denne type problematikker hyppigt giver årsag til problemer.

 

Sparringen

En anden ting, der adskiller Startupbootcamp fra andre former for opstartshjælp, er integrationen med startupmiljøet. De fleste af Startupbootcamps korps af mentorer er praktikere, der selv har lanceret succesfulde virksomheder og siddet med de selv samme spørgsmål, som deltagerne kæmper med. Mange af dem er også investorer og andre typer branchefolk med den rette erfaring.

Adgangen til den form for højkaliber-sparring næsten dagligt, direkte på kontoret uden at man som team skal ud og finde de rette folk at spørge, er i den grad med til at øge intensiteten og hældningen på læringskurven. Vores eget team har f.eks. haft kæmpe gavn af at snakke med både iværksættere og konsulenter, der har erfaring med at markedsføre den type produkt, som vi lancerer. Det er uimponeret input fra folk, der er vant til at sidde over for håbefulde iværksættere med nye skæve ideer, og som ikke har behov for at please teamet. Rådene falder kontant, råt for usødet.

Skal man komme med en enkelt anke, så er det, at deltagerne nogle gange næsten ikke har tid til at tale med de mange mentorer, men det må ret beset siges at være et luksusproblem, og det er også sundt at lære at navigere i de nogle gange modstridende råd man får fra kapaciteterne, og vælge sin egen vej i junglen.

 

Investor Day

Det hele fører frem mod la grande finale: Investor Day d. 9. november. Her skal de ti teams på otte minutter pitche deres projekt for investorer – for måske at gøre sig fortjente til en videre dialog og ultimativt selvfølgelig en investering.

Pitchen øves på Startupbootcamp fra første færd, og forfines frem mod Investor Day. Ét er at få styr på sit produkt og markedsføringen af det. Et andet er at stille sig op foran et pengestærkt publikum og tale sin sag. I mit eget team har vi pitchet lidt på skift, både for at alle kunne prøve det, og for at finde ud af, hvem der skal pitche ”når det gælder”. Hvem brænder igennem, når rampelyset er i øjnene, og hvem får solgt ideen uden udenomssnak, men lige til sagen? Hvem kan svare overbevisende på investorernes kritiske spørgsmål – for dem vil man uden tvivl kunne grille en pomfrit sort i på 15 sekunder.

På den måde er Startupbootcamp et helstøbt forløb, der sigter mod at sende deltagerne videre ud i iværksætterlivets barske realiteter, måske med en investor som støtte. Ikke alle bliver til succesfulde virksomheder – herom gør arrangørerne sig ingen illusioner. Men tiden vil vise, om konceptet med de her nævnte ingredienser har fundet nøglen til at hæve succesraten for startups, og måske lagt kimen til en systematik, der kan vinde udbredelse. Jeg håber det.

 

 

 

Kontakt

Jesper H. Andersen

Del indlægget

facebook icon Linkedin icon email icon

Bliv gratis medlem i dag