Hvad er sikrest at satse på i fremtiden – eksport til Holland, eller eksport til det centrale Afrika eller Indonesien? Klart de sidstnævnte lande, mener adm. direktør Axel Olesen fra Institut For Fremtidsforskning. Påstanden fremsætter han må instituttets store konference ”BeyondBRIC”, foran et par hundrede konferencegæster. Han indrømmer, at han smørrer tykt på – ”men der er lidt sandhed i det,” vedholder han.
Lad os håbe det. Det er nemlig derfor, vi er samlet i Den Sorte Diamant i København – for at få et glimt af fremtiden, som vi kan styre vores virksomheder efter, som en anden ledestjerne. En fremtid, der er så nær, at den allerede har været nutid i nogen tid:
”Det er ikke bare teori. Vinden er skiftet. Placerer man sig i Danmark eller Europa, så er væksten andre steder, end der, hvor vi ville synes det var lettest, den var. Alle andre steder en vores nærområde,” siger Axel Olesen.
”Det er alvor. De år, vi oplever nu, i kølvandet på finanskrisen, er skelsættende. Når vi husker tilbage på dem vil vi sige, at der skete virkelig noget. Vi ændrede retning. Vi vil i hvert fald ikke sige, at de var kedelige. Det her er et tidspunkt, hvor det handler om ikke alene at gøre meget, men også at gøre det rigtige.”
Vi er ikke magtens centrum
Problemet er ikke så meget de svimlende vækstrater, der ses i de opkommende markeder. Snarere er kernen, at vi her i Europa er gået i stå. Sat af toget.
”Et voksende antal mellemindkomstlande, som har adgang til nogenlunde samme teknologi som os, når et niveau, hvor de kan vokse meget hurtigt. Det er ikke kun noget, de konfucianske økonomier har været i stand til. Også latinamerikanske og afrikanske lande er med. Derfor er det vigtigt at ændre billedet af, hvordan verden ser ud. Køb et Asien-centreret verdenskort, og hæng det op på jeres væg. Det siger noget om, hvor Danmark ligger – det er muligt, vi har udkantsproblemer i Danmark, men vi er også en udkant i det her. Hvis verden var Danmark, så var Danmark Thy. Vi er ikke i magtens centrum – det er noget mere ferieorienteret. Vi skal ændre vores mentale billede, og det er svært, for vi er vokset op med noget helt andet,” dundrer Axel Olesen fra talerstolen, så man kryber lidt længere ned i sædet.
At det gælder om at komme i gang med at vende skuden, hvis ikke vi i fremtiden skal ende med store fremtidige underskud på de offentlige finanser, er Axel Olesen ikke ene om at påpege. Men modsat den kørende politiske diskussion om, hvor vi skal sparre, peger han på en løsning i form af øget eksport.
”Danmarks eksport til BRIK-landene var i 2009 på 25 mia. kr., med Kina som den største aftager. Det svarer til eksporten til Holland. Der er over 2,5 mia. indbyggere i BRIK, og der er 16 mio. i Holland,” siger Axel Olesen, og tilføjer, at vi sælger tre gange så meget til Sverige som til BRIK-landene.
”Tager vi Next Level-lande med, som Goldmann Sachs grupperede som næste bølge, så er det et halvt Holland. Så der er noget at gøre, mildest talt.”
Afrika er overset
”Next Level”-landene er en af konferencens grundpiller. BeyondBRIC handler som navnet lægger op til også om at se ud over de lande, vi først får øje på når vi tænker nye vækstcentre – Brasilien, Rusland, Indien og Kina (”BRIK”). De næste 11 lande på Goldman Sachs liste er Bangladesh, Ægypten, Indonesien, Iran, Sydkorea, Mexico, Nigeria, Pakistan, Filippinerne, Tyrkiet og Vietnam. Ser man på listen over de 40 hurtigst voksende lande i verden, er lande som Botswana, Libyen, Panama, Peru, og Den dominikanske Republik højere på listen end nogen af BRIK-landene. Kina ligger nr. 8, Indien nr. 18, og Rusland og Brasilien er slet ikke med på listen.
”Afrika er overset, men det bør det ikke være. I East African Community ser vi en massiv forbedring af den økonomiske situation med nogle kommende løveøkonomier, der er hurtigt voksende.”
Det er vel og mærke lande, vi kan kommunikere med på engelsk og uden tidsforskel. Men kan vi sælge noget til dem? Kan vi sælge noget til nogen som helst?
”Vores konkurrenceevne er dårlig. Lønkonkurrenceevnen er svækket med ca. 35 pct. siden 2000, og det giver nogle store udfordringer. Men til trods herfor kan man se, at også under krisen er vores eksport til Kina steget systematisk. Også sammenlignet med eksporten til USA. Ikke fordi kineserne har større købekraft pr. næse, ikke endnu, men de har brug for vores produkter og er interesseret i dem på en anden måde, end amerikanerne er.”
Scenarier
Intet i denne verden er sikkert, og det gælder som bekendt i særdeleshed fremtiden. Den fremtid, han tegner op, er måske sandsynlig, ”men det kan gå anderledes,” siger Axel Olesen og opfordrer tilhørerne til at tænke i scenarier. Vil de fremadstormende markeder fortsætte med at have høj vækst? Kan Kina holde dampen oppe? Og kommer der reformer i vesten, som gør, at vi får en anden fremtid end den, vi er ved at indstille os på?
”I standardprognosen har vi 2 pct. vækst i Vesten, og 6 pct. i emerging markets. Men det kan sagtens være, det bliver 0,5 pct. vækst i Vesten – eller 3 pct. Med 3 pct. vækst, så går det dårligt i emerging markets, og med 9 pct. så går det godt, men faktisk ikke endda så godt som det går for Kina i dag. Gang op med ti år og se så, hvordan tingene kan være rykket rundt i verden, som de jo også er blevet de sidste ti år. I værste fald er det 5 pct. vækst i vores del af verden, og 137 pct. i emerging markets. Det er måske ikke lige sandsynlige scenarier, men verden kan se meget anderledes ud på relativt kort tid.”
