Leasing er en populær finansieringsform i Danmark. Hvert år beløber nysalget af leasingkontrakter sig til 20-25 milliarder kroner, og det betyder at en betydelig del af de investeringer, som erhvervslivet foretager i produktionsudstyr og driftsmateriel, finansieres ved leasing.
Princippet er sådan set simpelt nok – man får rådighed over det udstyr, man skal bruge, og betaler en månedlig ydelse i leasingaftalens løbetid, hvorefter man leverer udstyret tilbage eller eventuelt køber det. Men der er mange forhold, der kan varieres i en leasingaftale, og ikke alle aftaler er lige kloge at skrive under på. Det, samt spørgsmålet om, hvornår leasing overhovedet er en god idé, er årsagen til, at man bør kende lidt til området, før man sætter blæk på en leasingaftale.
Køb, leje eller leasing?
Overvejelserne om leasing starter sådan set ved ulemperne ved at købe kontant. Et køb belaster driftskreditten, binder kapital og efterlader køberen med risikoen for, at scrapværdien kan realiseres. Derudover er der låneudgifter hvis man ikke ligger inde
med de nødvendige likvider, og ved køretøjer skal der endvidere betales tinglysningsafgift.
Det lette svar kan umiddelbart synes at være i stedet at leje de aktiver, man skal bruge. En lejekontrakt er den mest uforpligtende måde at få adgang til at bruge et aktiv på, som man ikke selv ejer. Det er også en fleksibel løsning, og typisk vil der være service- og vedligeholdelse inkluderet. Men med fleksibiliteten følger ofte, at omkostningerne er højere.
Det bringer os frem til leasing, der i virkeligheden er en form for udlejning. Man får brugsretten over aktivet, men selv om ejeren er udlejningsselskabet, får man også en ejers rettigheder og pligter.
Der sondres mellem operationel og finansiel leasing. Det kan være svært at skelne mellem den relativt ukomplicerede operationelle leasing og nogle typer lejeaftaler, idet begge ofte er af kortere varighed og indeholder service og vedligeholdelse. Desuden hæfter leasingkunden ikke for aktivets restværdi ved aftalens udløb. Derfor er operationel leasing også gerne den dyreste form for leasing, simpelthen fordi den koster leasingselskabet mere.
Finansiel leasing
Når man taler leasing, er der dog oftest tale om finansiel leasing. Denne form for leasing løber længere, fra 3 til 7 år, og her har leasingkunden alle risici og fordele. Der er i praksis tale om finansiering og ikke leje, idet kunden bestemmer hvilke aktive der skal indkøbes og leases, og der er tre parter involveret: kunden, leveran-døren og leasingselskabet, i en aftale der typisk er uopsigelig i dens løbetid.
Det beløb, man hver måned betaler i leasing, kan være fast eller – oftest – variabel med renteudviklingen, og man har fuld skattemæssig fradragsret på leasingafgiften. De skattemæssige afskrivninger er derimod leasingselskabets.
For at forstå prisen på en leasingaftale, må man forstå hvordan leasingselskabet fungerer. Basalt set skal leasingselskabet tjene sin investering hjem, eller sagt lidt mere teknisk, have en fuldstændig amortisation af den samlede investering i leasingobjektet. Den samlede investering består af anskaffelsessummen på det aktiv, der leases; forrentningen af anskaffelsessummen (kontraktens kreditrente); alle leasingselskabets omkostninger ved aftalen, dvs. til forsik-ring, administration og indhentning af soliditetsoplysninger om kunden, offentlige udgifter, mv.; og endelig selvfølgelig leasingselskabets profit inklusiv risikoafdækning. Dernæst bereg-ner man en ydelse svarende til, at den værdi leasingselskabet har nedskrevet
aktivet til når aftalen udløber, er enten 0 kr. eller et beskedent beløb, f.eks. 10 pct. af anskaffelsesprisen. Et regnestykke, der altså rummer mange variationsmuligheder, blandt andet i vurderingen af hvor risikabel en kunde du er, og hvor meget profit selskabet skal have.
Ved aftalens udløb vil man have aftalt, hvad der sker med aktivet, der kan leveres tilbage til leasingselskabet, som så sælger det til f.eks. leverandøren, lejer det ud igen, eller skrotter det. Aftalen kan også forlænges i en opsigelig version til en billig penge, eller leasingkunden kan simpelthen købe aktivet til restværdien.
Varianter af leasingaftaler
Som sagt er leasingselskabets mål at opnå en »fuldstændig amortisation«, men måden den opnås på kan variere. I en »ren« leasingkontrakt leveres leasinggenstanden tilbage efter aftalens udløb, eller sælges til kunden, men der findes også aftaler, hvor leasingselskabet kun får en delvis amortisation til at starte med. Til gengæld bliver det kundens problem at sørge for, at aktivet sælges til den pris, der giver en fuldstændig amortisering.
Andre muligheder er en model med »overskudsdeling«, der tager højde for at det leasede objekt uventet kan stige i værdi. Leasingselskabet får sin fulde amortisering, men kunden del i værdistigningen. En mulighed for at opsige aftalen efter en kortere periode kan også aftales, typisk mod at kunden garanterer for restværdien af leasingobjektet.
Hvilken model man lægger oven i standardvilkårene er afhængig af hvor bl.a. aktivets levetid, skattemæssige afskrivningstid og omsættelighed.
