Bliv en del af verdens største iværksætteruge og eksponér din virksomhed
Opret events, fejr iværksætteri og skab unikt netværk
Nedtællingen til Global Entrepreneurship Week Denmark er i fuld fart - og du kan selvfølgelig blive en del af det verdensomspændende netværk. GEW afholdes af mere end 200 lande med 250.000 deltagere i Danmark.
Global Entrepreneurship Week finder sted i november hvert år over hele verden. Det verdensomspændende initiativ fremmer entreprenørskab og vækst globalt - og i år sætter vi fokus på skaberlysten og de mennesker, der udfordrer status quo og skaber de innovative løsninger, som samfundet hungrer efter.
Brug vores initiativer og se, hvad der sker i dette års iværksætteruge.
Odense: Torsdag d. 16. november
Kom med til fejringen af ungt iværksætteri og et brag af et finalshow
Går ikke glip af årets helt store iværksætterfest, når vi hylder ungt, løsningsorienteret og nytænkende iværksætteri i alle dets facetter.
Forvent intet mindre end en perlerække af underholdende, inspirerende og spændende talere, cases og sceneinterviews. Bliv blandt andet klogere på fremtidens teknologiske univers, når Meta indtager scenen, eller spids dine ører når Mads Lorentzen fortæller om HumAIds iværksætterrejse mod digitale tegnsprogsoversættelser.
Eventet er gratis at deltage i, og det er åbent for alle, der er nysgerrige på ungt iværksætteri og fremtidens løsninger. Eventet afholdes i Jyske Bank Arena i Odense.
Odense: Uge 46
Årets hovedevent: innovationskonkurrence for studerende og iværksætteraspiranter
Til vores event “48-timers Udfordringen” slår vi d. 13. november dørene op i Odense og inviterer alle, der er interesserede i at forme fremtidens samfund med til en hyldest af iværksætteri.
I løbet af 48-timer skal der udtænkes nye løsninger inden for nogle af velfærdsstatens helt kritiske områder - nemlig sundhed, uddannelse og ældrepleje. Danske Iværksættere og UCL & Odense Iværksætterservice inviterer derfor i samarbejde både studerende og iværksætteraspiranter med til vores innovationskonkurrence, hvor der er attraktive præmier på spil, og en jury af fagfolk inden for velfærdsstatens områder, innovation og teknologi vil udpege den bedste løsning.
Lyder det spændende?
Opret og del dine events på GEW.dk
Brug vores netværk
Anvend vores platform til at markedsføre dine events og nå ud til endnu flere mennesker. Den landsdækkende indsats er for iværksættere af iværksættere - og i år sætter vi særligt ild til den lokale markedsføring af de lokale arrangementer.
Vi tilbyder en unik chance, hvor du kan oprette og fyre op under dine events og derved bruge gew.dk som tilføjelse til din egen platform. Du får med andre ord mikrofonen og en mulighed for at række ud i vores netværkspulje.
Det er gratis at oprette events og for alle, der kæmper for at skabe gode rammer og muligheder inden for iværksætteri.