De offentlige konsulenter der skal hjælpe de danske iværksættere bliver ofte kritiseret for at være ved at falde over hinanden og støtteordningerne være så indviklet, at hverken myndigheder eller virksomhedsledere kan finde rundt i denne jungle af tilbud. Erhvervsfremmesystemet er blevet vidtforgrenet og står overfor en modernisering. Iværksætteren har mødt folketingsmedlemmerne, formand og næstformand fra Erhvervsudvalget Morten Bødskov (S) og Joachim B. Olsen (LA) til en snak om den kommende forenkling af erhvervsstøtten og hvordan Danmark kommer i startup-superligaen.
Af Lone Vibe Nielsen
Uden iværksættere går Danmark en usikker fremtid i møde. Alligevel postes milliarder af offentlige kroner hvert år i et erhvervsfremmesystem uden det nødvendige blik for, hvordan iværksætteriet fremmes. I årevis har politikerne talt om at effektivisere systemet, men i stedet har det vokset sig stadig større, vidtforgrenet og uigennemskueligt for de virksomheder, det oprindeligt er sat i verden for at hjælpe. Kun et fåtal af de mindste virksomheder benytter erhvervsfremmesystemet - endsige kender til det.
Nu er tiden inde til at reformere erhvervsfremmesystemet, så det får langt større relevans for iværksættere og fokus på deres behov, vurderer såvel formanden for Folketingets Erhvervsudvalg, Morten Bødskov (S), som Liberal Alliances iværksætterordfører Joachim B. Olsen. Men mange interesser er i spil, og de to er langt fra enige om, hvordan erhvervsfremmesystemet bør skrues sammen.
Væk med fedtet
Joachim B. Olsen så gerne systemet skåret helt ind til benet, og mere end halvdelen af de knap fem årlige milliarder i stedet bruges på at fremme iværksætternes og de selvstændiges rammevilkår. Morten Bødskov derimod lægger op til en langt mindre revolution, men efterlyser et kritisk blik på systemet og ikke mindst på, hvordan det kan tænkes sammen med eksempelvis uddannelses-, skatte- og erhvervspolitikken i øvrigt, pointerer Morten Bødskov.
”Vi skal klart kigge kritisk på, om vi får nye initiativer, vækst og beskæftigelse nok for pengene. Er erhvervsfremmesystemet målrettet nok eller forsvinder der for mange midler til for mange spændende konferencer om det samme emne? Hvad bliver pengene i grunden brugt på? Vi skal hele tiden huske på, at vi befolkningsmæssigt ikke er større end Hamborg og omegn. Derfor er det vigtigt, at vi prøver at samtænke og målrette de initiativer, vi har,” siger Morten Bødskov.
Spild af milliarder
Faktisk er erhvervsfremmesystemet tæt på af virke mod hensigten, så det snarere fortrænger private virksomheder frem for at hjælpe dem, vurderer Joachim B. Olsen. Det er enormt dyrt og på marginalen får vi alt for lidt ud af det. Den første milliard og måske den næste er formentlig givet godt ud til vejledning og helt lavpraktisk hjælp til at komme i gang. Men de øvrige tre milliarder kunne bruges bedre, understreger han.
”Det er utrolig mange penge, der bliver brugt. Med over 350 aktører har erhvervsfremmesystemet vokset sig så forgrenet og stort, at det ikke længere handler om folk, der starter virksomhed. Det er simpelthen blevet en forretning i sig selv. Der er rigtig mange, der lever af det – og lever godt. Kompleksiteten er enorm, der er dobbeltroller, kommuner og regioner laver det samme, og det fører til et kæmpe ressourcespil. Samtidig fortrænges private aktører fra det marked, der handler om rådgivning og investering. Det er totalt forældet, ” siger Joachim B. Olsen til Iværksætteren. Også Morten Bødskov genkender billedet af et erhvervsfremmesystemet, der er vokset sig stadig større, uden at det nødvendigvis har gavnet virksomhederne tilsvarende eller modsvaret deres behov.
”Det er rigtig mange penge, der bliver brugt på det kommunale, regionale og statslige indsats. Men der er ingen grund til at springe erhvervsfremmesystemet i luften. På mange måder tjener det et rigtig godt formål. Nu skal vi benytte lejligheden til at få skabt bedre sammenhæng mellem udbud og efterspørgsel, eller rettere mellem efterspørgsel og udbud. Det er alt for sjældent, at virksomheder med behov for råd, vejledning, netværk og nye veje til kapital benytter erhvervsfremmesystemet. Og det er en skam,” siger den socialdemokratiske erhvervsordfører.
