Det store marked for sexlegetøj, der for alvor er eksploderet efter bøgerne og filmen ”50 shades of Grey”, har givet iværksættervirksomheden Scandia Trading ApS så meget vind i sejlene, at de nu går ind i Tyskland og har fået deres første investor ombord.
Sexlegetøj er hot! Den tid er for længst forbi, hvor sexlegetøj var noget især mænd købte i snuskede sidegadebutikker, hvor der også blev vist pornofilm i baglokalet.
I dag er markedet vendt og især henvendt til kvinder. Væk er de gamle plastikdildoer og de lumre salgssteder. I stedet er salget flyttet på nettet, hvor man kan se på de mange forskellige typer sexlegetøj i ro og mag og få indkøbet leveret direkte hjem til privaten.
Et marked med stor vækst
At sexlegetøj i dag er en stor forretning fandt den 26-årige, revisoruddannede Michael Peter Hansen fra Padborg hurtigt ud af, da han for efterhånden 4 år siden købte domænenavnet sexshop.dk af en bekendt. Fra en omsætning i starten på under 10.000 om måneden, er firmaet Scandia Trading, der står bag sexshop.dk, vokset til i dag at omsætte for lidt over en million hver eneste måned.
Populariteten fik et ekstra nøk opad efter først ”50 shades of Grey”-bøgerne og siden filmen for alvor fik sexlegetøj – og især bondage og SM – på alles læber.
”Det var helt klart især filmen, der fik salget til for alvor at eksplodere. For i dag er det lige så naturligt at købe sexlegetøj som en ny computer eller en husholdningsmaskine”, fortæller Michael Peter Hansen.
Går ind i Tyskland og får investor
Populariteten betyder, at der sendes over 3.000 pakker med sexlegetøj fra firmaets hovedkontor i Padborg og her er der allerede gang i planerne om en udvidelse. For firmaet har netop åbnet en tysk udgave af deres online-forretning – og her går salget strygende.
Den tyske satsning og den kommende udvidelse af lagerlokalerne har samtidig betydet, at Scandia Trading har fået sin første investor ombord, der har skudt et større millionbeløb ind i forretningen. Sammen forventer de, at de kan gentage den succes, sexshop.dk har oplevet herhjemme.
”Samarbejdet med vores investor har givet os den fornødne ro til at kunne foretage en satsning, som den vi er i gang med i Tyskland. Samtidig har vi fået nogle nye og meget kompetente kræfter ind, som vi kan spare med i hverdagen. Det har virkelig givet hele forretningen et løft.”, fortæller Michael Peter Hansen.