Hvis man ikke lader sig overbevise af væksttal og statistik, kan man bare se på trafikken og nybyggeriet i hovedstaden Nairobi. Overalt skyder kontorhuse, boligbyggeri og butikscentre op. Vejene er fyldt med nye firehjulstrækkere, farvestrålende busser – de såkaldte matutus – lastbiler, taxaer og smarte små personbiler.
Johnni Kjelsgaard har boet i Afrika i otte år og kalder sig “corporate adventurer”. Han tog til Uganda i 1999 og startede en IT-virksomhed med et par studiekammerater fra den internationale studenterorganisation AIESEC. Ventureselskabet 2M leverede virksomhedens venturekapital, men da 2M krakkede i 2002, bestemte Johnni Kjelsgaard sig for at starte et nyt firma med base i Kenya. Firmaet hedder Growth Africa, som tidligere var holdingselskab for IT-virksomheden.
“Jeg besluttede at stille min indsigt og erfaring til rådighed for danske virksomheder, der vil etablere sig i regionen,” fortæller Growth Africas direktør, der på femte år rådgiver om forretningspotentialerne i Østafrika.
Den dag, vi besøger virksomheden, fejrer Johnni Kjelsgaard og to medarbejdere Growth Africa partner Patricia Jumis 30 års fødselsdag. Hun er om kort tid på vej til Danmark som MBA-stipendiat finansieret af Danidas nye Emerging Leaders Program. Ligesom resten af Kenya er der gang i hende. Ikke så mærkeligt at Johnni Kjelsgaard er en glad mand. Hans budskab er, at der er gode forretningsmuligheder for den eventyrlystne iværksætter:
“Med en økonomisk vækst på godt 6 pct. om året de sidste tre år, er der næsten uanede muligheder her i landet,” siger Johnni Kjelsgaard med henvisning til den kenyanske regerings tal og IMF’s prognose for 2007.
“Her er virkelig penge at tjene. Return on investment er ifølge FN og UNCTAD næsthøjest efter Latinamerika og foran Asien. Økonomien i Nairobi er vokset med 50 pct. de sidste tre år.”
Det lyder forjættende og til spørgsmålet om politisk uro i forbindelse med valget i december 2007, kan nå sætte en dæmper på den økonomiske optimisme, svarer Johnni Kjelsgaard:
“I afrikansk sammenhæng er Kenya et meget stabilt land. Oppositionen er splittet og så længe den er det, sidder regeringen trygt i det. Kun marginale figurer i kenyansk politik er interesseret i at destabilisere landet ved for eksempel at opildne til etniske konflikter. En slem tørke kan påvirke økonomien, men kun i begrænset omfang.”
Før vi kan nå at spørge, om det er vanskeligt at starte som iværksætter, punkterer han forestillingen om Kenya som et bureaukratisk og besværligt tredjeverdensland for forretningsfolk:
“Et almindeligt firma, der ikke kræver specielle licenser, kan sættes op på mellem 30 og 45 dage. Det er ikke så hurtigt som i Danmark, men langt fra de mareridtsagtige scenarier, folk forventer. Hvad angår korruption forventer visse bureaukrater bestikkelse, men vi har f.eks. aldrig nogensinde gjort det. For 100.000 danske kroner kan man starte en sund, lokal servicevirksomhed i et kontor med en lille håndfuld medarbejdere. Man kan køre i seks måneder uden omsætning og stadig betale alle omkostninger.”
Hvis man vil starte en produktionsvirksomhed, tager det, ifølge Growth Africas direktør, mellem seks og ni måneder at arbejde sig igennem godkendelse hos Kenyas Bureau of Standards, indhente ISO-licens og f.eks. en Environmental Impact-vurdering. Kenya giver god adgang til det regionale marked via medlemskab af EAC, East African Community og COMESA, Common Market for Eastern and Southern Africa.
IT boom
Et af Kenyas vækstområder er informations- og kommunikationsteknologi. I løbet af det kommende år vil Østafrikas internetforbindelser være baseret på fiberoptisk søkabel i stedet for, som nu, satellit. Det vil sænke prisen og forbedre kvaliteten:
“Der er i øjeblikket omkring to millioner internetbrugere i Kenya, og markedets gæt er, at det vil vokse til mellem fem og ti millioner brugere inden for de næste tre år,” siger Johnni Kjelsgaard.