Respekt for iværksættere
Særligt bør erhvervsfremmesystemet åbne sig og være mere tilgængeligt for iværksættere, pointerer Morten Bødskov. Erhvervsfremmesystemet skal være i stand til at give manden eller kvinden med den lysende ide et skub videre i den rigtige retning. ”Det bør være sådan, at har du en god ide, så har du også et system at spille bold op ad. Iværksættere bør man have den største respekt for. De sætter alt på et bræt. Al opsparing, al energi, al tid. Med fuld power ud over stepperne, forstår jeg godt, at de ikke umiddelbart har tid til at tænke på, hvad et offentligt system kan bidrage med,” siger Morten Bødskov.
Samtidig må erhvervsfremmesystemet i alle dets forgreninger erkende, at det er et problem, at så få aner, hvad de kan bruge det til, pointerer han. ”Iværksætterne skal vide, at der er en hel del kompetencer, som faktisk godt kan hjælpe. Det behøver ikke at være så svært, som de tror. Opgaven må være at bringe folk videre, når de på forskellige niveauer kommer og beder om det offentliges hjælp, ” siger Morten Bødskov.
Også Joachim B. Olsen kan se fornuften at hjælpe iværksættere og erhvervsdrivende på vej. Men som det er nu, har systemet taget overhånd og fortrængt private aktører fra markedet i forhold til rådgivning og investering. Derfor bør det offentlige fylde mindre og det private mere.
Kun behov for lavpraktik
Samtidig er kompleksiteten i lovgivningen på en række områder eksempelvis skat og revision gået for vidt. Svaret på det har så været erhvervsfremmetanken til at gelejde folk gennem systemet. ”Det er ligesom blevet en skraldespand. Når vi på Christiansborg komplicerer tingene, så har vi altid det der offentlige erhvervsfremmesystem til at gøre det enkelt for folk og forklare dem det. Det er en helt forkert tankegang. Helt overordnet burde vi tage fat i, hvordan vi gør lovgivningen mere simpel og så blot have det offentlige erhvervsfremme- system til at hjælpe folk i gang.
Helt lavpraktisk hjælp til at komme igennem komplicerede regelsæt. Så vil jeg hellere bruge alle de penge, man sparer på det til at give nogle bedre rammevilkår for iværksættere, ” siger Joachim B. Olsen. En mulighed kunne være at sætte skatten ned. Ganske vist løser det ikke alle problemer. Men det er et parameter, understreger han.
”Når man har en aktiekultur i Sverige, så handler det selvfølgelig om, at de har en meget lavere aktiebeskatning. Den høje danske aktiebeskatning fremmer selvsagt ikke iværksætterkultur og investeringer. Tværtimod. Det vi taler om i Danmark er, hvilke huslån og prioriteter, vi har. Det er meget få danskere, der taler om, hvilke nye virksomheder de har investeret i, ” siger Joachim B. Olsen.
Nye iværksættermiljøer
Netop i forhold til at fremme interessen for at investere i iværksættervirksomheder glæder de to politikere sig over de mange nye iværksættermiljøer, der skyder frem landet over faciliteret af store danske virksomheder. Eksempelvis Danske Banks The Hub. Samtidig er Morten Bødskov gerne, at pensionskasserne og uddannelsesinstitutionerne fik en mere offensiv rolle i forhold til at styrke dansk iværksætteri.
”Der sker spændende ting på det private marked i forhold til risikovillig kapital, hvor flere af bankerne er begyndt at lave deres egne hubs for iværksættere. Her kunne pensionskasserne også i fremtiden blive en vigtig aktør. Det kunne være fedt, hvis pensionskasserne gik aktivt ind i eksempelvis at fremelske klynger for erhvervsprofiler rund omkring i lokalmiljøerne, bidrog til en egentlig offensiv iværksætterpolitik og skabte stabilitet omkring de her udviklingsmiljøer,” siger Morten Bødskov.
Selvstændighed i folkeskolen
Styrket iværksætteri forudsætter også et tættere samspil mellem erhvervsliv og uddannelsesinstitutioner. Der er brug for et opgør med silotænkningen. Erhvervsfremme skal ses langt bredere end erhvervsfremmesystemet, pointerer han.
