Ventureselskab med kloge penge

Der er behov for venturekapital i det tidlige segment, mener direktør Jakob Sand fra det nyetablerede ventureselskab Capital+, der blev stiftet lige før sommer.
”Over de sidste fem år har de klassiske ventureselskaber fordoblet investeringsstørrelsen til typisk mellem to og tre millioner euro. Og business angels investerer typisk en halv million kroner. Imellem de to størrelser er der ikke rigtig nogen tilbud,” siger han.
Derfor går Capital+ nu på markedet med et tilbud om at investere mellem én og tre mio. kr. i iværksættervirksomheder med stort potentiale – en investering, som kobles med erfaringen fra de mange investorer, som Capital+ har hentet sine penge fra.
”Det er ikke bare os i management-teamet, men også investorerne som udgør vores ressource. Kobler vi den erfaring med kapitalen og iværksætternes ideer, tror vi at det kan gøre en kæmpe forskel,” siger han.
Capital+ har foreløbig rejst 10 mio. kr. fra omkring 50 private investorer, og er ved at gøre klar til at hæve kapitalen til 30 mio. kr. Målet er et samlet kapitaltilsagn på 150 mio. kr., som skal indhentes via en række aktieudvidelser.
”Investorerne er folk, som er aktive i erhvervslivet og som kan gøre en forskel i det praktiske. De fungerer som vores øjne og ører,” fortæller Jakob Sand.
Det står i modsætning til de traditionelle ventureselskaber, hvor pengene typisk kommer fra institutionelle investorer som f.eks. pensionskasser.
Foruden at det giver en anden tilgang og nogle andre kompetencer at bidrage med, skaber de mange private investorer et fornuftigt dealflow.
”Vi får allerede mere end én henvendelse om dagen, og over 30 pct. kommer fra selskabets investorer. Det er langt over brancheniveau. Men hvis du havde investeret i Capital+ og hørte om en iværksættervirksomhed med behov for en investering, hvor ville du så sende dem hen?”

Højrisiko investeringer
Når Capital+ investerer i iværksættervirksomheder, bruger de ressourcer på at møde teamet.
”Det skriftlige yder ikke altid ideerne retfærdighed,” siger Jakob Sand.
Officielt regner han med, at halvdelen af investeringerne går skidt, 30 pct. kommer i mål, og resten kommer til at trække læsset, men tallet er lige så meget sat for at signalere over for investorerne, at der skal tages en risiko.
”Vi håber jo, at alle går godt, og vi holder møde med iværksætterne hver eneste uge, og hjælper dem med det, vi kan. Men private investorer som sætter sine penge i Capital+ skal være klar over, at det ikke er som at tegne en almindelig aktie i en større dansk koncern. Det er mere højrisiko.”
Capital+ fokuserer på vækstområderne it og telekommunikation, nærmere specificeret software som en service (altså løsninger, der giver adgang til software, som en service over internettet), radikale nye internetbaserede løsninger, underholdning (f.eks. spil) og mediatorer og aggregatorer (f.eks. hjemmesider, løsninger og portaler der skaber forbindelse mellem udbud og efterspørgsel).
Målet er at erhverve omkring 30 pct. af porteføljeselskabets egenkapital i første investering, med en investeringshorisont på 2-4 år.
”Hvis du køber f.eks. 70 pct. på et tidligt tidspunkt, så mister iværksætterne noget af deres motivation. Man skal have respekt for, at de skal have den største del af kagen. Men det er ikke unikt for Capital+,” forklarer Jakob Sand, der selv har været iværksætter to gange, og været igennem hele møllen med investor og salg af virksomheden.
Til gengæld er det unikt, at investorerne står klar på sidelinien til at smøge ærmerne op, når Capital+ finder en virksomhed at investere i. Første investering blev annonceret i starten af juli, og den heldige virksomhed var firmaet InShare, der laver software til mobiltelefoner.
”Da vi investerede i InShare kom der på en under en time henvendelser fra fem af vores investorer, som gerne ville bidrage med deres erfaring,” siger Jakob Sand. Det på trods af, at investorerne ikke har indflydelse på, hvilke iværksættervirksomheder, der investeres i.
Målet er i første omgang, at Capital+ skal eksisterer i seks år, og derefter vil der blive taget stilling til, om selskabet skal videreføres.
”Venturefonde går enten rigtig godt eller relativt dårligt. Der er få, der ender i midten,” konstaterer han.