“Det vil være at sammenligne med den udvikling, der har været inden for mobiltelefoni. Her gik man stort set fra nul brugere i 2001 til to tredjedele af Kenyas 35 millioner store befolkning i 2007. Mens alle ikke vil eje en computer, er internetcafeer allerede meget populære blandt aldersgruppen 15 til 25 år. Tænk på, at 70 pct. af befolkningen er under 45.”
“Der er et stort potentiale med hensyn til levering af indhold til mobilindustrien, men også computerindustrien mere generelt. Mange af de services og produkter, som vi kender i Danmark, f.eks. dating-sites, jobdatabaser og søgemaskiner eksisterer ikke i dag.”
Landbrug en anden interessant sektor for iværksættere. Kenya har et meget veludbygget landbrug og er verdens største eksportør af te, afskårne blomster og stoffet pyrethrum, som bruges i naturinsektspray. Ifølge Johnni Kjelsgaard er de bedste forretningsmuligheder dog inden for alternative afgrøder som f.eks. kakao og vanille.
Anden arbejdsetik
Den største hurdle for iværksættere i Kenya er at finde den rette, motiverende ledelsesstil. Folk er relativt veluddannede, men arbejdsetikken er en anden:
“Folk er ikke så disciplinerede som i Danmark og arbejde bliver ikke opfattet som det vigtigste i et menneskes liv. Det er altafgørende at sætte dig ind i dine medarbejderes virkelighed og forstå, hvilken motivation, de har brug for. Det går ikke at kalde folk dovne, som nogle forretningsfolk gør det, når de vestlige ledelsesprincipper ikke duer, “ understreger Johnni Kjelsgaard.
Alt det, som er hverdag i Danmark, såsom faste mødetider, faste frokostpauser og tilstedeværelse på arbejdspladsen i arbejdstiden kan man ikke tage for givet i Kenya. Growth Africa anbefaler iværksættere at udarbejde meget konkrete medarbejderkontrakter, hvor det klart fremgår, hvilke forventninger, virksomheden har til den enkelte medarbejder, og omvendt. Det ved Growth Africas direktør af bitter erfaring:
“De designere og programmører, der var ansat i vores IT-firma, var væk en tredjedel af tiden. Som leder følte jeg mig dybt krænket over det. Når jeg gjorde mine medarbejdere opmærksomme på, at arbejdstiden var fyrre timer om ugen fra otte til fem, sagde de, at det var helt normalt at være væk, og at de sagtens kunne indhente den tabte arbejdstid. Men det kunne de ikke.”
Derfor er det vigtigt at formulere kontrakterne helt ned i detaljen:
“Det kan være vigtigt for eksempel at skrive ”Du må ikke modtage mobile opkald, og hvis du skal modtage besked, må det ikke vare længere end to minutter. Så må du ringe tilbage i din frokostpause.” Det virker provokerende, at det skal formuleres sådan, men så er der rene linier og ingen problemer,” siger Johnni Kjelsgaard.
Samarbejde i stedet for velgørenhed
Kenyas per capita BNI på 530 dollars (2005) dækker over store modsætninger. I Nairobi er der et voksende mellemlag, der tjener gode penge, kører rundt i nye biler og mødes over en kaffe latte i frokostpausen på smarte cafeer. Men i den kenyanske hovedstad findes samtidig Østafrikas største slum, Kibera, hvor prisen på en kaffe latte (ca. 10 kroner) kan brødføde en familie en hel dag.
De store modsætninger afspejler sig i lønniveauet. Tjenestepiger, der bor i Kibera, får hvad der svarer til 500 kroner om måneden. Direktører for store og mellemstore virksomheder tjener det samme som i Danmark, mens mellemledere tjener cirka halvdelen og specialister en tredjedel. For ufaglærte og daglejere er lønnen mellem en tiendedel og en tredvtedel af danske lønninger.
Men man skal ikke etablere forretning i Østafrika af velgørenhed overfor den tredje verden eller fordi man har ondt af afrikanerne, pointerer Johnni Kjelsgaard. Den tankegang kan man godt droppe:
“Kom dog ned og lav noget sammen med afrikanerne i stedet for. Med gejst og eventyrlyst kan man på en sjov og anderledes måde tjene gode penge på sigt.”
Seneste nyt
Danske Iværksættere inviterer til politisk topmøde i Bruxelles
