18 . March , 2009

De nye kom-i-gang-lån til iværksættere

Regeringens forslag til et nyt Kom-i-gang lån skal give iværksættere nye finansieringsmuligheder, kombineret med vejledning ved start af egen virksomhed.

Hvad er kom-i-gang lån?
Kom-i-gang lån vil rette sig mod personer, der ønsker at starte egen virksomhed og har et kapitalbehov på mellem ca. 75.000 kr. og ½ mio. kr. Formålet er, at flere kommer i gang med at starte egen virksomhed.

Hvem vil kunne få kom-i-gang lån?

Det forventes, at der kan udstedes kom-i-gang lån til ca. 400 iværksættere.

Hvem skal udlåne pengene?
Kom-i-gang lån skal udbydes af udvalgte pengeinstitutter, der etablerer særlige filialer med speciale i iværksætterfinansiering. Udover den almindelige bankrådgivning skal iværksætteren have tilbud om rådgivning og sparring – f.eks. om regnskaber, skatteregler og forretningsplan. Kom-i-gang lån er kendetegnet ved, at staten tager en væsentlig del af risikoen.
Opgaven med at formidle den nye type lån bliver udbudt blandt de danske pengeinstitutter, der får tilbudt en lånegarantiordning, hvor staten dækker en væsentlig del af eventuelle tab.
Der afsættes 25 mio. kr. til at gennemføre et pilotprojekt med kom-i-gang lån. Pilotprojektet forventes at kunne finansiere merudlån til iværksættere på ca. 150 mio. kr.

Hvad er DIFs holdning til lånet?

»Det er den rigtige vej at gå, for vi kan konstatere, at kapitalmarkedet ikke fungerer i den tidlige iværksætterfase«, siger Nicolai Seest, formand for Dansk Iværksætter Forening.
»Der er stor risiko forbundet med mange iværksætterprojekter, og bankerne har ikke den store lyst til at investere i små virksomheder, mens de er mest sårbare. Det er en samfundsopgave at sørge for at erhvervslivets vækstlag har gode vilkår. Derfor hilser vi forslaget velkomment.«
»Med hensyn til beløbets størrelse, tror jeg dog, at behovet er langt større end de 150 mio., som forventes afsat. Da muligheden for Vækstkaution under Vækstfonden blev lukket midlertidigt i 2001 på baggrund af ordningens popularitet, skete det, fordi der var givet tilsagn om kaution for 240 mio. Næsten det dobbelte af, hvad der nu afsættes til Kom-i-gang lån.«

Kontakt

Sanne Fandrup

Del indlægget

facebook icon Linkedin icon email icon

Bliv gratis medlem i dag