Tiderne hvor rektor hæver øjenbrynet og med formanende stemme brøler, at man skal passe sin skole, ellers ryger man ud, er ved at blive afløst af et nyt mantra. På Niels Brock handelsskole i København ser man ikke blot igennem fingre med, at de studerende bruger tid på at starte eget firma mens de læser – man opfordrer dem ligefrem til det. Og oppe under loftet i skolens iværksætterhus på Blågårdsgade på Nørrebro er der syn for sagn: Her ligger inkubatoren, hvor iværksættere kan leje sig ind for at afprøve, om ideerne holder vand. Det har over 45 iværksætterspirer takket ja til – trods barske betingelser.
”De må være her tre måneder ad gangen, og det indgår vi en kontrakt om. Derefter har de en samtale,” siger udviklingschef Pernille Berg, der er en af hovedkræfterne bag inkubatoren.
”De betaler ikke husleje – den er EU-sponsoreret – men de skal holdes op mod noget, for det kan være svært at strukturere hverdagen når man læser samtidig,” siger hun.
Til gengæld er fordelene ved at holde til i miljøet indlysende:
”Man er meget alene, hvis man er ene om ideen. Det er rart at være en del af et miljø, hvor der er fokus på iværksætteri, for det er svært for en studievejleder og lærer at vejlede i.,” siger Pernille Berg.
Det er da også disse ting, der fremhæves af beboerne: At få noget struktur på, at have nogle at vende det med og et sted at komme hen, at blive holdt op på noget og få faglig sparring til sit projekt.
”Sidste uge havde vi en workshop med tre jurister, og taget var ved at lette. Vi har også erfarne iværksættere inde, så de kan møde dem og se, at det kan lade sig gøre. Det motiverer ekstremt meget.”
Iværksætterhuset har allieret sig med store, garvede virksomheder, så det med Pernille Bergs ord ”ikke kun er undervisere, der skal dømme om en potentiel succes”. Iværksætteri er nemlig ikke altid det element, der vejer tungest i en traditionel lærers mindset.
”Vi ser, at iværksætterne bliver succesfulde her, fordi de får sparring og rollemodeller, og kan bruge det netværk vi har.”
Man kan anspore
Når Niels Brock går så helhjertet ind for uddannelse af iværksættere, er det fordi skolen ønsker at tage sin del af ansvaret for nationens fremtid.
”Ligegyldig hvor man kigger hen i verden, vil man gerne have en entreprenant befolkning. Hele verden er politisk optaget af at skabe mennesker med et entreprenant mindset. Det er vi optaget af på Niels Brock. Vi vil gerne komme med vores beskedne bidrag til, at Danmark kan bevare sin position – det er jo ikke nogen naturlov, at vi har den,” siger Niels Brocks direktør Anya Eskildsen.
”Det er nødvendigt at uddanne de unge mennesker til de udfordringer, de står over for globalt, og finde ud af, hvad vi skal leve af på den lidt længere bane – hvilke job, der vil opretholde en høj løn,” siger hun.
Her spiller iværksætteriet en central rolle.
”Nogle er født med iværksættergenet, men vi tror på, at man også kan motivere og anspore til at se muligheder og sætte i værk – også selv om man er i et ansættelsesforhold. Og skal de unge få lysten, har vi en unik mulighed mens de læser.”
Anya Eskildsen drager paralleller til skihop: Skal man først i gang, når man tjener penge, er hoppet stort. Men så længe man er på den lille skihopbane, er hoppet mindre.
”Det er vigtigt, at vi giver dem det entreprenante i stedet for at pille det ud af dem. Mange går rundt med en lille spire, men i løbet af uddannelsen bliver de bedre og bedre til at se barrierer og faldgruber. Vi spørger i stedet, hvad der holder dem tilbage.”
Alle behøver ikke starte
Man behøver ikke læse på Niels Brock for at få plads i Inkubatoren, og aldersmæssigt er spændet bredt. De fleste er 20-25 år, men der er også iværksættere fra Niels Brocks elitegymnasium på 16 år, ligesom der har været beboere på 40.
”De unge mennesker sidder her og får erfaringer, og finder ud af, at det her er livet for mig. Andre vil bare gerne være med, men har ikke lyst til at starte selv. Men eksisterende virksomheder har også brug for entreprenører, så det er ikke et succeskriterium, at de alle skal starte. Derimod skal de gå herfra med et entreprenant mindset, så de hele tiden kan tænke – kan det gøres anderledes.”
Men hvad hvis forretningen går så godt, at iværksætteren helt mister lysten til uddannelse? Her må Anya Eskildsen holde fast i, at uddannelse er godt:
”Ingen analyser peger i retning af, at uddannelse skader dig. Det er en fare, at de stopper før tid, men Lars Larsen kunne sikkert ikke have klaret sig i dag med syv års skolegang,” mener hun.
”Vores anbefaling er, at de tager den færdig, men det kan godt være over flere år. Og de kan f.eks. skrive speciale omkring deres egen virksomhed.”
Case: Et springbræt til at komme videre
Morten Krarup Kristensen er ved at starte firma inden for branding og marketing. Han er endnu ikke optaget i inkubatoren, men kommer alligevel i det åbne miljø og giver en hånd med. Han ser mange fordele ved at sidde i inkubatoren:
”Det er hyggeligt. Netværket er kæmpe, og så kan man trække på de andre virksomheder heroppe. Det synes jeg, er spændende. Jeg kan også hjælpe mange af dem,” siger han.
Hans eget firma skal fungere som et springbræt til at komme i gang med andre ideer. Det er også en del af tanken med at sidde der:
”Jeg er også kommet for at få flere ideer, og møde nogle at gøre det sammen med.”
Læs mere
www.brock.dk/ivaerksaetterhuset
