Et kundekartotek med mere end 570.000 virksomheder. Det er, hvad det nye program VikoSys, Virksomheds Kontakt System kan tilbyde. Programmet er udviklet af Trisect Development, og programmet er især tænkt som en hjælp til nye iværksættere. VikoSys er nu klar til lancering efter grundig udvikling og finpudsning. IT-virksomheden Trisect Development glæder sig til at kunne tilbyde den nye service, programmet giver, til iværksættere og SMV’er.
Udviklet udfra efterspørgsel Allerede inden programmet er lanceret, har Jens Chr. I. Thomsen, der er ejer af virksomheden Trisect Development i Skærbæk, modtaget mange positive tilkendegivelser af programmet fra iværksættere og SMV’er, der har haft brug for et program til at holde styr på nye potentielle og eksisterende kundekontakter.
"Med VikoSys får jeg et program, der kan holde styr på, hvilke virksomheder jeg har kontaktet, hvad de har svaret, og hvor stor sandsynligheden er for, at virksomheden bliver til en kunde," siger Lisbeth Oxholm, ejer af Oxholms i Løgumkloster.
Vejen til nye kunder bliver lettere Det nye program gør den ellers til tider lidt ustrukturerede første kundekontakt enklere og mere effektiv. I VikoSys er alle virksomheder delt ind i de fem danske regioner, og brugeren kan søge på nye virksomheder både indenfor branche og by, men det er ikke den eneste brugbare egenskab. "Brugeren kan oprette individuelle og målrettede brevskabeloner som flettes med virksomheds data og løbende holde sin kontakt med de mange virksomheder ajour. Det giver en rød tråd i kommunikationen og et godt overblik for brugeren af programmet. Desuden kan man sætte påmindelser op til sig selv, for eksempel om hvornår man skal tage kontakt til en virksomhed igen," siger Jens Chr. I. Thomsen.
For at fuldende brugervenligheden af det nye program er der udviklet en supplerende hjemmeside, www.vikosys.dk.
For yderligere information om VikoSys kontakt Jens Chr. I. Thomsen. Tlf: 5050 3009, mail: jens@trisect.dk