”Langt, langt hovedparten af vores virksomheder er små og mellemstore, og international set har vi et højt vidensniveau med tætte bånd til flere af vores universiteter. Nogle gør det langt bedre end andre i dialogen og samarbejdet med det lokale erhvervsliv. Så der er plads til forbedringer. Konkret arbejder Socialdemokratiet med at gøre det lettere at tage sin bachelor i samarbejde med en virksomhed, ” siger Morten Bødskov. Tanken om at fremme iværksætteri via uddannelsessystemet bakkes op af Joachim B. Olsen – og det bør ske allerede i folkeskolen.
”Folkeskolen er præget af en veludviklet lønmodtagertilgang. Vi uddanner primært eleverne til at blive lønmodtagere. Da jeg gik i skole, beskæftigede man sig slet ikke på noget som helst niveau med at stifte virksomhed. Det skal ind i folkeskolen. Også når det handler om håndværk. På samme måde skal iværksætteri og samarbejde med virksomheder belønnes senere i uddannelsessystemet, siger Joachim B. Olsen.
Udvalg med bud først i 2018
Kort efter at regeringen sammen med Dansk Folkeparti var blevet enige om erhvervs- og iværksætterpakken nedsatte erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) i juni sidste år et udvalg bestående virksomhedsledere og eksperter, der med Claus Juhl som formand skal udvikle en model for en reform af erhvervsfremmeindsatsen. ”Regeringen ønsker at forenkle erhvervsfremmesystemet, så det bliver nemmere og mere overskueligt at anvende for iværksættere og virksomheder,” understregede Brian Mikkelsen.
Samtidig skal systemet bedre og mere effektivt understøtte vækst og virksomhedernes behov, og den omstilling kræver grundig forberedelse, fastslog erhvervsministeren. Meldingen kom efter, at konsulentrapporten fra Mckinsey ”Eftersyn af erhvervsfremmeindsatsen” havde vist, at det er alt for svært for virksomhederne at finde rundt i indsatsen og derfor ikke får tilstrækkeligt udbytte af erhvervsfremmesystemet.
Tid til handling
”Når udvalget har afrapporteret, håber jeg på politisk opbakning i kommunerne, regionerne og Folketinget til en ambitiøs og sammenhængende reform af erhvervsfremmeindsatsen. Det skal være slut med, at offentlige aktører falder over hinanden og opdyrker overlappende indsatser. Det er virksomhederne ikke tjent med,” pointerede Brian Mikkelsen. Så efter mange års tilløb er tiden inde til handling, vurderer såvel Morten Bødskov som Joachim B. Olsen.
”Nu skal der ske noget – og alle siger, at de gerne vil. Men der er også mange interesser i spil og mange organisationer som er en del af – og har interesser i det her system. Så jeg er positiv i den forstand, at det kommer til at trække i den rigtige retning. Vi kommer til at bruge færre penge på erhvervsfremmesystemet. Det kommer nok til at blive lidt mere gennemskueligt, og der bliver lyttet mere til virksomhederne og deres behov. Men der er stadig langt til min version,” siger Joachim B. Olsen.
Forenklingsudvalget blev nedsat med et kommissorium med fem principper for udvalgets forslag til en enklere organisering af indsatsen: Erhvervsfremmeindsatsen skal tilrettelægges efter virksomhedernes udfordringer og behov. Virksomhederne skal møde et enkelt erhvervs- fremmesystem med få aktører og uden overlappende indsatser på tværs af den offentlige sektor. Der skal være en stærk sammenhæng og få koordinerende organer på tværs af de offentlige indsatser.
Varetagelsen af højt specialiserede indsatser, som kapitalformidling og eksportfremme, skal konsolideres fra decentrale niveauer til det statslige niveau. Administrationen af indsatsen skal effektiviseres, herunder ved inddragelse af digitale løsninger.
Forenklingsudvalget blev nedsat med et kommissorium med fem principper for udvalgets forslag til en enklere organisering af indsatsen:
Erhvervsfremmeindsatsen skal tilrettelægges efter virksomhedernes udfordringer og behov.
Virksomhederne skal møde et enkelt erhvervsfremmesystem med få aktører og uden overlappende indsatser på tværs af den offentlige sektor.
Der skal være en stærk sammenhæng og få koordinerende organer på tværs af de offentlige indsatser.
Varetagelsen af højt specialiserede indsatser, som kapitalformidling og eksportfremme, skal konsolideres fra decentrale niveauer til det statslige niveau.
Administrationen af indsatsen skal effektiviseres, herunder ved inddragelse af digitale løsninger.
